M&A Activity • Apr 29, 2010
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
A.P. Møller - Mærsk A/S og det helejede datterselskab Orion Limited har idag indgået aftale om salg af deres ejerandele (i alt 13,7%) i Sigma Enterprises Limited ("Sigma"), der ejer en andel af Yantian International Container Terminal i Kina, inklusiv de relaterede aktionærlån til Crestway International Limited (et datterselskab af COSCO Pacific Limited) for en samlet salgssum på USD 520 mio.
"Vi har været involveret i Yantian siden begyndelsen, og under Hutchisons ledelse har Yantian været en meget succesfuld havn. Det har været en god investering og et glimrende joint venture. Det nuværende salg sker som en del af vores aktive porteføljestyring. Vi havde en mindre ejerandel, og vi var ikke operatører i Yantian. Vi fik et fornuftigt tilbud, der vil gøre det muligt for os at fokusere på en styrkelse af vores aktiviteter på andre områder, hvor vi kan tilføre værdi gennem stærk projektledelse samt sikker og effektiv drift" udtaler Kim Fejfer, CEO i APM Terminals.
"Kina er et vigtigt vækstmarked for APM Terminals, og vi er dedikerede omkring betjeningen af vore kunder i Kina. Vi ser meget positivt på markedet for containerhavne i Kina og på verdensplan. Vi vil fortsat se på investeringsmuligheder i Kina og i resten af verden, og det er vores ambition at være kundernes foretrukne operatør" siger Kim Fejfer.
A.P. Møller - Mærsk A/S' datterselskab, APM Terminals B.V., driver terminaler og ejer andele af terminaler i hele Kina ved havnebyerne Dalian, Guangzhou, Qingdao, Shanghai, Tianjin og Xiamen.
Aftalen er betinget af godkendelse fra de øvrige aktionærer i Sigma, godkendelse fra aktionærerne i COSCO Pacific Limited og China COSCO Holdings Company Limited (i overensstemmelse med gældende fondsbørsregler) samt yderligere betingelser for closing. Transaktionen forventes gennemført inden den 31. juli 2010.
Transaktionen forventes at indbringe en regnskabsmæssig avance på omkring USD 300-400 mio. i 2010.
Kontaktperson: Kim Fejfer, CEO, APM Terminals, Tlf.: +31 7030 43110. Investor Relations: Tlf.: +45 3363 3106.
København, den 29. april 2010
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.