Board/Management Information • Jun 23, 2016
Preview not available for this file type.
Download Source File SELSKABSMEDDELELSE
A.P. Møller - Mærsk A/S – Søren Skou udnævnt til ny CEO for Mærsk Gruppen
Mærsk Gruppen har siden 2008 med succes været igennem en fase med operationelle
forbedringer i alle forretningsområder, og resultaterne er i den øverste
kvartil i de fleste af vores forretningsenheder.
For at styrke den position, har Bestyrelsen i dag initieret en proces med det
formål at udvikle Gruppens strategiske muligheder yderligere.
Med henblik på at lede denne proces har Bestyrelsen i dag udnævnt Søren Skou
som ny administrerende direktør for A. P. Møller - Mærsk A/S. Han erstatter
Nils Smedegaard Andersen, som forlader Mærsk Gruppen. Ændringerne sker med
effekt fra 1. juli 2016.
Bestyrelsen anerkender Nils Smedegaard Andersens dedikerede og vedholdende
bidrag til A.P. Møller - Mærsk A/S siden 2005, først som medlem af Bestyrelsen
og efterfølgende som administrerende direktør fra december 2007. Nils
Smedegaard Andersen har været en drivkraft i opbygningen af ??et fokuseret og
lean globalt konglomerat af fem kerneforretninger inden for shipping, logistik
og energi.
"På vegne af Bestyrelsen vil jeg gerne takke Nils Smedegaard Andersen for de
betydelige resultater han har frontet i forhold til Gruppens internationale
vækst, og styrkelsen af kundefokus og konkurrenceevnen i forretningsenhederne,
samt forenklingen af governance og den øgede gennemsigtighed og kommunikation
med vores interessenter," siger Bestyrelsesformand i A.P. Møller – Mærsk A/S,
Michael Pram Rasmussen.
Søren Skou blev ansat i A.P. Møller - Mærsk i 1983 og har været medlem af
Direktionen i A. P. Møller - Mærsk A/S siden 2006. I 2012 blev han udnævnt til
administrerende direktør for Maersk Line. Søren Skou forbliver i denne stilling
samtidig med sin stilling som CEO for Mærsk Gruppen.
"Søren har stor forretningsforståelse og indgående kendskab til Gruppens
forskellige forretningsområder, og har med succes omstruktureret de
virksomheder, han har ledet. Bestyrelsen kender Søren som en respekteret og
vidende leder med evnen til hurtigt at tilpasse til ændringer i markedet i tæt
samarbejde med Bestyrelsen, Direktionen og medarbejderne," siger Michael Pram
Rasmussen.
Bestyrelsen har givet den nye ledelse opgaven at undersøge strategiske og
strukturelle muligheder for at styrke omstillingshastigheden og synergier
yderligere. Bestyrelsen vil kommunikere om fremdriften i arbejdet inden
udgangen af ??3. kvartal, 2016.
"Jeg glæder mig til denne mulighed for at lede Maersk Group ind i den næste
fase af vores strategiske udvikling. De hastige forandringer i verden kræver,
at vi kan tilpasse os hurtigt, nemt og med minimale omkostninger, mens vi
samtidig bevarer fokus på hver forretningsenhed. Vores fremtidige set-up skal
effektivt kunne reagere på disse udfordringer, " siger Søren Skou, CEO for
Maersk Line.
Søren Skou’s curriculum vitae er vedhæftet denne meddelelse.
København, 23. juni 2016
Kontaktpersoner:
Head of Investor Relations, Stig Frederiksen, tel. +45 3363 3106
Head of Media Relations, Louise Münter, tel. +45 3363 1912
CV Søren Skou, CEO for Maersk Group pr. 1. juli 2016
Søren Skou har været medlem af Executive Board i A. P. Møller – Mærsk A/S siden
2006.
I Januar 2012 blev Søren Skou CEO for Maersk Line, der har ca. 25 mia. USD i
årlig omsætning og er globalt førende indenfor containertransport. Som den
største forretningsenhed i Mærsk Gruppen, har Maersk Line ligesom
moderselskabet hovedsæde i København, Danmark.
Søren Skou kom til Mærsk i 1983 og havde i 15 år en række forskellige
lederstillinger Mærsk Line i København, New York og Beijing.
Søren Skou var CEO for Maersk Tankers i perioden 2001 til 2011.
Udover mangeårig erfaring som bestyrelsesmedlem og –formand i Mærsk ejede
selskaber, har Søren Skou tidligere siddet i to fondsbørsnoterede selskabers
bestyrelser.
Søren Skou er uddannet i business administration fra Copenhagen Business School
og har taget en MBA med udmærkelse fra IMD i Schweiz. Han er 51 år, gift med
Lene Skou og de har tre børn.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.