Earnings Release • Aug 22, 2013
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bavarian Nordic offentliggør regnskab for første halvår 2013
Bavarian Nordic offentliggør regnskab for første halvår 2013
KVISTGÅRD, Danmark, 22. august 2013 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør i dag regnskab for første halvår 2013. Periodens omsætning var DKK 556 mio. (2012: DKK 445 mio.) og resultatet udviser et underskud før skat på DKK 43 mio. (2012: DKK 13 mio. underskud). Divisionen for infektionssygdomme er fortsat lønsom med et resultat af primær drift efter interne omkostninger på DKK 131 mio. (2012: DKK 116 mio.). Pr. 30. juni 2013 udgjorde kapitalberedskabet DKK 695 mio., inklusive uudnyttede kreditfaciliteter på DKK 120 mio. Selskabet har forsknings- og leveringskontrakter med den amerikanske regering, hvorunder der pr. 30. juni 2013 udestår op til USD 384 mio., svarende til ca. DKK 2,1 mia. Forventningerne til det økonomiske resultat for 2013 fastholdes med en omsætning i størrelsesordenen DKK 1.100 mio. og et nulresultat før skat. Kapitalberedskabet forventes at være i størrelsesordenen DKK 600 mio. ved årets udgang.
Koncernens hoved- og nøgletal kan findes nederst i denne meddelelse. Det samlede regnskab for første halvår 2013 kan downloades fra selskabets hjemmeside: www.bavarian-nordic.com
Vigtige begivenheder i andet kvartal og frem til dags dato
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Den europæiske markedsføringstilladelse for IMVANEX, som vi modtog tidligere på måneden, repræsenterer en væsentlig milepæl for Bavarian Nordic og er en blåstempling af vores MVA-BN vaccineplatform. Perioden har desuden budt på andre væsentlige begivenheder, herunder ikke mindst den nye IMVAMUNE leveringskontrakt med den amerikanske regering, som vi indgik i april. Der er tale om væsentlige fremskridt for virksomheden, som understøtter vores langsigtede vækststrategi, og endnu engang understreger vores succesfulde samarbejde med den amerikanske regering."
Udvalgte, forventede begivenheder
Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Telefonkonference
Selskabet vil afholde en telefonkonference i dag kl. 14.00, hvor administrerende direktør Anders Hedegaard vil præsentere delårsregnskabet og besvare spørgsmål med sammen med øvrige medlemmer af selskabets ledelse. Dial-in numre er: Danmark: +45 32 72 80 18, UK: +44 (0) 844 571 8957, USA: +1 866 682 8490. Telefonkonferencen vil blive transmitteret direkte via siden www.bavarian-nordic.com/webcast, hvorfra den tilhørende præsentation ligeledes kan downloades.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et internationalt biotekselskab, der udvikler og producerer cancerimmunterapier og vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme. Selskabets førende udviklingsprogrammer er PROSTVAC®, en immunterapikandidat til behandling af fremskreden prostatacancer, som er i afsluttende klinisk fase 3 udvikling og IMVAMUNE®, en ikke-replikérbar koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. IMVAMUNE er godkendt i den Europæiske Union under navnet IMVANEX®.
Bavarian Nordics aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet BAVA (Reuters: BAVA.CO, Bloomberg: BAVA.DC). Selskabet har et sponsoreret ADR-program, som er noteret i USA (OTC) under symbolet BVNRY.
For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
| Hoved- og nøgletal for koncernen | |||
| DKK mio. | H1 2013 | H1 2012 | FY 2012 |
| urevideret | urevideret | revideret | |
| Resultatopgørelse | |||
| Nettoomsætning | 556,1 | 445,4 | 1.016,6 |
| Produktionsomkostninger | 211,7 | 233,4 | 513,5 |
| Forsknings- og udviklingsomkostninger | 291,3 | 143,5 | 357,4 |
| Distributionsomkostninger | 15,9 | 18,1 | 39,6 |
| Administrationsomkostninger | 74,8 | 61,2 | 137,8 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | (37,6) | (10,8) | (31,7) |
| Finansielle poster, netto | (5,1) | (2,1) | (17,0) |
| Resultat før skat | (42,7) | (12,9) | (48,7) |
| Periodens resultat | (39,1) | (197,7) | (240,0) |
| Balance | |||
| Langfristede aktiver | 556,0 | 646,3 | 644,3 |
| Kortfristede aktiver | 941,6 | 1.043,0 | 894,9 |
| Samlede aktiver | 1.497,6 | 1.689,3 | 1.539,2 |
| Egenkapital | 966,1 | 1.019,7 | 999,7 |
| Langfristede forpligtelser | 95,1 | 102,3 | 54,2 |
| Kortfristede forpligtelser | 436,4 | 567,3 | 485,3 |
| Pengestrømsopgørelse | |||
| Likvide midler og værdipapirer | 574,6 | 511,3 | 549,9 |
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 82,5 | (57,4) | 20,1 |
| Pengestrømme fra investeringer | (137,5) | 22,0 | 71,0 |
| Investering i materielle anlægsaktiver | (9,9) | (4,8) | (20,9) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | (4,5) | (4,8) | (9,6) |
| Nøgletal (DKK) | |||
| Indtjening (basis) pr. aktie á DKK 10 | (1,5) | (7,6) | (9,2) |
| Indre værdi pr. aktie | 37,0 | 39,1 | 38,3 |
| Børskurs, ultimo | 59 | 50 | 50 |
| Børskurs/Indre værdi | 1,6 | 1,3 | 1,3 |
| Udestående aktier i t.stk, ultimo | 26.094 | 26.094 | 26.094 |
| Egenkapitalandel | 65% | 60% | 65% |
| Antal medarbejdere omregnet til fuldtid, ultimo | 454 | 449 | 450 |
HUG#1724204
Attachments:
This content was distributed through
Create value through communication
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.