AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

BioPorto

Share Issue/Capital Change Dec 3, 2012

3424_iss_2012-12-03_c07ec915-adfa-4f2d-b4be-741638328ad6.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

3. december 2012 Meddelelse nr. 25

Forhøjelse af aktiekapitalen ved kontant rettet emission

Bestyrelsen for BioPorto A/S har dags dato besluttet at gennemføre en kontant rettet emission.

Kapitalforhøjelsen sker ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i selskabets vedtægter § 16b, hvorefter bestyrelsen indtil 17. april 2017 er bemyndiget til, ad en eller flere gange, at forhøje aktiekapitalen ved udstedelse af nye aktier med en værdi på indtil nominelt DKK 80.000.000.

Kapitalforhøjelsen gennemføres i form af en rettet emission til et begrænset antal investorer uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer. Aktieudbuddet er på op til 2.000.000 stk. nye aktier á DKK 3 svarende til nominelt op til DKK 6.000.000.

De nye aktier svarer til 4,4 % af BioPortos registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen, og aktieemissionen er undtaget fra prospektpligt.

For de nytegnede aktier gælder samme rettigheder som for de eksisterende aktier. Tegningskursen er 170, svarende til DKK 5,10 pr. aktie á nominelt DKK 3,00. Tegningskursen er beregnet som aktiens vægtede gennemsnitskurs over de seneste 6 børsdage.

Tegningsperioden starter dags dato og slutter den 6. december 2012. Bestyrelsen afgør efter eget skøn, om tegningen af aktier accepteres helt eller delvist af selskabet. Bestyrelsen kan herunder beslutte, at et eller flere tegningstilsagn skal reduceres eller helt bortfalde, fx som følge af ændringer i markedsforholdene. I tilfælde af overtegning træffer bestyrelsen nærmere beslutning om fordeling af aktierne.

Aktierne vil blive udstedt snarest muligt efter gennemførslen af kapitalforhøjelsen, og optages til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S samme dag.

Provenu og anvendelse af provenu

Det samlede provenu fra emissionen vil udgøre DKK 10.200.000, hvoraf der skal fradrages transaktionsomkostninger, der er budgetteret til DKK 600.000. Provenuet vil blive anvendt til selskabets løbende drift og igangsættelse af nye kliniske studier med henblik på registrering af The NGAL TestTM i USA.

BioPorto forventer i løbet af første kvartal 2013 at indgå aftale med en enkelt større investor omkring yderligere finansiering i 2013 og 2014. Der skal i de kommende år igangsættes væsentlige aktiviteter, herunder kliniske studier, med henblik på at underbygge BioPortos og BioPortos partneres markedsføring af The NGAL Test. Selskabet kan med nævnte aftale desuden sikre finansiering af alle nuværende gældsforpligtelser, herunder konvertibel gæld.

For yderligere information kontakt: Frank Harder, CFO Christina Thomsen, Investor relations Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.