Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

A.P. Møller - Mærsk Earnings Release 2008

Feb 5, 2009

3372_iss_2009-02-05_cbdbf5a1-e2a3-4434-bab5-7041d1989093.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Ændring af forventet resultat for 2008

Danske Bank A/S har i dag offentliggjort årsrapport for 2008 med et resultat for 2008 på DKK 1 mia. og med underskud i 4. kvartal, væsentligt påvirket af betydelige nedskrivninger på udlån og goodwill.

A.P. Møller - Mærsk Gruppen ejer 20% af Danske Bank, og Danske Banks lavere resultat vil reducere A.P. Møller - Mærsk Gruppens forventede resultat for 2008 med ca. DKK 1,4 mia. svarende til USD 280 mio.

A.P. Møller - Mærsk Gruppens ejerandel i Danske Bank indgår som associeret virksomhed til andel af regnskabsmæssig indre værdi med tillæg af merværdi ved køb. Som følge af de vanskelige vilkår i den finansielle sektor, nedskrives den indregnede merværdi vedrørende aktier i Danske Bank til nul. Nedskrivningen udgør DKK 1,1 mia. svarende til USD 220 mio.

For Gruppens forretningsområder i øvrigt har driften i 4. kvartal generelt udviklet sig som ventet. En række af disse forretningsområder vil dog også blive påvirket af den lavere globale vækst, lavere oliepriser og faldende aktivværdier. I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2008 gennemføres såkaldt nedskrivningstest for visse aktiver. På denne baggrund forventes, at der i årsrapporten for 2008 foretages nedskrivninger af anlægsaktiver med i niveau USD 300 mio. efter skat.

På basis af ovenstående påvirkning fra Danske Bank på USD 500 mio. og de forventede nedskrivninger på USD 300 mio., i alt USD 800 mio., som ikke påvirker årets pengestrøm, ændres det forventede resultat for A.P. Møller - Mærsk Gruppen for 2008 til i størrelsesordenen USD 3,4 mia. (2007: USD 3,4 mia.) svarende til DKK 17 mia. (2007: DKK 18,7 mia.) mod tidligere forventning af 12. november 2008 i størrelsesordenen USD 4,0 – 4,3 mia. svarende til DKK 20 – 22 mia.

Årsrapporten for 2008 er endnu ikke færdiggjort. Den offentliggøres den 5. marts 2009.

Kontaktpersoner: Søren Thorup Sørensen, skibsreder og Group CFO – telefon 3363 3650 Per Møller, regnskabsdirektør – telefon 3363 4313

København, den 5. februar 2009