Share Issue/Capital Change • Oct 12, 2010
Share Issue/Capital Change
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse
Kvistgård, Danmark, 12. oktober 2010 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at BARDA (Biomedical Advanced Research and Development Authority) har udnyttet den næste option i kontrakten om udvikling af en frysetørret version af selskabets koppevaccine, IMVAMUNE®.
Optionen, der blev udløst af den succesfulde opnåelse af en række udviklingsmæssige milepæle, sikrer finansiering på ca. USD 14 mio. i det næste år under den fem-årige kontrakt, der blev tildelt i 2009. Kontraktens samlede værdi udgør op til USD 40 mio.
Kontrakten omfatter tilpasning af den nye produktionsproces samt de tilhørende prækliniske og kliniske studier, der skal understøtte den avancerede udvikling af en frysetørret version af IMVAMUNE®. Aktiviteterne knyttet til udviklingen af den frysetørrede version foregår sideløbende med registreringsaktiviteterne for den nuværende flydende version af IMVAMUNE®, der foregår som led i RFP-3 kontrakten.
Ovenstående ændrer ikke selskabets forventninger til det økonomiske resultat for 2010.
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Vi er glade for den amerikanske regerings fortsatte støtte til udviklingen af IMVAMUNE® som en sikrere koppevaccine. Udover den igangværende kontrakt på udvikling og levering af 20 millioner doser IMVAMUNE®, samt en option på yderligere 60 millioner doser i den nuværende flydende version til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager, er vi dybt engagerede i udviklingen af en frysetørret version af IMVAMUNE®, der rummer en række nye fordele, og dermed nye forretningsmuligheder, som vi søger at udnytte."
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets kliniske pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC™, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Side 1 af 1 Selskabsmeddelelse nr. 33 / 2010
3490 Kvistgård Fax: +45 33 26 83 80
Bavarian Nordic A/S Hejreskovvej 10A Tlf: +45 33 26 83 83 www.bavarian-nordic.com CVR-nr: 16 27 11 87
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.