Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pharma Equity Group A/S AGM Information 2016

Feb 18, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file
{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

Agenda og forløb af ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S torsdag
den 18. februar 2016, hos DANDERS & MORE, Frederiksgade 17, 1265 København.

Dagsorden

  1. Præsentation af dirigent

Advokat Thomas Pitzner-Jørgensen fra DANDERS & MORE Advokatfirma blev
præsenteret og valgt som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at kapitalejere repræsenterende 8.159.677 aktier á
nominelt DKK 10 og 8.159.677 stemmer svarende til 75,07 % af selskabskapitalen
og stemmerne var repræsenteret på generalforsamlingen, samt at
generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til
dagsordenen.

Dirigenten redegjorde for reglerne i selskabsloven om afvikling af
generalforsamlinger, herunder reglerne i selskabslovens § 101 om, hvad
aktionærerne kunne kræve med hensyn til redegørelse for afstemninger. Ingen
aktionærer begærede en fuldstændig redegørelse for afstemningerne på
generalforsamlingen.

  1. Ændring af aktiestørrelse fra nominelt kr. 10 til nominelt kr. 1 pr.
    aktie

Bestyrelsen havde stillet forslag om, at hver aktie á nominelt DKK 10 deles i
10 aktier á nominelt DKK 1.

Det fremgik af forslaget, at selskabets nuværende aktiekapital var på nominelt
DKK 108.692.270 fordelt på 10.869.227 aktier á nominelt DKK 10, mens den efter
vedtagelsen af aktiesplittet vil være fordelt på 108.692.270 aktier á nominelt
DKK 1. Den samlede aktiekapital er uændret.

Som konsekvens af ovenstående forslag havde bestyrelsen samtidig stillet
forslag om ændring af selskabets vedtægter pkt. 3.1 og 8.1, således at de får
følgende ordlyd:

3.1. Selskabets aktiekapital udgør DKK 108.692.270 fordelt på 108.692.270
aktier á DKK 1.

8.1. På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 1 én stemme.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer repræsenteret på
generalforsamlingen.

  1. Valg til bestyrelsen

Dirigenten oplyste, at bestyrelsesformand med virkning pr. dags dato havde
ønsket at trække sig fra bestyrelsen.

Bestyrelsen indstillede, at Niels Troen blev valgt til bestyrelsen i stedet.

Niels Troen blev præsenteret for generalforsamling og indvalgt enstemmigt og
med samtlige stemmer.

Niels Troens ledelseshverv fremgår af vedlagte bilag 1 til nærværende
protokollat.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Niels Troen som ny formand for
bestyrelsen.

  1. Eventuelt

Der forelå intet til behandling under dette punkt.

                            -----oo0oo-----

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten, med fuld ret til videredelegation,
til at foretage anmeldelse af de vedtagne beslutninger til Erhvervsstyrelsen,
VP Securities A/S, NASDAQ Copenhagen A/S og i den forbindelse at foretage de
ændringer herunder rettelser og berigtigelser i de udarbejdede dokumenter, som
måtte blive krævet som betingelse for registrering.

Ændringerne forventes gennemført i VP Securities A/S’ systemer den 25. februar
2016 efter daglig opdatering.

Generalforsamlingen hævet.

Som dirigent:


Advokat Thomas Pitzner-Jørgensen

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede
på telefon +45 43 33 07 05 eller per e-mail [email protected].

Med venlig hilsen
Blue Vision A/S

På bestyrelsens vegne
Bestyrelsesformand Niels Troen

BILAG 1 – OVERSIGT OVERLEDELSESHVERV FOR NIELS TROEN

NUVÆRENDE LEDELSESHVERV

CATELLA INVESTMENT MANAGEMENT A/S, direktør

ALMAC ApS, direktør

NY ØSTERGADE EJENDOMME ApS, direktør

ØRESTAD DEVELOPMENT ApS, direktør

VERMLANDSGADE 51, ApS, direktør

K/S CHARLOTTE ROW, LIVERPOOL, bestyrelsesmedlem

EJENDOMSSELSKABET ARTRIUMHUSET ApS, direktør

HD EJENDOMME A/S, bestyrelsesmedlem

EJENDOMSSELSKABET ROSENBORGGADE 15-17 ApS, direktør

A/S 14/6 1995, bestyrelsesmedlem, direktør

BREDEBRO INVEST ApS, bestyrelsesmedlem, direktør