Share Issue/Capital Change • Sep 14, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileBestyrelsen for BioPorto A/S har dags dato besluttet at gennemføre en kontant
rettet emission.
Kapitalforhøjelsen sker ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i
selskabets vedtægter § 16, hvorefter bestyrelsen indtil 31. marts 2014 er
bemyndiget til, over en eller flere gange, at forhøje aktiekapitalen ved
tegning af nye aktier med indtil nominelt DKK 100.000.000.
Kapitalforhøjelsen gennemføres i form af en rettet emission til et begrænset
antal aktionærer uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer.
Aktieudbuddet er på 2.700.000 stk. nye aktier á DKK 3 svarende til nominelt DKK
8.100.000, der rettes mod tegning af to pensionskasser og et fåtal større
private investorer.
De nye aktier svarer til 6,36 % af BioPortos registrerede aktiekapital før
kapitalforhøjelsen, og aktieemissionen er undtaget fra prospektpligt.
For de nytegnede aktier gælder samme rettigheder som for de eksisterende
aktier, hvorved særligt bemærkes, at de nye aktier er negotiable og frit
omsættelige. Tegningskursen er 166,67, svarende til DKK 5,00 pr. aktie af
nominelt DKK 3,00. Kursen overstiger aktiens vægtede gennemsnitskurs over de
seneste 10 børsdage.
Selskabet har modtaget bindende tilsagn om tegning af mere end det fulde
forhøjelsesbeløb. Kapitaludvidelsen registreres hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen så snart forhøjelsesbeløbet er indbetalt.
Selskabet vil foranledige, at de nye aktier optages til handel på NASDAQ OMX
Copenhagen, hvilket forventes at ske den 21. september 2011.
Provenu og anvendelse af provenu
Det samlede provenu fra emissionen vil udgøre DKK 13,5 million, hvoraf der skal
fradrages transaktionsomkostninger, der er budgetteret til DKK 0,75 million.
Provenuet fra emissionen skal anvendes til at gennemføre et supplerende klinisk
valideringsstudie, for at få The NGAL Test™ registreret hos lægemiddelstyrelsen
i USA. Endvidere planlægges en udvidelse af markedsføringsindsatsen med særligt
henblik på at vejlede og hjælpe hospitalslaboratorierne og lægerne i
implementeringsfasen og dermed øge markedspenetration i øvrige markeder.
Tilførsel af kapital vil samtidig minimere finansielle risici og øge
fleksibiliteten i forbindelse med forhandling af aftaler med større
diagnostiske selskaber om salg af The NGAL Test™ og indgåelse af yderligere
licensaftaler om selskabets NGAL IP. Det forventes uændret at BioPorto's
fremtidige finansiering sikres gennem stigende salgsindtægter, primært fra salg
af The NGAL Test™.
For yderligere information kontakt:
Frank Harder, CFO
Thea Olesen, CEO
Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.