Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

BioPorto Interim / Quarterly Report 2016

Nov 3, 2016

3424_rns_2016-11-03_824f2418-6ccb-46f1-966c-0cbace44fdf1.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Delårsrapport

Første 9 måneder af 2016 for
BioPorto koncernen

  1. november 2016
    Meddelelse nr. 19

BIOPORTO®

BioPorto A/S CVR DK-17500317


Højdepunkter

Pre-submission ansøgning for The NGAL Test™ markerer officiel start på ny proces

Efter fire måneders forberedelse har BioPorto i begyndelsen af oktober 2016 indsendt en pre-submission til FDA for at få feedback på protokollen for det kliniske studie og ansøgningen om myndighedsgodkendelse af The NGAL Test™ til klinisk brug (IVD) i USA. BioPorto har været i tæt dialog med FDA for at drøfte problemstillingerne omkring den første ansøgning, der blev afvist tidligere på året. Det er BioPortos vurdering, at der er taget hånd om emnerne i den nye pre-submission. I denne proces har BioPorto involveret verdens førende specialister og konsulenter. Med udgangspunkt i tidsrammen for en pre-submission hos FDA og med forbehold for eventuelle ændringer i protokollen, forventes indruleringen af patienter påbegyndt i andet kvartal 2017. BioPorto fastholder forventningen om, at en godkendelse kan opnås medio 2018.

Fokus på FDA proces fører til opbremsning i omsætningsvæksten for øvrige segmenter end The NGAL Test™

Implementeringen af The NGAL Test™ i Sydkorea (klinisk brug) og i USA (forskningsbrug) forløber som planlagt, og inden udgangen af 2016 ventes omkring 15 RUO brugere i USA at have implementeret testen. Efter et stærkt første kvartal, har salget været stagnerende i øvrige segmenter i forhold til 2015. Det skyldes, at der har været afsat væsentlige ressourcer til arbejdet med pre-submission ansøgningen vedr. The NGAL Test™.

Siemens samarbejdet forløber planmæssigt, men lancering udskydes til 2017 under hensyn til stabilitetsstudier. Desuden er en større OEM ordre udskudt til 2017. Da hverken omsætning eller EBIT har levet op til forventningerne, har ledelsen iværksat en restrukturering, der har ført til en medarbejderreduktion i den danske organisation på 20% som vil nedbringe omkostningerne med 4 mio. årligt, når den er fuldt implementeret.

NGAL Former patent gyldigt og fremskridt i Cutoff patentansøgning

De Europæiske Patentmyndigheder (EPO) har i tredje kvartal bekræftet, at der ikke er modtaget nogen appel fra modparten vedrørende BioPortos NGAL Former patent. Det betyder, at patentet fortsat er gyldigt, og at indsigelser inden for EPO-systemet ikke længere er muligt. BioPorto har appeleret afgørelsen vedr. Eksklusionspatentet. NGAL Cutoff patentansøgning er blevet tilrettet i overensstemmelse med EPOs anbefalinger, og BioPorto forventer en godkendelse til udstedelse af patentet inden for nogle måneder.

Evaluering af finansieringsmuligheder

BioPorto har igangsat en proces for at evaluere mulighederne for at skaffe yderligere kapital til finansiering af selskabets øgede aktivitet i forbindelse med FDA-processen. Bestyrelsens hensigt er at gennemføre en rettet emission inden årets udgang.

Omsætning og resultat

BioPortos omsætning er i 3. kvartal realiseret med DKK 4,6 mio. mod DKK 4,7 mio. i 3. kvartal 2015. I de første 9 måneder af 2016 realiserer BioPorto samlet en omsætning på DKK 14,4 mio. mod DKK 14,6 mio. samme periode sidste år, svarende til et fald på 1%. Omsætningen har således ikke udviklet sig som forventet i 2016, på nær for The NGAL Test™, idet ledelsen og øvrige ressourcer er blevet afsat til FDA processen.

NGAL produktporteføljen omsatte i de første 9 måneder af 2016 for DKK 4,7 mio. mod DKK 4,5 mio. i 2015. Heraf udgjorde omsætningen på The NGAL Test™ DKK 2,3 mio. sammenlignet med DKK 1,9 mio. året før. Salget af MBL kits, antistoffer og øvrige produkter og licenser er faldet fra DKK 10,1 mio. i perioden januar til september 2015 til DKK 9,8 mio. i samme periode i 2016.

BioPortos primære driftsresultat (EBIT) udgjorde herefter DKK -20,3 mio. for perioden januar – september 2016 mod DKK -10,6 mio. i samme periode sidste år. Kapacitetsomkostningerne i 1-3. kvartal 2016 udgør DKK 30,9 mio. mod DKK 21,5 mio. kr. sidste år. Stigningen i omkostningerne skyldes overvejende omkostninger forbundet med etablering og drift af det nye amerikanske datterselskab, omkostninger i forbindelse med FDA-ansøgning samt ansættelse af en COO og CFO per 1. januar 2016. I de første 9 mdr. af 2016 er EBIT endvidere negativt påvirket af ikke-likviditetspåvirkende omkostninger på DKK 1,6 mio. i forbindelse med udgiftsførelse af warrantprogram til direktion og ledende medarbejdere.

Forventninger til 2016

Som en konsekvens af omsætningen og omkostninger forbundet med restruktureringen, er BioPortos forventninger til omsætning i 2016 justeret til DKK 21,5 mio. svarende til 5% vækst (mod tidligere udmeldt DKK 23-25 mio.). Tilsvarende er forventningerne til EBIT for hele året 2016 justeres til et underskud på DKK 23,5 mio. og et underskud efter skat på DKK 21,5 mio. (mod tidligere udmeldt underskud på DKK 19-21 mio. og underskud efter skat på DKK 17-19 mio.).

Peter Mørch Eriksen, CEO udtaler: "Jeg er meget tilfreds med, at vores nye ansøgningsproces hos FDA for The NGAL Test™ forløber planmæssigt. Forarbejdet i tredje kvartal 2016 resulterede i indsendelsen af en pre-submission i begyndelsen af oktober 2016. Vi modtager stærk støtte til The NGAL Test™ fra førende nyre-specialister i USA, som anerkender det presserende behov for testen. Vi er overbeviste om, at vi med en FDA-godkendelse vil se en hurtig stigning i salget i USA. Når det er sagt, er vores daglige forretning blevet påvirket af arbejdet med FDA ansøgningen og den har ikke præsteret som planlagt. Derfor har vi besluttet at gennemføre en restrukturering for at sikre, at vores omkostningsniveau står i rimeligt forhold til vores omsætning. Med vores nye COO i front arbejder vi på initiativer, der forventes at få salget tilbage på sporet for næste år og fortsætte den ellers positive udvikling i de kommende år."

Investormøde

I forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for de første 9 måneder af 2016 afholder BioPorto investormøde torsdag d. 3. november 2016 kl. 15.00. Bemærk at mødet afholdes hos Danske Bank, Åboulevarden 69, 8000 Århus C. Tilmelding modtages på [email protected].

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Hoved- og nøgletal

2016 2015 2016 2015 2015
3.kvartal DKK tusinde 3.kvartal DKK tusinde 9.måneder DKK tusinde 9.måneder DKK tusinde 12.måneder DKK tusinde
Nettoomsætning 4.606 4.684 14.442 14.617 20.383
Resultat af ordinær drift (EBIT) (7.126) (2.108) (20.284) (10.573) (12.759)
Resultat af finansielle poster (36) (159) (139) (217) (255)
Ordinært resultat før skat (7.162) (2.267) (20.423) (10.790) (13.014)
Periodens resultat (6.662) (1.710) (18.825) (8.877) (10.732)
Periodens totalindkomst (6.667) (1.710) (18.782) (8.877) (10.732)
Langfristede aktiver 1.785 1.476 1.785 1.476 1.676
Kortfristede aktiver 30.632 53.727 30.632 53.727 47.317
Aktiver i alt 32.417 55.203 32.417 55.203 48.993
Aktiekapital 129.599 129.599 129.599 129.599 129.599
Egenkapital 27.153 46.353 27.153 46.353 44.485
Langfristede forpligtelser 46 70 46 70 64
Kortfristede forpligtelser 5.218 8.780 5.218 8.780 4.444
Passiver i alt 32.417 55.203 32.417 55.203 48.993
Pengestrøm fra driften (5.059) (3.360) (15.344) (10.594) (16.574)
Pengestrøm fra investering, netto 0 0 (516) (230) (517)
Heraf investering i mat. anlægsaktiver 0 0 (157) (50) (50)
Pengestrøm fra finansiering (6) 26.538 (16) 26.529 26.511
Pengestrøm i alt (5.065) 23.178 (15.876) 15.705 9.420
Omsætningsvækst -2% 2% -1% 6% 9%
Bruttomargin 70% 79% 74% 75% 76%
Overskudsgrad -155% -45% -140% -72% -63%
Egenkapitalandel (soliditet) 84% 84% 84% 84% 91%
Egenkapitalforrentning Negativ Negativ Negativ Negativ Negativ
Gennemsnitligt antal ansatte 27 22 27 23 22
Gennemsnit antal aktier (1.000 stk.) 129.599 121.261 129.599 119.003 121.652
Resultat pr. aktie (EPS), DKK (0,05) (0,01) (0,15) (0,07) (0,09)
Indre værdi, ultimo pr. aktie, DKK 0,21 0,38 0,21 0,36 0,34
Børskurs, ultimo perioden, DKK 1,92 2,66 1,92 2,66 4,82

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Ledelsesberetning

Pre-submission ansøgning for The NGAL Test™ markerer officiel start på ny proces

FDA-godkendelse er af stor betydning for, at BioPorto kan realisere en kommercialisering i stor skala af The NGAL Test™ til rutinebrug i USA. Da FDA afviste den tidligere ansøgning på baggrund af, at de præsenterede kliniske data ikke i tilstrækkelig grad understøttede en godkendelse af testen, specielt for milde tilfælde af akut nyreskade, igangsatte BioPorto straks en proces for at afklare betingelserne for at indsende en ny ansøgning.

I tredje kvartal indledte BioPorto arbejdet med protokollen til en pre-submission til FDA som grundlag for en dialog forud for igangsættelsen af kliniske studier og udarbejdelse af den endelige ansøgning. I denne proces har BioPorto involveret verdens førende specialister og konsulenter, herunder Precision for Medicin og advokatfirmaet Hyman, Phelps & McNamara, P.C., www.hpm.com. Sideløbende har BioPorto arbejdet på at identificere sites til de kliniske forsøg. Til at lede processen har BioPorto ansat Elisabeth Erhardtsen som VP Clinical and Regulatory Affairs. Hun har stor erfaring med internationale regulatoriske forhold og især FDA fra Novo Nordisk, Baxter og Bayer.

I begyndelsen af oktober 2016 har BioPorto indsendt en pre-submission til FDA for at få feedback på protokollen for det kliniske studie og ansøgningen om myndighedsgodkendelse af The NGAL Test™ til klinisk brug (IVD) i USA. Med udgangspunkt i tidsrammen for en pre-submission hos FDA og med forbehold for eventuelle ændringer i protokollen, forventes indtræden af patienter påbegyndt i andet kvartal 2017. BioPorto fastholder forventningen om, at en godkendelse kan opnås medio 2018.

Det forventes, at den nye ansøgningsproces medfører omkostninger på op mod DKK 3 mio. i 2016, mens omkostningerne for hele processen endnu ikke er endeligt fastlagt.

Forberedelserne til forskningssalg i USA

I løbet af de sidste to kvartaler har den amerikanske organisation omstillet sin indsats fra at forberede markedet til et FDA godkendt klinisk diagnostik værktøj til at adressere hospitaler og institutioner med The NGAL Test™ til forskningsbrug (RUO). Sideløbende med denne omstilling har de amerikanske medarbejdere været involveret i den nye FDA ansøgningsproces. Selskabet ser en stærk interesse inden for pædiatrien, og flere større hospitaler evaluerer i øjeblikket The NGAL Test™ med henblik på at implementere den i de kommende måneder. Et symposium om NGAL med Cincinnati's Children's Hospital som vært og med deltagelse af førende klinikere såvel som BioPorto i september 2016 har været medvirkende til at fremme de nuværende salgsaktiviteter.

Siemens samarbejde forløber planmæssigt, men lancering udskydes under hensyn til stabilitetsstudier

Arbejdet med at tilpasse BioPortos NGAL test til Siemens 'BN systemer forløber planmæssigt i henhold til distributionsaftalen indgået i starten af året. Igangværende stabilitetsstudier af testen muliggør første levering i starten af 2017, mod tidligere forventet i slutningen af 2016.

Omsætning i eksisterende markeder lever ikke op til forventningerne

I de seneste to kvartaler har omsætningen været stagnerende i de fleste segmenter, med undtagelse af The NGAL Test™, i forhold til 2015. Implementeringen af The NGAL Test™ i Sydkorea (klinisk brug) og i USA (forskningsbrug) forløber som planlagt, og inden udgangen af 2016 ventes omkring 15 RUO brugere i USA at have implementeret testen. I forskningssegmentet er der lanceret nye antistoffer i tredje kvartal, som er begyndt at generere omsætning, selvom det samlede antistofsalg ikke er tilfredsstillende. Desuden er en større OEM ordre udskudt til 2017. BioPorto fortsætter med at udvikle og udvide porteføljen af antistoffer, da denne sideløbende med salget til forskning og assay-udvikling danner grundlag for at udvælge nye væsentlige biomarkører. MBL kittet til diagnostik af immundefekter viser fortsat en svag men stabil vækst.

Opbremsning i omsætningsvækst fører til restrukturering og reduktion i omkostningsbase fra 2017

Idet hverken omsætning eller EBIT har levet op til forventningerne, har ledelsen iværksat en restrukturering, der har ført til en medarbejderreduktion i den danske organisation på 20% som vil nedbringe omkostningerne med 4 mio. årligt, når den er fuldt implementeret.

Ny COO tiltrådt

Jan Kuhlmann Andersen, Ph.D., M.Sc. Biologi/Immunologi, tiltrådte stillingen som Chief Operation Officer (COO) i BioPorto i tredje kvartal 2016. Jans fokus er aktuelt på at få salget tilbage på sporet og sikre en koordinering af indsatsen mellem den danske og amerikanske organisation.

Som konsekvens heraf udtrådte han af bestyrelsen i BioPorto, som han blev valgt til i 2015. Bestyrelsen består nu af Thomas Magnussen (formand), Torben A. Nielsen (næstformand) og Niels Christian Nielsen.

Evaluering af finansieringsmuligheder

BioPorto har igangsat en proces for at evaluere mulighederne for at skaffe yderligere kapital til finansiering af selskabets øgede aktiviteter i forbindelse med FDA-processen. Bestyrelsens hensigt er at gennemføre en rettet emission inden årets udgang.

Status på udstedte patenter og fremskridt i Cutoff patentansøgning

De Europæiske Patentmyndigheder (EPO) har i tredje kvartal bekræftet, at der ikke er modtaget nogen appel fra modparten vedrørende BioPortos NGAL Former patent, der blev stadfæstet som gyldigt i en indsigelsesag tidligere på året. Det betyder, at patentet fortsat er gyldigt, og at indsigelser inden for EPO-systemet ikke længere er muligt. I en anden indsigelsessag fastslog EPO, at BioPortos NGAL Eksklusions patent var ugyldigt. Denne afgørelse er blevet appelleret af BioPorto. Endelig er NGAL Cutoff patentansøgning blevet tilrettet i overensstemmelse med EPOs anbefalinger og BioPorto forventer en godkendelse til udstedelse af patentet indenfor nogle måneder. Selskabet vurderer, at porteføljen af patenter og patentansøgninger giver en tilstrækkelig dækning af NGAL området.

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Regnskabsberetning

Omsætning

BioPortos omsætning er i 3. kvartal realiseret med DKK 4,6 mio. mod DKK 4,7 mio. i 3. kvartal 2015. I de første 9 måneder af 2016 realiserer BioPorto samlet en omsætning på DKK 14,4 mio. mod DKK 14,6 mio. samme periode sidste år, svarende til et fald på 1%. Omsætningen har således ikke udviklet sig som forventet i 2016, pånær for The NGAL Test™, idet ledelsen og øvrige ressourcer er blevet afsat til FDA processen.

NGAL produktporteføljen omsatte i de første 9 måneder af 2016 for DKK 4,7 mio. mod DKK 4,5 mio. i 2015. Heraf udgjorde omsætningen på The NGAL Test™ DKK 2,3 mio. sammenlignet med DKK 1,9 mio. året før. Salget af MBL kits, antistoffer og øvrige produkter og licenser er faldet fra DKK 10,1 mio. i perioden januar til september 2015 til DKK 9,8 mio. i samme periode i 2016. Faldet skyldes primært ændring af indregningsprincipper for et forskningssamarbejde på antistofsiden, således at indtægten i 2016 indtægtsføres løbende, mens den i 2015 blev indtægtsført på én gang. Ændringen betyder, at indtægten i de første 9 måneder 2016 er DKK 0,3 mio. lavere sammenlignet med samme periode i 2015.

img-0.jpeg
Figur 1. Omsætning per kvartal (DKKm)

img-1.jpeg
Figur 2. Omsætning løbende 12 måneder (DKKm)

Driftsomkostninger og -resultat

Produktionsomkostningerne har i de første 9 måneder af 2016 udgjort DKK 3,8 mio., og bruttoresultatet er dermed realiseret med DKK 10,6 mio., svarende til en bruttomarginal på 74%. Dette er et marginal fald i forhold til samme periode i 2015, hvor bruttomarginalen var 75%.

Kapacitetsomkostningerne i 1-3. kvartal 2016 udgør DKK 30,9 mio. mod DKK 21,5 mio. kr. sidste år. Stigningen i omkostningerne skyldes overvejende omkostninger forbundet med etablering og drift af det nye amerikanske datterselskab, omkostninger i forbindelse med FDA-ansøgning samt ansættelse af en COO og CFO per 1. januar 2016. I de første 9 mdr. af 2016 er EBIT endvidere negativt påvirket af ikke-likviditetspåvirkende omkostninger på DKK 1,6 mio. i forbindelse med udgiftsførelse af warrantprogram til direktion og ledende medarbejdere.

BioPortos primære driftsresultat (EBIT) udgjorde herefter DKK -20,3 mio. for perioden januar – september 2016 mod DKK -10,6 mio. i samme periode sidste år.

Resultat før og efter skat

De finansielle poster udgjorde i de første 9 mdr. af 2016 en nettoudgift på DKK 0,1 mio. Udgiften er overvejende valutakursreguleringer. Resultat før skat for de første 9 måneder af 2016 er således realiseret med et underskud på DKK 20,4 mio. mod et underskud på DKK 10,8 mio. i samme periode af 2015.

Efter indtægtsførelse af skat på DKK 1,6 mio. i perioden er periodens resultat efter skat realiseret med et underskud på DKK 18,8 mio. sammenlignet med et underskud på DKK 8,9 mio. sidste år.

Balance

Balancesummen udgør ultimo september 2016 DKK 32,4 mio. Langsigtede aktiver er pr. 30. september DKK 1,8 mio., hvilket er en stigning på DKK 0,1 mio. i forhold til 31. december 2015. Stigningen skyldes investering i nyt laboratorieudstyr samt udvikling af en ny antistof webshop.

Varebeholdninger og tilgodehavender er pr. 30. september 2016 opgjort til DKK 11,6 mio., hvilket er DKK 0,8 mio. lavere end beløbet per 31. december 2015. Den likvide beholdning var ved udgangen af 3. kvartal 2016 DKK 19,0 mio.

Egenkapitalen er pr. 30. september 2016 DKK 27,2 mio. mod DKK 44,5 mio. ved årets begyndelse. Forpligtelser er på balancedagen DKK 5,3 mio., og består væsentligst af leverandørgæld og anden gæld.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet blev i perioden januar til september 2016 realiseret med DKK -15,3 mio. (januar – september 2015: DKK -10,6 mio.). Periodens investeringer udgjorde DKK 0,5 mio. (2015: DKK 0,2 mio.) og pengestrømme fra finansieringsaktivitet var DKK 0,0 mio. (2015: 26,5 mio.). Periodens pengestrøm endte således på DKK -15,9 mio. mod DKK +15,7 mio. i perioden januar – september 2015.

Væsentlige begivenheder efter periodens afslutning

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder, som ikke er medtaget i denne delårsrapport.

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


6
Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016

Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis, som beskrevet i Årsrapporten 2015 samt følgende tilføjelser:

Omregning i fremmed valuta

Resultatopgørelsen for dattervirksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta omregnes til koncernens præsentationsvaluta ved årets vægtede gennemsnitlige valutakurs, og balanceposterne omregnes til valutakursen på balancedagen.

Kursdifferencer ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital primo året og valutakursreguleringer, der opstår som følge af udenlandske dattervirksomheder resultatopgørelser bliver omregnet til gennemsnitlige valutakurser er vist som anden totalindkomst og valutakursreguleringer i egenkapitalen.

Fokus på genansøgning og salg

De ledelsesmæssige prioriteter for den resterende del af 2016 omfatter:

  • Udarbejdelse af klinisk forsøgsprotokol for The NGAL Test™ inklusive tilbagemeldinger på pre-submission fra FDA
  • Salget af The NGAL Test™ til forskningsbrug i USA
  • Evaluering af finansieringsmuligheder
  • Restrukturering og implementering af nye initiativer

Forventninger til 2016

Som en konsekvens af omsætningen og omkostninger forbundet med restruktureringen, er BioPortos forventninger til omsætning i 2016 justeret til DKK 21,5 mio. svarende til 5% vækst (mod tidligere udmeldt DKK 23-25 mio.). Tilsvarende er forventningerne til EBIT for hele året 2016 justeres til et underskud på DKK 23,5 mio. og et underskud efter skat på DKK 21,5 mio. (mod tidligere udmeldt underskud på DKK 19-21 mio. og underskud efter skat på DKK 17-19 mio.).

Udsagn om fremtiden

Denne delårsrapport indeholder udtalelser vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning og nettoresultat. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for BioPortos kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i delårsrapporten.

For yderligere oplysninger:

Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør
Christina Thomsen, Investor Relations Manager
Telefon: +45 4529 0000
E-mail: [email protected]

Om BioPorto

BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme, til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL til akut nyreskade. BioPorto er beliggende i København og er noteret på Nasdaq København.


Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2016 for BioPorto koncernen.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2016.

Det er endvidere vores opfattelse at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Hellerup, den 3. november 2016

Direktion:

Peter Mørch Eriksen
Administerende direktør

Bestyrelse:

Thomas Magnussen
Formand

Torben A. Nielsen
Næstformand

Niels Christian Nielsen

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Resultat- og totalindkomstopgørelsen (sammendrag)

Resultatopgørelse

2016 2015 2016 2015 2015
3. kvartal DKK tusinde 3. kvartal DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 12 måneder DKK tusinde
Nettoomsætning 4.606 4.684 14.442 14.617 20.383
Bruttoresultat 3.203 3.713 10.639 10.947 15.481
Resultat før finansielle poster (EBIT) (7.126) (2.108) (20.284) (10.573) (12.759)
Resultat før skat (7.162) (2.267) (20.423) (10.790) (13.014)
Periodens resultat (6.662) (1.710) (18.825) (8.877) (10.732)
DKK DKK DKK DKK DKK
Resultat / totalindkomst pr. aktie (EPS & DEPS) (0,05) (0,01) (0,15) (0,07) (0,09)

Totalindkomstopgørelse

2016 2015 2016 2015 2015
3. kvartal DKK tusinde 3. kvartal DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 12 måneder DKK tusinde
Periodens resultat (6.662) (1.710) (18.825) (8.877) (10.732)
Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske datterselskaber (5) 0 43 0 0
Periodens totalindkomst (6.667) (1.710) (18.782) (8.877) (10.732)

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016
9

Balance (sammendrag)

AKTIVER 2016 2015 2015
30. september
DKK tusinde 30. september
DKK tusinde 31. december
DKK tusinde
Langfristede aktiver
Materielle og immaterielle aktiver
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 453 499 451
Rettigheder og software 622 313 559
Finansielle aktiver i alt 710 664 666
Langfristede aktiver i alt 1.785 1.476 1.676
Kortfristede aktiver
Varebeholdninger og tilgodehavender i alt 11.641 12.575 12.450
Likvide beholdninger 18.991 41.152 34.867
Kortfristede aktiver i alt 30.632 53.727 47.317
AKTIVER i alt 32.417 55.203 48.993

Balance

(sammendrag)

PASSIVER 2016 2015 2015
30. september DKK tusinde 30. september DKK tusinde 31. december DKK tusinde
Egenkapital
Aktiekapital 129.599 129.599 129.599
Aktiebaseret vederlag 1.934 648 568
Egne aktier 0 0 0
Overført resultat (104.380) (83.894) (85.682)
Egenkapital i alt 27.153 46.353 44.485
Forpligtelser
Leasingforpligtelse 46 70 64
Langfristede forpligtelser i alt 46 70 64
Kortfristede forpligtelser
Kortfristet del af langsigtede forpligtelser 24 21 22
Leverandører af varer og tjenesteydelser 1.103 2.017 1.227
Anden gæld 4.091 6.742 3.195
Kortfristede forpligtelser i alt 5.218 8.780 4.444
Forpligtelser i alt 5.264 8.850 4.508
PASSIVER i alt 32.417 55.203 48.993

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Egenkapitalopgørelse

| | Aktiekapital
DKK tu-sinde | Egne aktier
DKK tu-sinde | Overkurs
DKK tu-sinde | Aktiebaseret vederlæggelse
DKK tu-sinde | Overført resultat
DKK tu-sinde | I alt
DKK tu-sinde |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Egenkapital 1. januar 2016 | 129.599 | 0 | 0 | 568 | (85.682) | 44.485 |
| Periodens total indkomst | 0 | 0 | 0 | 1.565 | (18.782) | (17.217) |
| Overført til årets resultat | 0 | 0 | 0 | (199) | 199 | 0 |
| Øvrige egenkapitalbevægelser | 0 | 0 | 0 | 0 | (115) | (115) |
| Egenkapital 30. september 2016 | 129.599 | 0 | 0 | 1.934 | (104.380) | 27.153 |
| | Aktiekapital
DKK tu-sinde | Egne aktier
DKK tu-sinde | Overkurs
DKK tu-sinde | Aktiebaseret vederlæggelse
DKK tu-sinde | Overført resultat
DKK tu-sinde | I alt
DKK tu-sinde |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Egenkapital 1. januar 2015 | 117.874 | 0 | 0 | 648 | (89.836) | 28.686 |
| Periodens resultat/ totalindkomst | 0 | 0 | 0 | 0 | (8.877) | (8.877) |
| Kapitalforhøjelse med rettet emission | 11.725 | 0 | 16.415 | 0 | 0 | 28.140 |
| Emissionsomkostninger | 0 | 0 | (1.596) | 0 | 0 | (1.596) |
| Overført til 'overført resultat' | 0 | 0 | (14.819) | 0 | 14.819 | 0 |
| Egenkapital 30. september 2015 | 129.599 | 0 | 0 | 648 | (83.894) | 46.353 |

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016
11


Pengestrømsopgørelse

2016 2015 2015
9 måneder DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 12 måneder DKK tusinde
Resultat før finansielle poster (20.284) (10.573) (12.759)
Af- og nedskrivninger 292 212 300
Warrants 1.565 0 0
Pengestrøm fra primær drift før driftskapital (18.427) (10.361) (12.459)
Ændring i driftskapital 3.179 (16) (6.012)
Pengestrøm fra primær drift (15.248) (10.377) (18.471)
Finansielle indtægter, modtaget 120 254 308
Finansielle omkostninger, betalt (216) (471) (564)
Skatterefusion 0 0 2.153
Pengestrøm fra driftsaktivitet (15.344) (10.594) (16.574)
Køb af driftsmidler (157) (50) (50)
Køb af rettigheder og software (200) (180) (464)
Finansielle aktiver (159) 0 (21)
Salg af driftsmidler 0 0 18
Pengestrøm fra investeringsaktivitet (516) (230) (517)
Kapitalforhøjelser 0 26.544 26.531
Nedbringelse af leasingforpligtelse (16) (15) (20)
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet (16) 26.529 26.511
Periodens pengestrøm (15.876) 15.705 9.420
Likvider primo 34.867 25.447 25.447
Likvider ultimo 18.991 41.152 34.867

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016


Segmenter

GEOGRAFISK FORDELING 2016 2015 2016 2015 2015
3. kvartal DKK tusinde 3. kvartal DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 12 måneder DKK tusinde
Danmark 386 55 1.254 1.504 1.783
Øvrige Europa 1.982 1.383 5.821 5.063 7.195
Nordamerika 1.718 1.859 5.445 5.583 7.634
Asien 465 554 1.640 1.268 2.448
Øvrige lande 55 833 282 1.199 1.323
Nettoomsætning 4.606 4.684 14.442 14.617 20.383
PRODUKTGRUPPER 2016 2015 2016 2015 2015
--- --- --- --- --- ---
3. kvartal DKK tusinde 3. kvartal DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 9 måneder DKK tusinde 12 måneder DKK tusinde
The NGAL test 454 605 2.280 1.907 3.747
ELISA Human NGAL kits 557 962 1.378 1.951 2.554
ELISA Animal NGAL kits 426 175 1.012 672 920
ELISA MBL kits 784 777 1.791 1.871 2.530
Antistoffer* 1.983 1.880 7.034 7.393 9.489
Øvrige produkter og licenser 403 285 947 823 1.143
Nettoomsætning 4.606 4.684 14.442 14.617 20.383
  • Indeholder i 9 måneder 2016 offentlig innovationsstøtte på 850 DKK tusinde i forbindelse med udvikling og produktion af et nyt antistof (9 måneder 2015: 1075 DKK tusinde og 2015 (12 måneder): 1.075 DKK tusinde).

Delårsrapport BioPorto, første 9 måneder af 2016