AI assistant
BioPorto — Interim / Quarterly Report 2016
May 4, 2016
3424_rns_2016-05-04_c064e10b-a38c-4f01-8b15-f6b76cfb1ee9.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Delårsrapport
-
kvartal 2016 for BioPorto koncernen
-
maj 2016
Meddelelse nr. 11
BIOPORTO
BioPorto A/S CVR DK-17500317
Højdepunkter
Distributionsaftale med Siemens Healthcare og fortsatte forberedelser til roll-out i USA
I starten af januar 2016 blev datterselskabet BioPorto Inc. etableret i USA og samtidig foretog BioPorto ansættelsen af de første nøglemedarbejdere til den amerikanske organisation. De har som forberedelse til den ventede FDA godkendelse af The NGAL Test™ indledt dialogen med en række udvalgte hospitaler og klinikker i USA om anvendelsen af The NGAL Test™ til forskningsbrug.
BioPorto har desuden indsendt besvarelse af FDAs spørgsmål vedr. selskabets ansøgning til godkendelse af The NGAL Test™ til klinisk brug i USA. Godkendelse forventes opnået, så lancering af testen i USA kan finde sted i 2. kvartal 2016.
BioPorto indgik primo januar 2016 en distributionsaftale med Siemens Healthcare, i henhold til hvilken BioPorto skal levere en NGAL test tilpasset til Siemens Healthcares BN II og BN ProSpec Systemer. Aftalen ventes at få økonomisk effekt fra andet halvår af 2016.
En artikel udarbejdet af BioPortos europæiske Advisory Board under ledelse af Prof. Dr. Med Jean-Louis Vincent om foreslået anvendelse af NGAL i klinisk praksis, nærmere bestemt i forbindelse med hjertekirurgiske procedurer, blev i februar 2016 antaget i det ansete amerikanske tidsskrift The Journal of Thoracic and Cardiovascular Surgery. Publiceringen er en vigtig anerkendelse af NGAL som biomarkør for akut nyreskade (AKI) og skønnes at få stor betydning for den globale accept og optaget af The NGAL Test™.
Samarbejdet med den lokale distributør om implementeringen af The NGAL Test™ i Sydkorea fortsætter. I 1. kvartal er der kommet nye brugere til, hvilket imidlertid ikke påvirker BioPortos omsætning i kvartalet, idet distributørens næste ordre forventes at falde i 2. kvartal.
Omsætningsvækst på 26% og større omkostninger til forberedelserne i USA
BioPortos omsætning er i 1. kvartal realiseret med DKK 5,2 mio. mod DKK 4,1 mio. i 1. kvartal 2015, svarende til en vækst på 26%. Stigningen skyldes primært en markant stigning i salget af antistoffer, som i 1. kvartal 2016 er øget med 51% sammenlignet med sidste år. NGAL produktporteføljen omsatte i 1. kvartal 2016 for DKK 1,6 mio. mod DKK 1,5 mio. i 2015. Heraf udgjorde omsætningen på The NGAL Test™ DKK 0,9 mio. sammenlignet med DKK 0,8 mio. året før.
Koncernens primære driftsresultat udgjorde DKK -5,4 mio. i 1. kvartal 2016 mod DKK -4,4 mio. sidste år. Omkostningsniveauet er højere som følge af etablering og drift af det nye amerikanske datterselskab, højere salgs/marketingsomkostninger samt styrkelse af organisationen. Endvidere er der i 1. kvartal 2016 udført tillægsstudier i forbindelse med FDA-registreringsansøgningen.
Forventninger til 2016
BioPorto fastholder forventningen om en omsætning i 2016 i niveauet DKK 27-30 mio., svarende til en vækst på 30-50%.
I 2016 ventes et negativt EBIT i niveauet DKK 11-13 mio. Dette blev justeret fra et negativt EBIT i niveauet DKK 7-9 mio. i forbindelse med tildeling af warrants d. 8. april 2016 baseret på en forventet regnskabsmæssig indvirkning på DKK -3,8 mio.
Peter Mørch Eriksen, CEO udtaler: "Vi har i 1. kvartal leveret en solid salgsfremgang på tværs af produktområder, og det er jeg meget tilfreds med. Vi fortsætter med at eksekvere på vores strategiske målsætninger, herunder væsentligst forberedelserne til lancering af The NGAL Test™ i USA, og har senest indsendt svar på FDAs spørgsmål, så vi er kommet et skridt længere i processen mod godkendelsen. Aktivitetsniveauet og investeringerne i USA afspejles i højere omkostninger, men vi holder os inden for rammerne af det budgetterede. Som udmeldt forventes en stor del af væksten at komme i andet halvår efter FDA godkendelse og som effekt af Siemens-samarbejdet."
Investormøde
I forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for 1. kvartal 2016 afholder BioPorto investormøde onsdag d. 4. maj 2016 kl. 15.00. Bemærk at dette møde afholdes på Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1 i Århus. Tilmelding modtages på [email protected].
Delårsrapport BioPorto, 1. kvartal 2016
Hoved- og nøgletal
| 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 3 måneder DKK tusinde | 3 måneder DKK tusinde | 12 måneder DKK tusinde | |
| Nettoomsætning | 5.183 | 4.129 | 20.383 |
| Resultat af ordinær drift (EBIT) | (5.447) | (4.427) | (12.759) |
| Resultat af finansielle poster | (93) | (60) | (255) |
| Ordinært resultat før skat | (5.540) | (4.487) | (13.014) |
| Periodens resultat | (5.086) | (3.977) | (10.732) |
| Periodens totalindkomst | (5.050) | (3.977) | (10.732) |
| Langfristede aktiver | 1.957 | 1.419 | 1.676 |
| Kortfristede aktiver | 42.106 | 31.394 | 47.317 |
| Aktiver i alt | 44.063 | 32.813 | 48.993 |
| Aktiekapital | 129.599 | 117.874 | 129.599 |
| Egenkapital | 39.320 | 24.709 | 44.485 |
| Langfristede forpligtelser | 58 | 80 | 64 |
| Kortfristede forpligtelser | 4.685 | 8.024 | 4.444 |
| Passiver i alt | 44.063 | 32.813 | 48.993 |
| Pengestrøm fra driften | (4.702) | (3.410) | (16.574) |
| Pengestrøm fra investering, netto | (487) | (33) | (517) |
| Heraf investering i mat. anlægsaktiver | (157) | 0 | (50) |
| Pengestrøm fra finansiering | (5) | (5) | 26.511 |
| Pengestrøm i alt | (5.194) | (3.448) | 9.420 |
| Omsætningsvækst | 26% | -13% | 9% |
| Bruttomargin | 75% | 65% | 76% |
| Overskudsgrad | -105% | -107% | -63% |
| Egenkapitalandel (soliditet) | 89% | 75% | 91% |
| Egenkapitalforrentning | -12% | -15% | -29% |
| Gennemsnitligt antal ansatte | 26 | 26 | 22 |
| Gennemsnit antal aktier (1.000 stk.) | 129.586 | 117.874 | 121.652 |
| Resultat pr. aktie (EPS), DKK | (0,04) | (0,03) | (0,09) |
| Indre værdi, ultimo pr. aktie, DKK | 0,30 | 0,21 | 0,34 |
| Børskurs, ultimo perioden, DKK | 4,66 | 1,67 | 4,82 |
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
Ledelsesberetning
Klargøring til amerikansk roll-out fortsætter
BioPorto har fortsat udrulningen af sin målrettede USA strategi med etableringen af en amerikansk forretningsbase med egen salgs- og supportfunktion. Organisationen består aktuelt af tre nøglemedarbejdere, og forventes i løbet af året at blive udvidet til i alt 5-7 ansatte. Salgsindsatsen er inden FDA godkendelsen rettet mod etablerede kontakter og opbygning af nye relationer blandt de i alt 20-30 hospitaler og klinikker, som selskabet har identificeret som første målgruppe, og som på det nuværende grundlag kan anvende testen til forskningsbrug og klinisk afprøvning.
Besvarelse vedrørende The NGAL Test™ er under behandling hos FDA
BioPorto har i marts indsendt besvarelse af spørgsmål til FDA som led i ansøgningsprocessen for The NGAL Test™. Indsendelsen af besvarelsen sker på baggrund af en række spørgsmål modtaget fra FDA ultimo december 2015. Det er BioPortos vurdering, at de modtagne spørgsmål fra FDA har sædvanlig karakter, og arbejdet med besvarelsen har primært baseret sig på yderligere kliniske studier og omfattende statistisk behandling af de allerede indsamlede data, hvilket har påvirket omkostningerne i 1. kvartal 2016. Godkendelse forventes fortsat opnået inden planlagt lancering i USA i 2. kvartal 2016.
Nye brugere i Sydkorea og strategisk brug af white paper
Samarbejdet med den lokale distributør om implementeringen af The NGAL Test™ i Sydkorea fortsætter. I 1. kvartal er der kommet nye brugere til, hvilket imidlertid ikke påvirker BioPortos omsætning i kvartalet, idet distributørens næste ordre forventes at falde i 2. kvartal. Samarbejdet går målrettet på at få implementeret the NGAL Test™ og udvidet brugen, fx fra enkelte specialiserede afdelinger til en mere generel anvendelse.
Salget til og tilgangen af europæiske rutinebrugere af The NGAL Test™ er mere træg. Lange beslutningsprocesser og incitamentsstrukturer i det europæiske sundhedsvæsen giver langsommere adoption af The NGAL Test™ og den nye diagnoseteknologi, og det betyder, at salget i regionen fortsat er begrænset. Den videnskabelige artikel om klinisk brug af NGAL, som i februar 2016 er publiceret i The Journal of Thoracic and Cardiovascular Surgery, er imidlertid blevet mødt med interesse og opmærksomhed fra både myndigheder og fagpersoner. Det kan derfor være medvirkende til at fremskynde processen, som det eksempelvis er tilfældet hos NICE, det myndighedsorgan, der indstiller til kliniske retningslinjer i England, og som aktuelt vurderer NGAL som markør for akut nyreskade. Som tidligere anført ventes den europæiske roll-out af The NGAL Test™ først accelereret, når anvendelsen af testen er anerkendt og udbredt i USA.
Indgåelse af distributionsaftale med Siemens Healthcare
I januar 2016 indgik BioPorto og Siemens Healthcare en eksklusiv og global distributionsaftale, der medfører, at BioPorto fremover vil levere en NGAL test tilpasset til udvalgte Siemens Healthcares systemer (BN II og BN ProSpec). Som led i aftalen vil Siemens Healthcare og BioPorto samarbejde om kommercialiseringen af den tilpassede NGAL test, når den er klar til systemerne. Aftalen vurderes at have stor strategisk betydning for tilgængeligheden af NGAL tests og kendskabsgraden til NGAL som diagnostisk markør, og forventes at bidrage til omsætningen i anden halvdel af 2016.
Stærk stigning i antistofsalg og gennembrud hos nyt kundesegment
Salget af antistoffer er steget markant i første kvartal til DKK 2,9 mio., hvilket er 51% højere end tidsvarende periode i 2015. Fremgangen skyldes, at selskabet har solgt større mængder antistof til assayudviklere, altså selskaber, som producerer egne tests baseret på BioPortos antistoffer. Dette segment har været et fokusområde gennem længere tid, og ventes også fremadrettet at udgøre en vigtig del af salget.
Delårsrapport BioPorto, 1. kvartal 2016
Regnskabsberetning
Omsætning
BioPortos omsætning er i 1. kvartal realiseret med DKK 5,2 mio. mod DKK 4,1 mio. i 1. kvartal 2015, svarende til en vækst på 26%. Stigningen skyldes primært en markant stigning i salget af antistoffer, som i kvartalet blev øget med 51% sammenlignet med sidste år. NGAL produktporteføljen omsatte i 1. kvartal 2016 for DKK 1,6 mio. mod DKK 1,5 mio. i 2015. Heraf udgjorde omsætningen på The NGAL Test™ DKK 0,9 mio. sammenlignet med DKK 0,8 mio. året før.

Figur 1. Omsætning per kvartal (DKKm)

Figur 2. Omsætning løbende 12 måneder (DKKm)
Driftsomkostninger og -resultat
Produktionsomkostningerne var i de første tre måneder af 2016 DKK 1,3 mio., og bruttoresultatet er dermed realiseret med DKK 3,9 mio., svarende til en bruttomarginal på 75%. Dette er en pæn forbedring i forhold til samme periode i 2015, hvor bruttomarginalen var 65%.
Kapacitetsomkostningerne i 1. kvartal 2016 udgør DKK 9,3 mio. mod DKK 7,1 mio. kr. sidste år. Stigningen i omkostningerne skyldes overvejende omkostninger forbundet med etablering og drift af det nye amerikanske datterselskab, øget salgs- og marketingsomkostninger samt styrkelse af organisationen med blandt andet ansættelse af en COO og CFO per 1. januar 2016. Endvidere er der i 1. kvartal 2016 afholdt forsknings- og udviklingsomkostningerforskninger i forbindelse med tillægsstudier til FDA-registreringsansøgningen for The NGAL Test™ til det amerikanske marked.
BioPortos primære driftsresultat udgjorde herefter DKK -5,4 mio. i 1. kvartal 2016 mod DKK -4,4 mio. i samme periode sidste år.
Resultat før og efter skat
De finansielle poster udgjorde efter de tre første måneder af 2016 en nettoudgift på DKK 57.000. Udgiften er overvejende valutakursreguleringer. Resultat før skat i 1. kvartal 2016 er således realiseret med et tab på DKK 5,5 mio. mod et tab på DKK 4,5 mio. i 1. kvartal 2015.
Efter indtægtsførelse af skat på DKK 454.000 i perioden endte periodens resultat efter skat med et tab på DKK 5,1 mio. sammenlignet med et tab på DKK 4,0 mio. sidste år.
Balance
Balancesummen udgør ultimo marts 2016 DKK 44,1 mio. Langsigtede aktiver er pr. 31. marts DKK 2,0 mio., hvilket er en stigning på DKK 0,3 mio. i forhold til 31. december 2015. Stigningen skyldes investering i nyt laboratorie udstyr samt fortsat udviklingen af en ny USA-baseret antistof webshop.
Varebeholdninger og tilgodehavender er pr. 31. marts 2016 opgjort til DKK 12,4 mio., hvilket er på niveau med beløbet per 31. december 2015. Den likvide beholdning var ved udgangen af 1. kvartal 2016 DKK 29,7 mio.
Egenkapitalen er pr. 31. marts 2016 DKK 39,3 mio. mod DKK 44,5 mio. ved årets begyndelse. Forpligtelser er på balancedagen DKK 4,7 mio., og består væsentligst af leverandørgæld og anden gæld.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktivitet blev i 1. kvartal 2016 realiseret med DKK -4,7 mio. (Q1 2015: DKK -3,4 mio.). Periodens investeringer udgjorde DKK 0,5 mio. og pengestrømme fra finansieringsaktivitet var DKK 0,0 mio. Periodens pengestrøm endte således på DKK -5,2 mio. mod DKK -3,4 mio. i 1. kvartal 2015.
Væsentlige begivenheder efter periodens afslutning
Efter periodens udløb har bestyrelsens i BioPorto a/s besluttet at etablere et warrantprogram og udstede i alt 6.368.696 stk. warrants til BioPortos direktion og visse medarbejdere. Til omkring halvdelen af de tildelte warrants er knyttet vilkår som indebærer, at warrants helt eller delvist bortfalder, hvis Selskabet ikke realiserer specifikke omsætningsmål i de kommende år. I forbindelse med warrantprogrammet har Selskabet endvidere besluttet at tildele udvalgte ledende medlemmer i BioPortos amerikanske organisation aktiebaseret incitamentsafslutning. Den regnskabsmæssige indvirkning for tildelingerne af warrants og den aktiebaserede incitamentsafslutning forventes at udgøre DKK -3,8 mio. på EBIT-niveau i 2016.
Delårsrapport BioPorto, 1. kvartal 2016
6
Delårsrapport BioPorto, 1. kvartal 2016
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis, som beskrevet i Årsrapporten 2015 samt følgende tilføjelser:
Omregning i fremmed valuta
Resultatopgørelsen for dattervirksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta omregnes til koncernens præsentationsvaluta ved årets vægtede gennemsnitlige valutakurs, og balanceposterne omregnes til valutakursen på balancedagen.
Kursdifferencer ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital primo året og valutakursreguleringer, der opstår som følge af udenlandske dattervirksomheder resultatopgørelser bliver omregnet til gennemsnitlige valutakurser er vist som anden totalindkomst og valutakursreguleringer i egenkapitalen.
Fokus på salg og etablering i USA
De ledelsesmæssige prioriteter for den resterende del af 2016 omfatter:
- FDA godkendelse af NGAL
- Udrulning i US med The NGAL TestTM i 2. kvartal 2016 og implementering på 20 hospitaler og klinikker
- Etablering af advisory board i USA
- NGAL i fortsat vækst i Sydkorea og moderat vækst i det europæiske marked
- Lancering af nye ELISA kits inden for immunde-ficiens
- Udvide porteføljen af antistoffer
Forventninger til 2016
BioPorto fastholder forventningen om en omsætning i 2016 i niveauet DKK 27-30 mio., svarende til en vækst på 30-50%. Væksten skal primært komme fra en markant acceleration i salget af The NGAL Test™ i takt med, at salgsfokus rettes mod USA, og der skabes nye rutinemæssige kunder i Sydkorea. Et væsentligt element er således US lanceringen, som sammen med distributionsaftalen med Siemens og lanceringen af nye produkter ventes at give en markant stigning i omsætningen i 2. halvår af 2016.
Som følge af den forventede regnskabsmæssige indvirkning i forbindelse med tildeling af warrants er forventningen til EBIT for 2016 justeret fra et underskud i niveauet DKK 7-9 mio., til et underskud i niveauet DKK 11-13 mio. Resultat efter skat er ligeledes justeret fra et underskud på DKK 5,5-7,5 mio. til et underskud på DKK 9,5 – 11,5 mio.
Udsagn om fremtiden
Denne delårsrapport indeholder udtalelser vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning og nettoresultat. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for BioPortos kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i delårsrapporten.
For yderligere oplysninger:
Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør
Christina Thomsen, Investor Relations Manager
Telefon: +45 4529 0000
E-mail: [email protected]
Om BioPorto
BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme, til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL til akut nyreskade. BioPorto er beliggende i København og er noteret på Nasdaq København.
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt kvartalsrapporten for perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2016 for BioPorto koncernen.
Kvartalsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2016.
Det er endvidere vores opfattelse at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Hellerup, den 4. maj 2016
Direktion:
Peter Mørch Eriksen
Administerende direktør
Bestyrelse:
Thomas Magnussen
Formand
Torben A. Nielsen
Næstformand
Jan Kuhlmann Andersen
Niels Christian Nielsen
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
Resultat- og totalindkomstopgørelsen (sammendrag)
Resultatopgørelse
| 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 3 måneder DKK tusinde | 3 måneder DKK tusinde | 12 måneder DKK tusinde | |
| Nettoomsætning | 5.183 | 4.129 | 20.383 |
| Bruttoresultat | 3.884 | 2.695 | 15.481 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | (5.447) | (4.427) | (12.759) |
| Resultat før skat | (5.540) | (4.487) | (13.014) |
| Periodens resultat | (5.086) | (3.977) | (10.732) |
| DKK | DKK | DKK | |
| Resultat / totalindkomst pr. aktie (EPS & DEPS) | (0,04) | (0,03) | (0,09) |
Totalindkomstopgørelse
| 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 3 måneder DKK tusinde | 3 måneder DKK tusinde | 12 måneder DKK tusinde | |
| Periodens resultat | (5.086) | (3.977) | (10.732) |
| Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske datterselskaber | 36 | 0 | 0 |
| Periodens totalindkomst | (5.050) | (3.977) | (10.732) |
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
Balance
(sammendrag)
| AKTIVER | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| 31. marts | 31. marts | 31. december | |
| DKK tusinde | DKK tusinde | DKK tusinde | |
| Langfristede aktiver | |||
| Materielle og immaterielle aktiver | |||
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 563 | 596 | 451 |
| Rettigheder og software | 704 | 176 | 559 |
| Finansielle aktiver i alt | 690 | 647 | 666 |
| Langfristede aktiver i alt | 1.957 | 1.419 | 1.676 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger og tilgodehavender i alt | 12.434 | 9.395 | 12.450 |
| Likvide beholdninger | 29.673 | 21.999 | 34.867 |
| Kortfristede aktiver i alt | 42.106 | 31.394 | 47.317 |
| AKTIVER i alt | 44.063 | 32.813 | 48.993 |
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
Balance
(sammendrag)
| PASSIVER | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| 31. marts DKK tusinde | 31. marts DKK tusinde | 31. december DKK tusinde | |
| Egenkapital | |||
| Aktiekapital | 129.599 | 117.874 | 129.599 |
| Aktiebaseret vederlag | 568 | 648 | 568 |
| Egne aktier | 0 | 0 | 0 |
| Overført resultat | (90.847) | (93.813) | (85.682) |
| Egenkapital i alt | 39.320 | 24.709 | 44.485 |
| Forpligtelser | |||
| Langfristede forpligtelser | |||
| Leasingforpligtelse | 58 | 80 | 64 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 58 | 80 | 64 |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kortfristet del af langsigtede forpligtelser | 22 | 20 | 22 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 1.004 | 455 | 1.227 |
| Anden gæld | 3.658 | 7.549 | 3.195 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 4.685 | 8.024 | 4.444 |
| Forpligtelser i alt | 4.743 | 8.104 | 4.508 |
| PASSIVER i alt | 44.063 | 32.813 | 48.993 |
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
Egenkapitalopgørelse
| | Aktiekapital
DKK tu-sinde | Egne aktier
DKK tu-sinde | Aktiebaseret vederlæggelse
DKK tu-sinde | Overført resultat
DKK tu-sinde | I alt
DKK tu-sinde |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Egenkapital
1. januar 2016 | 129.599 | 0 | 568 | (85.682) | 44.485 |
| Periodens total indkomst | 0 | 0 | 0 | (5.050) | (5.050) |
| Øvrige egenkapitalbevægelser | | | | (115) | (115) |
| Egenkapital
31. marts 2016 | 129.599 | 0 | 568 | (90.847) | 39.320 |
| | Aktiekapital
DKK tu-sinde | Egne aktier
DKK tu-sinde | Aktiebaseret vederlæggelse
DKK tu-sinde | Overført resultat
DKK tu-sinde | I alt
DKK tu-sinde |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Egenkapital
1. januar 2015 | 117.874 | 0 | 648 | (89.836) | 28.686 |
| Periodens resultat/
totalindkomst | 0 | 0 | 0 | (3.977) | (3.977) |
| Egenkapital
31. marts 2015 | 117.874 | 0 | 648 | (93.813) | 24.709 |
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
11
Pengestrømsopgørelse
| 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 3 måneder DKK tusinde | 3 måneder DKK tusinde | 12 måneder DKK tusinde | |
| Resultat før finansielle poster | (5.447) | (4.427) | (12.759) |
| Af- og nedskrivninger | 90 | 70 | 300 |
| Pengestrøm fra primær drift før driftskapital | (5.357) | (4.357) | (12.459) |
| Ændring i driftskapital | 710 | 1.008 | (6.012) |
| Pengestrøm fra primær drift | (4.647) | (3.349) | (18.471) |
| Finansielle indtægter, modtaget | 65 | 47 | 308 |
| Finansielle omkostninger, betalt | (120) | (108) | (564) |
| Skatterefusion | 0 | 0 | 2.153 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | (4.702) | (3.410) | (16.574) |
| Køb af driftsmidler | (157) | 0 | (50) |
| Køb af rettigheder og software | (190) | (33) | (464) |
| Finansielle aktiver | (140) | 0 | (21) |
| Salg af driftsmidler | 0 | 0 | 18 |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | (487) | (33) | (517) |
| Kapitalforhøjelser | 0 | 0 | 26.531 |
| Nedbringelse af leasingforpligtelse | (5) | (5) | (20) |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | (5) | (5) | 26.511 |
| Periodens pengestrøm | (5.194) | (3.448) | 9.420 |
| Likvider primo | 34.867 | 25.447 | 25.447 |
| Likvider ultimo | 29.673 | 21.999 | 34.867 |
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016
Segmenter
| GEOGRAFISK FORDELING | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| 3 måneder DKK tusinde | 3 måneder DKK tusinde | 12 måneder DKK tusinde | |
| Danmark | 366 | 225 | 1.783 |
| Øvrige Europa | 2.331 | 1.904 | 7.195 |
| Nordamerika | 1.993 | 1.532 | 7.634 |
| Asien | 339 | 411 | 2.448 |
| Øvrige lande | 154 | 57 | 1.323 |
| Nettoomsætning | 5.183 | 4.129 | 20.383 |
| PRODUKTGRUPPER | 2016 | 2015 | 2015 |
| --- | --- | --- | --- |
| 3 måneder DKK tusinde | 3 måneder DKK tusinde | 12 måneder DKK tusinde | |
| The NGAL test | 876 | 752 | 3.747 |
| ELISA Human NGAL kits | 500 | 442 | 2.554 |
| ELISA Animal NGAL kits | 270 | 282 | 920 |
| ELISA MBL kits | 343 | 464 | 2.530 |
| Antistoffer* | 2.942 | 1.948 | 9.489 |
| Øvrige produkter og licenser | 252 | 241 | 1.143 |
| Nettoomsætning | 5.183 | 4.129 | 20.383 |
- Indeholder i Q1 2016 offentlig innovationsstøtte på 283 DKK tusinde i forbindelse med udvikling og produktion af et nyt antistof (Q1 2015: 0 DKK og Q1+Q4 2015: 1.075 DKK tusinde).
Delårsrapport BioPorto, 1.kvartal 2016