Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Alm. Brand Remuneration Information 2014

Apr 30, 2014

Preview isn't available for this file type.

Download source file

På dagens ordinære generalforsamling i Alm. Brand A/S godkendtes revideret
lønpolitik for Alm. Brand Koncernen, og bestyrelsen har besluttet at forlænge
det i 2012 indførte aktiebaserede aflønningsprogram for yderligere en 2-års
periode. Generalforsamlingsbemyndigelsen til bestyrelsen vedrørende erhvervelse
af egne aktier udnyttes til løbende opkøb med henblik på afdækning af
selskabets forpligtelse til at levere aktier i udnyttelsesperioderne.

Der kan oplyses følgende om det aktiebaserede aflønningsprogram:

-- Aflønningsprogrammet omfatter tildeling af aktieoptioner som en del af den
faste løn, der maksimalt kan andrage 13 % af den faste løn.
-- Personkredsen, der er omfattet af aflønningsprogrammet, er medlemmer af
koncernens ledelsesgruppe (ABKO), der nu også omfatter
ledelsesgruppemedlemmer, der er ansat i Alm. Brand Bank A/S. Personkredsen
udgør herefter 18 personer.
-- Det totale antal aktier i aflønningsprogrammet, som aktieoptionerne giver
ret til at erhverve, afhænger af en værdiansættelse af aktieoptionerne
efter Black-Scholes formlen. Værdien ville pr. 11. marts 2014 eksempelvis
have udgjort 3,48 kr. pr. option. Hver option giver ret til køb af en
aktie.
-- Da der er tale om en fastlønsordning, lægges der ikke målsætninger eller
principper til grund for tildelingen, men værdien er afhængig af
kursudviklingen for Alm. Brand A/S-aktien.
-- Aktieoptionerne tildeles pr. den 8. handelsdag efter offentliggørelse af
henholdsvis halvårsrapporten pr. 30. juni 2014, årsrapporten for 2014,
halvårsrapporten pr. 30. juni 2015, årsrapporten for 2015 og
halvårsrapporten pr. 30. juni 2016, og optionerne kan udnyttes inden for en
periode, der begynder og slutter henholdsvis 35 og 50 måneder efter
tildelingen.
-- Udnyttelsesprisen vil andrage et simpelt gennemsnit af gennemsnitskursen
for en aktie i Alm. Brand A/S på den 5., 6. og 7. handelsdag efter
offentliggørelse af førnævnte hel- og delårsmeddelelser med et tillæg på 10
%.
-- Der er ingen konkrete betingelser, der skal være opfyldt for udnyttelsen.
-- Markedsværdien af den aktiebaserede aflønning kan opgjort som 13 % af de
omfattedes løn i 2 år opgøres til ca. 10 mio.kr.

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.