AI assistant
Alm. Brand — Remuneration Information 2012
Sep 4, 2012
3352_iss_2012-09-04_ba0ad5e0-e898-47df-92ee-b7a54e2d4824.pdf
Remuneration Information
Open in viewerOpens in your device viewer
| ALM. BRAND | ||
|---|---|---|
| Direktionssekretariatet Midtermolen 7 2100 København Ø |
||
| Telefon 35 47 47 47 Telefax 35 26 62 38 www.almbrand.dk |
||
| NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K |
Ref | SLB/hdg |
| Selskabsmeddelelse nr. 16/2012 | Dato Side |
4. september 2012 1 af 1 |
Alm. Brand A/S – Udstedelse af optioner
Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 10/2012 af 26. april 2012 har bestyrelsen for Alm. Brand A/S indført et aktiebaseret aflønningsprogram, der omfatter direktionen samt øvrige medlemmer af koncernens ledelsesgruppe (ABKO), bortset fra ledelsesgruppemedlemmer, der er ansat i Alm. Brand Bank A/S.
Offentliggørelse af selskabets halvårsrapport for 1. halvår 2012 har udløst den første tildeling af aktieoptioner, og i overensstemmelse med de mellem selskabet og de berettigede indgåede aktieoptionsaftaler er der dags dato tildelt i alt 328.130 stk. tegningsoptioner med en udnyttelsespris på 15,39 pr. aktie, der er opgjort som et simpelt gennemsnit af gennemsnitskursen for en aktie i Alm. Brand A/S på den 5., 6. og 7. handelsdag efter offentliggørelsen af halvårsrapporten med et tillæg på 10 %.
Aktieoptionerne kan udnyttes i handelsvinduer efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelser for Alm. Brand A/S i perioden fra den 4. august 2015 til den 4. november 2016.
Aktieoptionerne er tildelt de berettigede som en del af de pågældendes faste løn, svarende til 13 % af den faste løn. Værdiansættelsen af aktieoptionerne er sket efter Black-Scholesmodellen, hvori der udover markedsværdien af 1 aktie i Alm. Brand A/S og udnyttelsesprisen som angivet ovenfor indgår den årlige volatilitet fastsat på grundlag af daglig observation af de senest forudgående 12 måneders data for handel med aktier i Alm. Brand A/S på Nasdaq OMX Copenhagen A/S, en forventet løbetid for optionerne på 36 måneder, og den risikofrie rente opgjort som den gældende rente for euro-renteswaps med samme løbetid som den forventede løbetid for optionerne.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.
Med venlig hilsen
Alm. Brand A/S
Søren Boe Mortensen Adm. direktør