AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

BioPorto

Interim / Quarterly Report Aug 23, 2012

3424_ir_2012-08-23_67601613-40e3-4bdb-8f2f-21be20beb0b2.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

23. august 2012 Meddelelse nr. 14

Delårsrapport for 2. kvartal 2012 for BioPorto koncernen

Resumé for 2. kvartal 2012

Implementering af The NGAL Test™ i rutinediagnostikken er godt i gang, blandt andet i form af igangværende valideringsstudier samt indledende samarbejde med større aktører om markedsføring af testen. Patentsituationen for BioPortos NGAL produkter blev i 2. kvartal forbedret på to fronter; BioPorto fik medhold i Sø- og Handelsretten for så vidt angår ugyldigheden af Phadias patent, og BioPortos NGAL-patent vedrørende ratiomålinger blev godkendt til udstedelse i USA. .

  • Omsætningen udgjorde i 1. halvår 2012 DKK 8,8 million (1. halvår 2011: DKK 10,1 million, inkl. licensindtægt). Produktsalget steg med 7% i 1. halvår 2012 mod 1. halvår 2011, herunder steg salget af NGAL produkter med 61% til DKK 3,7 million sammenlignet med 1. halvår 2011.
  • Resultatet blev DKK –8,4 million (2011: DKK –7,3 million) i 1. halvår 2012.
  • The NGAL Test™ bliver afprøvet på en lang række hospitaler samt hos potentielle samarbejdspartnere med henblik på teknisk og klinisk validering af testen. Salget af testen var i 1. halvår på DKK 1 mio. og forventes at stige markant i 2. halvår i takt med indførelse af testen og etablering af samarbejder med flere diagnostiske selskaber.
  • BioPorto har indgået aftale om registrering, distribution og markedsføring af NGAL-testreagenser til Wiener Lab. Groups instrumenter i Latinamerika. Der ventes at ske etablering af yderligere samarbejder med regionale- og globale diagnostiske selskaber i indeværende år.
  • BioPortos NGAL ratio-patent er godkendt til udstedelse i USA. Patentet beskytter en metode, der ved sammenligning af NGAL-niveauer i urin og plasma øger den diagnostiske specificitet og sensitivitet for akut nyreskade.
  • Sø- og Handelsretten har givet BioPorto medhold i, at Phadias patent, krav 1 og 2, er ugyldige i Danmark. Samtidig har retten afvist den af Phadia nedlagte påstand om erstatningskrav for BioPortos salg af NGAL kits. Phadia har anket dommen til Højesteret.
  • Bestyrelsen har dags dato taget beslutning om at udvide aktiekapitalen ved gennemførsel af en rettet emission, ved udstedelse af 1,5 mio. stk. aktier til kurs DKK 7,50. Kapitalforhøjelsen er på beslutningstidspunktet fuldt forhåndstegnet.

Forventningerne til 2012 er uændrede

  • BioPorto forventer i 2012 en vækst i produktsalget til en omsætning i niveauet DKK 25–30 million.
  • Der ventes et negativt nettoresultat for 2012 på DKK 10–12 million.
  • Den vigtigste opgave i 2012 bliver at sikre en øget anvendelse og implementering til rutinebrug af The NGAL Test™.

BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 1 af 17

Hoved- og nøgletal

2012 2011 2012 2011 2011
2. kvartal 2. kvartal 6 måneder 6 måneder 12 måneder
DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde
Nettoomsætning 3.685 3.711 8.772 10.127 18.584
Resultat af ordinær drift (EBIT) (3.587) (5.040) (7.271) (6.313) (12.858)
Resultat af finansielle poster (527) (461) (1.042) (954) (1.980)
Ordinært resultat før skat (4.114) (5.501) (8.313) (7.267) (14.838)
Periodens resultat (4.114) (5.501) (8.313) (7.267) (14.838)
Langfristede aktiver 530 686 530 686 572
Kortfristede aktiver 13.191 15.104 13.191 15.104 20.680
Aktiver i alt 13.721 15.790 13.721 15.790 21.252
Aktiekapital 135.449 127.349 135.449 127.349 135.449
Egenkapital (4.373) (1.277) (4.373) (1.277) 3.940
Langfristede forpligtelser 12.539 11.853 12.539 11.853 12.186
Kortfristede forpligtelser 5.555 5.213 5.555 5.213 5.126
Passiver i alt 13.721 15.790 13.721 15.790 21.252
Pengestrøm fra driften (3.914) (3.135) (7.368) (6.636) (13.606)
Pengestrøm fra investering, netto (55) (28) (55) (28) (30)
Heraf investering i mat. anlægsaktiver (50) (24) (50) (24) (23)
Pengestrøm fra finansiering 0 1.030 0 1.030 13.815
Pengestrøm i alt (3.969) (2.133) (7.424) (5.634) 179
Omsætningsvækst -1% 9% -13% 82% 35%
Bruttomargin 53% 42% 59% 58% 57%
Overskudsgrad -97% -136% -83% -62% -69%
Egenkapitalandel (soliditet) -32% -8% -32% -8% 19%
Egenkapitalforrentning Negativ Negativ Negativ Negativ Negativ
Gennemsnitligt antal ansatte 25 24 25 23 25
Gennemsnit antal aktier (1.000 stk.) 45.137 42.269 45.137 42.269 43.084
Resultat pr. aktie (EPS), DKK -0,09 -0,13 -0,18 -0,17 -0,34
Indre værdi, ultimo pr. aktie, DKK -0,10 -0,03 -0,10 -0,03 0,09
Børskurs, ultimo, DKK 6,90 6,65 6,90 6,65 7,05

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 2 af 17

BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Phone: +45 45 29 00 00 • Fax: +45 45 29 00 01 • CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17

Status for 2. kvartal 2012

NGAL til human diagnostik

The NGAL Test™

Siden lanceringen af The NGAL Test™ i 2011 har myndighedsregistreringer, tekniske- og kliniske valideringer samt opbygning af et stærkt distributionsnetværk udgjort BioPortos vigtigste aktiviteter med henblik på implementering af testen i rutinediagnostikken. Anvendelse af testen til rutinemæssigt brug er påbegyndt og fuld implementering ventes at ske over de kommende år i takt med yderligere markedsaccept, herunder ved indgåelse af samarbejder om distribution og markedsføring af testen med de største diagnostiske aktører.

Salg af The NGAL Test™ var i første halvår 2012 på DKK 1,0 million. Salget er fortsat på et niveau som afspejler at testen er under teknisk og klinisk validering og endnu kun i begrænset omfang anvendes til rutinemæssig brug. Desuden har der været forsinkelser i henholdsvis opnåelse af tilskud til testen i Kina og i færdiggørelsen af de tekniske valideringer på flere væsentlige analyseinstrumenter. Salget forventes at stige markant i 2. halvår i takt med at validering af testen er gennemført og efterfølgende distributionssamarbejde med flere af de større globale diagnostiske selskaber, samt at de første storvolumensalg til Kina og Brasilien opnås. Der har været en pæn stigning i det samlede salg af NGAL produkter med 61% sammenlignet med første halvår 2011, og der er fortsat en kraftig stigning i salget af NGAL ELISA kits, som fortrinsvis benyttes til kliniske studier.

Teknisk og klinisk validering

Afprøvning og validering af The NGAL Test™, både vedrørende klinisk- og teknisk performance samt kvalitetssikring af testen, er afgørende for produktets succes. Adskillige studier er til dato udført, og forskere verden over har nu publiceret mere end 300 videnskabelige artikler om NGAL. Artikler, der alle tjener til at bekræfte NGAL som en tidlig og sensitiv markør for akut nyreskade. Herunder er en række studier, der beskriver anvendelsen af og den tekniske performance af The NGAL Test™ publiceret i videnskabelige tidskrifter eller som posters på videnskabelige kongresser. Senest har professor Lippi i Italien publiceret en artikel om studier, der konkluderer at The NGAL Test™ har en flot performance sammenlignet med konkurrerende NGAL-tests. Disse og andre artikler om NGAL kan findes på selskabets NGAL-hjemmeside, www.NGAL.com

Den tekniske validering og kvalitetssikringen af The NGAL Test™ er ligeledes afgørende for de store diagnostiske selskabers accept og blåstempling af testen, og dermed en forudsætning for etablering af samarbejde om distribution og markedsføring af The NGAL Test™. Valideringen har i Q2 været koncentreret om Roche, Siemens og Beckman Coulters største instrumenter, og valideringen udføres dels med hjælp fra kunder og samarbejdspartnere dels i tæt samarbejde med instrumentleverandørerne. BioPorto tilfører i august øgede ressourcer til selskabets tekniske team for yderligere optimering af den tekniske validering.

Myndighedsgodkendelse/registrering

Der er i 2. kvartal opnået registreringsgodkendelse for NGAL testen hos Taiwans sundhedsmyndigheder TFDA (Taiwan Food and Drug Administration) i tæt samarbejde med BioPortos lokale distributør Tunyen Enterprise Corporation. Der er ligeledes i andet kvartal udstedt overensstemmelseserklæring for NGAL testen af den russiske myndighed Gosstandardt (GOST), hvilket i Rusland svarer til Europas CE-mærkning. Erklæringen er en forudsætning for indsendelse af registreringsansøgningen, hvilken efterfølgende er indsendt og er under behandling hos sundhedsmyndighederne.

BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Phone: +45 45 29 00 00 • Fax: +45 45 29 00 01 • CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17 Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 3 af 17

Herudover anvendes fortsat ressourcer på at opnå registrering af NGAL testen hos FDA, den amerikanske lægemiddelstyrelse. FDA ønsker et klinisk registreringsstudie i USA gennemført for at verificere anvendelse af testen under amerikanske forhold. BioPorto er i dialog med FDA om tilrettelæggelse af studiet. Der er netop modtaget tilbagemelding på protokollen fra FDA, hvilke forslag indarbejdes i opdraget til de kliniske afprøvningssteder. Studiet forventes opstartet, men ikke tilendebragt, i 2012. Studiet danner grundlag for den reviderede registreringsansøgning.

Registreringsprocessen er skitseret i nedenstående oversigt.

Oversigten, prioriteringen og tidsplanen er alene vejledende. Registreringsmyndighederne kan efterspørge yderligere information og opsætning af studier, hvilket vil forlænge behandlingen. Endvidere kan BioPorto vælge at ændre prioriteringen undervejs af hensyn til processen, distributører og samarbejdspartnere

Distributører

BioPorto har indgået aftale om registrering, distribution og markedsføring af NGAL test reagenser med Wiener Lab. Groups instrumenter i Latinamerika. Wiener Lab. Group har eksisteret i mere end 50 år og arbejder globalt. De er markedsledende inden for analyseinstrumenter til små og mellemstore laboratorier i de latinamerikanske kernemarkeder såsom Brasilien og Argentina. Wiener Lab. Group har påbegyndt registreringsprocessen med henblik på at opnå godkendelse af NGAL testen i Argentina, og vil efterfølgende registrere og markedsføre testen i de øvrige lande i Latinamerika.

BioPortos salgsstrategi for The NGAL Test bygger på at etablere salgskanaler via lokale distributører og via globale- og regionale instrumentleverandører. Siden lanceringen af The NGAL Test har flere af de mest

BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Phone: +45 45 29 00 00 • Fax: +45 45 29 00 01 • CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17 Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 4 af 17

betydningsfulde instrumentleverandører vist interesse for etablering af samarbejde om testen. Forhandlinger om adgang til BioPortos The NGAL Test er i gang med flere af de største af disse aktører, og yderligere samarbejdsaftaler ventes indgået i indeværende år.

BioPorto fortsætter desuden udbygningen af de nationale distributionsnetværk, som allerede nu dækker de vigtigste markeder i Europa og BRIK-landene.

På American Association for Clinical Chemistrys møde i Los Angeles medio juli præsenterede BioPorto The NGAL Test™ og afholdt en række møder med globale diagnostiske selskaber og distributører, herunder såvel nuværende som potentielle samarbejdspartnere. Den generelle interesse for NGAL og særligt for The NGAL Test™ er fortsat stigende.

Immaterielle rettigheder

Patentsituationen for BioPortos NGAL produkter er markant styrket i 2. kvartal. Dels ved opnåelse af medhold i Sø- og Handelsretten for så vidt angår ugyldigheden af Phadias patent, og dels ved udstedelse af BioPortos første NGAL-patent i USA vedr. ratiomålinger og endelig ved modtagelse af den skriftlige begrundelse for de Europæiske patentmyndigheders afvisning af NGAL cutoff-patentet, der hovedsagligt er baseret på en regnefejl fra patentmyndighedernes side, og dermed ventes at kunne imødegås under ankesagen.

BioPortos ratio-patent er den 27. juni 2012 blevet godkendt til udstedelse i USA. Patentet beskytter en metode, der ved sammenligning af NGAL niveauer i urin og plasma øger den diagnostiske specificitet og sensitivitet for akut nyreskade. Metoden er et supplement til cutoff patentet (fortsat under behandling i USA) i visse kliniske situationer og kan også virke selvstændigt som et meget nøjagtigt alternativ. Selskabets The NGAL Test™ er optimal til at udnytte ratio-metodens fulde potentiale, idet den tillader målinger i både urin og plasma under identiske forhold.

BioPortos cutoff-patent, der blandt andet er udstedt i Europa, blev i 2010 mødt med fire indsigelser fra Abbott, Alere, Phadia og Getica. De europæiske patentmyndigheder har i februar 2012 ved en første instans afgørelse afvist det i Europa udstedte patent. Begrundelsen for den trufne afgørelse blev modtaget den 22. maj 2012, hvor BioPorto ligeledes ankede afgørelsen. Patentet er fortsat i kraft under ankesagen. Et sandsynligt tidsforløb for ankesagen er 2 år.

Sø- og Handelsretten har afsagt dom i den af BioPorto anlagte retssag mod Phadia vedrørende ugyldiggørelse af Phadias europæiske patent i Danmark. Sø- og Handelsretten har givet BioPorto medhold i, at patentets krav 1 og 2 er ugyldige i Danmark. Samtidig har retten tilkendt BioPorto dækning af sagsomkostningerne og afvist den af Phadia nedlagte påstand om erstatningskrav for BioPortos salg af NGAL kits. Phadia har anket dommen til Højesteret.

Primo juli offentliggjorde de amerikanske patentmyndigheder USPTO retningslinjer til de amerikanske patenteksaminatorer i håndteringen af diagnostiske patentansøgninger i kølvandet på Prometheusafgørelsen afsagt af Supreme Court i marts 2012, der kendte et diagnostisk patent ugyldigt med henvisning til, at patentet beskrev et naturligt fænomen. Ultimo juli offentliggjordes herefter 3. betænkning i BioPortos amerikanske NGAL eksklusionsansøgning, hvor eksaminator fandt, at kravene i ansøgningen er rettet mod en ikke-patenterbar anvendelse af en naturlov.

BioPortos patentrådgiver Susanne Høiberg vurderer, at Prometheus-indvendingerne forventes at ramme alle diagnostiske patentansøgninger. Høiberg vurderer imidlertid at ovennævnte og fremtidige eventuelle

indvendinger imod BioPortos diagnostiske patentansøgninger i USA kan imødegås, idet de offentliggjorte retningslinjer indeholder konkrete og relevante eksempler på, hvad der accepteres.

Licensadgang til BioPortos IP rettigheder

Der har løbende været forhandlinger med andre potentielle licenstagere, men igangværende forhandlinger har været påvirket af de vigtige patentsager. Forhandlingerne forventes genoptaget i takt med udviklingen i patentsituationen i Europa, USA og/eller Kina.

Kapitalberedskab

Bestyrelsen har i dag d. 23. august 2012 vedtaget at gennemføre en kapitalforhøjelse på nominelt DKK 4,5 mio. ved gennemførelse af en kontant rettet emission. De nye aktier tegnes til kurs DKK 7,50. Det samlede provenu fra emissionen forventes at udgøre DKK 11,25 million, hvoraf der skal fradrages transaktionsomkostninger på ca. DKK 0,6 million. Den rettede emission er fuldt forhåndstegnet ved delårsrapportens offentliggørelse. Nærmere detaljer om udstedelsen fremgår af meddelelse nr. 15 af dags dato.

Ved udgangen af 2. kvartal 2012 udgjorde den likvide beholdning i form af bankindeståender DKK 6,7 million.

Det er ledelsens målsætning at sikre BioPortos fortsatte udvikling gennem et tilstrækkeligt og langsigtet kapitalberedskab. BioPorto lancerede i 2011 The NGAL Test™. Det er ledelsens forventning, at den fremtidige finansiering af koncernens drift og gældsforpligtelser vil blive sikret gennem stigende driftsindtægter primært fra The NGAL Test™. Faktorer, der er afgørende for The NGAL Tests markedspenetration og dermed kapitalberedskabet, er beskrevet i årsrapporten 2011.

Koncernens egenkapital udgør per 30. juni 2012 DKK -4,4 million, men vil efter kapitalforhøjelsen igen være positiv. Det forventes at egenkapitalen reduceres løbende i 2012 som følge af negative bidrag fra driften. Ledelsen forventer stadig at stigende driftsindtægter vil medvirke til at vende udviklingen inden udgangen af 2012.

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 6 af 17

Regnskabsberetning

Omsætning

BioPorto havde i de første 6 måneder en samlet omsætning på DKK 8,8 million mod DKK 10,1 million i samme periode sidste år. Første halvår 2011 indeholdt licensindtægter for i alt DKK 1,9 million.

Salget af koncernens produkter til human diagnostik, herunder The NGAL Test™, steg med 39% til i alt DKK 2,4 million for de første 6 måneder sammenlignet med samme periode sidste år (2011: DKK 1,7 million). Salget af The NGAL TestTM udgjorde DKK 1,0 million i første halvår. Salget i 2. kvartal blev mindre end forventet som følge af en forsinket registrering hos BioPortos anden distributør i Kina, samt forsinkede tekniske valideringer på væsentlige analyseinstrumenter for det europæiske marked.

Salget af reagenser og kits til forsknings- og udviklingsmarkedet i 1. halvår 2012 udgjorde DKK 6,0 million (2011: DKK 6,2 million).

Det samlede salg af NGAL produkter steg med 61% til DKK 3,7 million sammenlignet med 1. halvår 2011 (DKK 2,3 million).

Omkostninger og resultat

Bruttoresultatet i 1. halvår 2012 udgjorde DKK 5,1 million mod DKK 5,9 million for samme periode sidste år. Bruttomarginen udgjorde 58 % mod 58 % i samme periode sidste år.

De samlede driftsomkostninger udgjorde i de første 6 måneder DKK 16,1 million mod DKK 16,4 million i samme periode i 2011.

De finansielle poster udgjorde i 1. halvår en omkostning på DKK 1,0 million (2011: DKK -1,0 million). De finansielle omkostninger er primært renter relateret til det konvertible obligationslån.

Resultatet for 1. halvår 2012 udgjorde DKK -8,4 million (2011: DKK -7,3 million).

Egenkapital

Egenkapitalen var ved udgangen af 1. halvår DKK -4,4 million mod DKK 3,9 million ved periodens begyndelse.

Pengestrømme

Koncernen havde i de første 6 måneder en samlet pengestrøm på i alt DKK -7,4 million mod DKK -5,6 million i samme periode sidste år. De likvide beholdninger udgjorde ved udgangen af perioden DKK 6,7 million (2011: DKK 8,3 million).

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 7 af 17

Planlagte indsatsområder i 3. kvartal 2012

Følgende indsatsområder skal særligt fremhæves for 3. kvartal regnskabsperioden:

  • Den primære opgave bliver etablering af yderligere samarbejder om tilpasning og validering af The NGAL Test™ samt forhandling om samarbejdsstruktur/-aftaler med de regionale- og globale diagnostiske markedsaktører. Yderligere samarbejder ventes indgået inden udgangen af 2012.
  • Arbejdet med registrering af testen til diagnostisk brug fortsætter i 3. kvartal med prioritering af USA, Kina, Brasilien og Rusland.
  • Den tekniske validering på væsentlige analyseinstrumenter intensiveres yderligere, med henblik på opsætning og kvalitetssikring af testen på instrumenter fra Siemens og Beckman Coulter.
  • IP aktiviteter i forbindelse med indlæg i Phadia ankesagen og NGAL cutoff-patent sagen i Europa.

Udsagn om fremtiden

Denne delårsrapport indeholder udtalelser vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning og nettoresultat. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for BioPortos kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger fra de forventninger, som indeholdes i delårsrapporten.

Finanskalender

6. november 2012: Stilleperiode før Q3 begynder 20. november 2012: Delårsrapport for tredje kvartal 2012

For yderligere oplysninger: Thea Olesen, CEO Christina Thomsen, Investor Relations Telefon: +45 4529 0000 E-mail: [email protected]

Om BioPorto

BioPorto udvikler og markedsfører antistoffer og antistofbaserede produkter, heriblandt test til diagnose af sygdomme – til gavn for både den enkelte patient og effektiviteten i sundhedssektoren. Selskabet har blandt andet udviklet en metode (NGAL) til diagnose og overvågning af akut nyreskade. Inden for selskabets fokusområder er det BioPortos strategi at udvikle nye metoder, som kan patentbeskyttes og bruges i stort omfang ved diagnose af en række sygdomme. BioPorto er grundlagt i 2000 og har 30 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX i København (symbol BIOPOR).

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 8 af 17

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012 for BioPorto koncernen.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2012 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012.

Det er endvidere vores opfattelse at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Gentofte, den 23. august 2012

Direktion:

___________________________ Thea Olesen administrerende direktør

Bestyrelse:

___________________________ ___________________________ Carsten Lønfeldt Peter Nordkild formand

Niels T. Foged Marianne Weile

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 9 af 17

___________________________ ___________________________

Totalindkomstopgørelse BioPorto koncernen

2012 2011 2012 2011
2. kvartal 2. kvartal 6 måneder 6 måneder
DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde
Nettoomsætning 3.685 3.711 8.772 10.127
Bruttoresultat 1.940 1.541 5.144 5.904
Bruttomargin 53% 42% 59% 58%
Resultat før renter (EBIT) (3.587) (5.040) (7.271) (6.313)
EBIT margin -97% -136% -83% -62%
Resultat før skat (4.114) (5.501) (8.313) (7.267)
Periodens resultat / totalindkomst (4.114) (5.501) (8.313) (7.267)
DKK DKK DKK DKK
Resultat / totalindkomst pr. aktie (EPS/DEPS) -0,09 -0,13 -0,19 -0,17

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 10 af 17

Balance BioPorto koncernen

AKTIVER 2012
30. juni
DKK tusinde
2011
31. december
DKK tusinde
2011
30. juni
DKK tusinde
Langfristede aktiver
Materielle aktiver 281 328 444
Andre langfristede aktiver i alt 249 244 242
Langfristede aktiver i alt 530 572 686
Kortfristede aktiver
Varebeholdninger og tilgodehavender i alt 6.510 6.575 6.812
Likvide beholdninger 6.682 14.105 8.292
Kortfristede aktiver i alt 13.191 20.680 15.104
AKTIVER I ALT 13.721 21.252 15.790

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 11 af 17

Balance BioPorto koncernen

PASSIVER 2012
30. juni
DKK tusinde
2011
31. december
DKK tusinde
2011
30. juni
DKK tusinde
Egenkapital
Aktiekapital 135.449 135.449 127.349
Andre reserver 2.036 2.036 2.037
Aktiebaseret vederlæggelse 2.844 2.844 2.844
Egne aktier (44) (44) (44)
Overført resultat (144.659) (136.346) (133.463)
Egenkapital i alt (4.373) 3.940 (1.277)
Forpligtelser
Langfristede forpligtelser
Konvertible obligationslån 12.539 12.186 11.853
Langfristede forpligtelser i alt 12.539 12.186 11.853
Kortfristede forpligtelser
Kortfristet del af konvertible obligationslån 841 302 888
Leverandører af varer og tjenesteydelser 1.519 1.757 1.069
Anden gæld 3.195 3.067 3.257
Kortfristede forpligtelser i alt 5.555 5.126 5.213
Forpligtelser i alt 18.094 17.312 17.067
PASSIVER I ALT 13.721 21.252 15.790

Egenkapitalopgørelse BioPorto koncernen

Aktiekapital Egne aktier Overkurs Aktiebaseret
vederlæggelse
Andre reserver Overført resultat I alt
DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde
Egenkapital 1. januar 2012 135.449 (44) 0 2.844 2.036 (136.346) 3.940
Totalindkomst for perioden 0 0 0 0 0 (8.313) (8.313)
Egenkapital 30. juni 2012 135.449 (44) 0 2.844 2.036 (144.659) (4.373)
Aktiekapital Egne aktier Overkurs Aktiebaseret
vederlæggelse
Andre reserver
Overført resultat
I alt
DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde
Egenkapital 1. januar 2011 126.398 (44) 0 1.985 2.105 (127.135) 3.309
Totalindkomst for perioden 0 0 0 0 0 (7.267) (7.267)
Udnyttelse af warrants og konvertible obligationer 951 0 605 0 0 0 1.556
Omkostninger vedr. kapitalforhøjelse 0 0 (88) 0 0 0 (88)
Reserve vedr. konvertibelt obligationslån 0 0 0 0 (68) 0 (68)
Reserve vedr. aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 1.274 0 0 1.274
Overført til "Overført resultat" 0 0 (517) (415) 0 940 8
Egenkapital 30. juni 2011 127.349 (44) 0 2.844 2.037 (133.463) (1.277)

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 13 af 17

Pengestrømsopgørelse BioPorto koncernen

2012
6 måneder
2011
6 måneder
DKK tusinde DKK tusinde
Resultat før renter (7.271) (6.313)
Af- og nedskrivninger 97 106
Aktiebaseret vederlæggelse 0 1.274
Pengestrøm fra primær drift før driftskapital (7.174) (4.933)
Ændring i driftskapital (151) (1.686)
Pengestrøm fra primær drift (7.325) (6.619)
Renteindtægter, modtaget 5 48
Renteomkostninger, betalt (48) (65)
Pengestrøm fra driftskapital (7.368) (6.636)
Køb af materielle aktiver (50) (24)
Forudbetaling (5) (5)
Pengestrøm fra investeringsaktivitet (55) (28)
Udnyttelse af warrants 0 1.030
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 0 1.030
Periodens pengestrøm (7.424) (5.634)
Likvider primo 14.105 13.926
Likvider ultimo 6.682 8.292

Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Den i delårsrapporten anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den regnskabspraksis, som blev anvendt i koncernens årsrapport for 2011.

Koncernregnskabet og årsregnskabet for 2011 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

BioPorto A/S • Grusbakken 8 • DK- 2820 Gentofte • Denmark • [email protected] • www.bioporto.com Phone: +45 45 29 00 00 • Fax: +45 45 29 00 01 • CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17 Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 14 af 17

Segmenter

2012
6 måneder
Human
diagnostik
DKK tusinde
Øvrige kits og
reagenser
DKK tusinde
Licenser
og royalties
DKK tusinde
Andet
DKK tusinde
Total
DKK tusinde
Omsætning 2.421 5.991 14 346 8.771
Produktions- og distributionsomkostninger (1.166) (2.120) 0 (342) (3.628)
Bruttoresultat 1.255 3.871 14 4 5.143
2011
6 måneder
Human
diagnostik
DKK tusinde
Øvrige kits og
reagenser
DKK tusinde
Licenser
og royalties
DKK tusinde
Andet
DKK tusinde
Total
DKK tusinde
Omsætning 1.746 6.162 1.865 355 10.127
Produktions- og distributionsomkostninger (1.159) (2.735) 0 (328) (4.223)
Bruttoresultat 586 3.427 1.865 26 5.904
2012
Ændring fra samme periode sidste år
Human
diagnostik
Øvrige kits og
reagenser
Licenser
og royalties
Andet Total
Omsætning 39% -3% -99% -2% -13%
Produktions- og distributionsomkostninger 1% -22% 4% -14%
Bruttoresultat 114% 13% -99% -86% -13%

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 15 af 17

Segmenter

Geografisk fordeling 2012
6 måneder
DKK tusinde
2011
6 måneder
DKK tusinde
Ændring
Danmark 506 71 614%
Øvrige Europa 2.871 2.823 2%
Nordamerika 4.257 5.974 -29%
Asien 590 885 -33%
Øvrige lande 547 374 46%
Nettoomsætning 8.771 10.127 -13%
2012 2011
Produktgrupper 6 måneder 6 måneder
DKK tusinde DKK tusinde
NGAL produkter 3.705 2.302 61%
Peptid hormon produkter 1.584 2.157 -27%
MBL produkter 1.125 1.034 9%
Øvrige produkter og licenser 2.358 4.634 -49%
Nettoomsætning 8.771 10.127 -13%

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 16 af 17

Kapitalforhøjelse

BioPorto har vedtaget at gennemføre en rettet emission på nominelt DKK 4,5 million svarende til 1,5 million aktier á DKK 3,00. Emissionskursen er fastlagt til DKK 7,50/aktie. Provenuet vil udgøre DKK 11,25 million, hvorfra der skal fratrækkes forventede emissionsomkostninger på DKK 0,6 million.

2012 2011
Antal aktier Stk. Stk.
1. januar 45.149.684 42.132.627
Konvertering af obligationer 0 64.560
Udnyttelse af warrants 0 252.497
Kontant rettet emission 1.500.000 0
30. september 46.649.684 42.449.684
Antal aktier Nominelt Kurs
Kapitaludvidelser i 2012
Stk. DKK DKK/aktie

Egenkapitalbevægelser

Aktiekapital Egne aktier Overkurs Aktiebaseret
vederlæggelse
Andre reserver Overført resultat I alt
DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde DKK tusinde
Egenkapital 30. juni 2012 135.449 (44) 0 2.844 2.036 (144.659) (4.373)
Kapitalforhøjelse 30. september 2012 4.500 0 6.150 0 0 0 10.650
Estimeret egenkapital 30. september 2012 * 139.949 (44) 6.150 2.844 2.036 (144.659) 6.277

Kontant rettet emission ....................................... 3,00 1.500.000 7,50

* Egenkapitalen 30. september tager ikke højde for øvrige bevægelser på egenkapital i perioden 1. juli til 30. september, herunder overført resultat fra driften.

Delårsrapport 2. kvartal 2012 side 17 af 17

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.