AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

BioPorto

Regulatory Filings Nov 29, 2012

3424_iss_2012-11-29_453f2909-8fbd-4242-a3df-6c6a6f8669a0.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

29. november 2012 Meddelelse nr. 29

BioPorto indgår aftale om salgssamarbejde med Siemens

Siemens Healthcare Diagnostics og BioPorto har arbejdet på at finde en løsning, der hurtigst og bedst muligt imødekommer Siemens' ønske om at tilbyde NGAL til deres mange kunder. Resultatet bliver et salgssamarbejde, hvor Siemens aktivt markedsfører BioPortos The NGAL Test™, mens selve distributionen fortsat sker via BioPorto.

Som startskud til samarbejdet har Siemens oplyst, at der sendes et markedsføringsbrev til alle deres internationale datterselskaber og distributører, der blåstempler at kunderne kører The NGAL Test™ på en ADVIA 1800, et af Siemens' mest udbredte instrumenter til laboratoriediagnostik. Der arbejdes endvidere på at udvide samarbejdet, herunder til at omfatte flere instrumenter. Markedsføringsbrevet indeholder desuden oplysninger om anvendelsen af NGAL, hvor testen er registreret til diagnostisk brug og hvordan salgssamarbejdet fungerer.

Siemens er en af verdens største leverandører inden for rutinediagnostik, og BioPorto forventer, at aftalen vil få en særdeles positiv effekt på markedsføring og salg af testen. Aftalen bliver fordelagtig for begge parter, idet Siemens får nem adgang til en test, som deres kunder efterspørger, og BioPorto opnår en vigtig anerkendelse af The NGAL Test™ samt en fremgang i salget.

Om biomarkøren NGAL

Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Nuværende metoder, som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt 24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL-stigningen kan derimod måles ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt dødeligt nyresvigt. Udover muligheden for at kunne afhjælpe skaden, viser cost-benefit analyser, at implementeringen af NGALmålinger vil bidrage til besparelser på hospitalsomkostningerne ved behandling af nyreskadepatienter.

For yderligere information kontakt: Thea Olesen, Adm. direktør Christina Thomsen, Investor relations Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.