Remuneration Information • Sep 20, 2013
Remuneration Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
I overensstemmelse med Værdipapirhandelslovens § 28(a) og Nasdag OMX's regler for udstedere af aktier pkt. 3.3.5 indberetter Bang & Olufsen a/s hermed transaktioner foretaget af selskabets meddelelsespligtige.
I forlængelse af selskabets ordinære generalforsamling, som blev afholdt den den 19. september 2013, er Bang & Olufsen a/s' President, CEO blevet tildelt følgende særlige aktieoptionsprogram:
| Navn: | President, CEO Tue Mantoni |
|---|---|
| Årsag: | President, CEO i Bang & Olufsen a/s |
| Udsteder: | Bang & Olufsen a/s |
| Transaktionstype: | Tildeling af aktieoptioner |
| Dato: | 20. september 2013 |
| Antal i stk.: | 665.000 |
| Markedsværdi i DKK (beregnet i overensstemmelse med Black & Scholes): |
Ca. 3,7 MDKK |
Optionerne kan udnyttes i 2016. Optionerne modnes og kan kun udnyttes, hvis aftalte mål med hensyn til selskabets EBIT og aktiekurs opfyldes. Udnyttelseskursen for aktieoptionerne er fastsat til 60. Dog skal antallet af aktier og/eller udnyttelseskursen justeres for udbytte udbetalt af Bang & Olufsen a/s og andre selskabsretlige dispositioner, som udvander værdien af optionerne.
Hver option giver ret til at købe en aktie i Bang & Olufsen a/s med en nominel værdi på DKK 10, svarende til 1,7% af den samlede aktiekapital i selskabet.
Gevinsten, der kan realiseres ved udnyttelse af den særlige aktieoptionsordning, er maksimeret til 20 MDKK (før skat).
Som led i selskabets langsigtede aktieoptionsordning er Bang & Olufsen a/s' CFO blevet tildelt følgende aktieoptionsprogram:
| Navn: | CFO Henning Bejer Beck |
|---|---|
| Årsag: | CFO i Bang & Olufsen a/s |
| Udsteder: | Bang & Olufsen a/s |
| Transaktionstype: | Tildeling af aktieoptioner |
| Dato: | 20. september 2013 |
| Antal i stk.: | 41.635 |
| Markedsværdi i DKK (beregnet i overensstemmelse med Black & Scholes): |
Ca. 0,5 MDKK |
Optionerne kan udnyttes i 2016. Optionerne modnes og kan kun udnyttes, hvis aftalte mål med hensyn til selskabets EBIT og aktiekurs opfyldes. Udnyttelseskursen for aktieoptionerne er fastsat til 56. Dog skal antallet af aktier og/eller udnyttelseskursen justeres for udbytte udbetalt af Bang & Olufsen a/s og andre selskabsretlige dispositioner, som udvander værdien af optionerne.
Hver option giver ret til at købe en aktie i Bang & Olufsen a/s med en nominel værdi på DKK 10, svarende til 0,1% af den samlede aktiekapital i selskabet.
Gevinsten, der kan realiseres ved udnyttelse af den langsigtede aktieoptionsordning, er maksimeret til 8 MDKK (før skat).
Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til: Investor Relations Manager, Claus Højmark Jensen, telefon +45 9684 1251
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.