AI assistant
Alm. Brand — Remuneration Information 2016
Sep 6, 2016
3352_rns_2016-09-06_01d8ca68-73c8-4fe2-ac31-0969aab3c27d.pdf
Remuneration Information
Open in viewerOpens in your device viewer
- september 2016
Selskabsmeddelelse nr. 57/2016
Alm. Brand – Udstedelse af optioner
Offentliggørelse af selskabets halvårsrapport for 1. halvår 2016 har udløst den sidste tildeling af aktieoptioner som led i koncernens aktiebaserede aflønningsprogram, der omfatter direktionen samt øvrige medlemmer af koncernens ledelsesgruppe (ABKO). I overensstemmelse med de mellem selskabet og de berettigede indgåede aktieoptionsaftaler er der dags dato tildelt i alt 235.541 stk. tegningsoptioner med en udnyttelsespris på kr. 55,28 pr. aktie, der er opgjort som et simpelt gennemsnit af gennemsnitskursen for en aktie i Alm. Brand A/S på den 5., 6. og 7. handelsdag efter offentliggørelsen af årsrapporten med et tillæg på 10 %.
Aktieoptionerne kan udnyttes i handelsvinduer efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelser for Alm. Brand A/S i perioden fra den 6. august 2019 til den 6. november 2020. Selskabet har løbende foretaget opkøb af egne aktier med henblik på afdækning af forpligtelsen til at levere aktier i udnyttelsesperioden.
Aktieoptionerne er tildelt de berettigede som en del af de pågældendes faste løn, svarende til 13 % af den faste løn. Værdiansættelsen af aktieoptionerne er sket efter Black-Scholes-modellen, hvori der udover markedsværdien af 1 aktie i Alm. Brand A/S og udnyttelsesprisen som angivet ovenfor indgår den årlige volatilitet fastsat på grundlag af daglig observation af de senest forudgående 12 måneders data for handel med aktier i Alm. Brand A/S på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, en forventet løbetid for optionerne på 36 måneder, og den risikofrie rente opgjort som den gældende rente for euro-renteswaps med samme løbetid som den forventede løbetid for optionerne.
Kontakt
Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf.nr. 35 47 76 61.