Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pharma Equity Group A/S AGM Information 2014

Nov 28, 2014

3425_iss_2014-11-28_80333e13-ed14-4ad6-b6a0-ceb27a18cddf.PDF

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Dato: 28. november 2014 Årets meddelelse nr.: 24

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S mandag den 22. december 2014, kl. 08:00 hos Danders & More, Frederiksgade 17, 1265 København.

Dagordenen er følgende:

    1. Præsentation af dirigent
    1. Kapitalnedsættelse til dækning af underskud
    1. Eventuelt

Ad dagsordenens punkt 2: Kapitalnedsættelse til dækning af underskud

Bestyrelsen foreslår, at selskabets kapital nedsættes med nominelt DKK 101.684.610, dvs. fra nominelt DKK 112.982.900 til nominelt DKK 11.298.290, hvilket skal gennemføres ved nedskrivning af stykstørrelsen på selskabets aktier fra nominelt kr. 100 til nominelt kr. 10 per aktie. Kapitalnedsættelsen gennemføres til dækning af underskud stort DKK 101.684.610, jf. selskabslovens § 188 stk. 1 nr.1.

Nedsættelsen vil blive fordelt proportionalt på aktieklasserne, således selskabskapitalen efterfølgende vil bestå af nominelt DKK 7.578.350 A-aktier à DKK 10 og nominelt DKK 3.719.940 B-aktier à DKK 10.

I henhold til selskabslovens § 156, jf. § 185 er følgende dokumenter udarbejdet i forbindelse med kapitalnedsættelsen:

  • (i) en beretning fra bestyrelsen om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, der er indtruffet siden godkendelsen af selskabets seneste årsrapport, og
  • (ii) en erklæring fra revisor om bestyrelsens beretning.

I henhold til selskabslovens § 156, stk. 2, fremlægges endvidere den seneste godkendte årsrapport.

Der er i forbindelse med ovenstående ændringer fremsat forslag om at ændre selskabets vedtægter pkt. 3, og pkt. 8.1, således at de får følgende ordlyd;

  • 1) Pkt 3:
  • 3.1. Selskabets aktiekapital udgør DKK 11.298.290, fordelt på nominelt DKK 7.578.350 A-aktier à DKK 10 og nominelt DKK 3.719.940 B-aktier à DKK 10.
  • 2) Pkt. 8.1.
  • 8.1. På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 10 én stemme, hvilket gælder både for A-aktier og B-aktier.

Det bemærkes, at bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse i vedtægternes pkt. 4.1. og 4.2 ikke ændres i forbindelse med kapitalnedsættelsen.

Vedtagelseskrav

Til vedtagelse af de ovenfor beskrevne forslag kræves, at beslutningen tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital på nominelt DKK 112.982.900, fordelt på nominelt DKK 75.783.500 A-aktier à DKK 100 og nominelt DKK 37.199.400 B-aktier à DKK 100. Hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme.

Registreringsdatoen er mandag den 15. december 2014, kl. 23.59. Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.

Adgangskort, brevstemmer og fuldmagt:

Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, skal have et adgangskort for at kunne deltage i generalforsamlingen. Adgangskort til generalforsamlingen kan indtil torsdag den 18. december 2014, kl. 23.59 rekvireres via selskabets hjemmeside: www.blue-vision.dk eller ved skriftlig henvendelse via e-mail på [email protected] (tilmeldingsblanket kan findes på www.blue-vision.dk). Efter dette tidspunkt kan der ikke bestilles adgangskort. Aktionærernes eventuelle rådgivere skal ligeledes med navns nævnelse og inden for samme frist løse adgangskort til generalforsamlingen.

Aktionærerne kan – i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen – vælge af afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til selskabet via email på [email protected], således at brevstemmen er selskabet i hænde senest fredag den 19. december 2014, kl. 12.00 (brevstemmeblanket kan findes på www.blue-vision.dk). En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.

Enhver aktionær kan møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagtsblanket kan findes på www.blue-vision.dk. Ved afgivelse af fuldmagt skal den udfyldte og underskrevne fuldmagtsblanket være selskabet i hænde senest torsdag den 18. december 2014, kl. 23.59. Fuldmagten kan sendes til selskabet via e-mail på [email protected].

Yderligere oplysninger

Fra og med dags dato vil (i) indkaldelsen, (ii) oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet på datoen for indkaldelsen, (iii) dagsordenen med de fuldstændige forslag, (iv) fuldmagtsblanket og formular til afgivelse af brevstemmer, (v) selskabets seneste årsrapport, samt (vi) bestyrelsens og revisors erklæring efter selskabslovens § 156 være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.bluevision.dk.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af selskabets stilling eller om de forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen, samt om selskabets forhold til koncernens selskaber. Spørgsmål kan sendes til undertegnede på e-mailadressen: [email protected].

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede på telefon +45 43 33 07 05 eller per e-mail [email protected].

Med venlig hilsen Blue Vision A/S

På bestyrelsens vegne Claus Abildstrøm, bestyrelsesformand