I forbindelse med udarbejdelsen af Bang & Olufsen's nye 5-års strategi 'Leaner,
Faster, Stronger', som blev offentliggjort i dag, er der foretaget en
detaljeret analyse af direktionens sammensætning og struktur.
Som en konsekvens heraf fratræder Christian Winther stillingen som Executive
Vice President, Sales and Marketing i Bang & Olufsen a/s den 30. november 2011.
”Vores nye, ambitiøse strategi skal eksekveres igennem en fladere organisation
med fokus på nærhed til kunder og forhandlere. På selskabets vegne vil jeg
gerne takke Christian for hans store indsats igennem en svær tid for
selskabet”, udtaler administrerende direktør Tue Mantoni.
Det forventes, at den nye Salg & Marketing organisation er på plads inden
udgangen af 2011.
Ole Andersen
Tue Mantoni
Formand for bestyrelsen
Administrerende Direktør
Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til:
Director, Corporate Communications Tommy Jakobsen, tlf.: +45 9684 5100