Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Alm. Brand Earnings Release 2017

Feb 28, 2018

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Årsresultatet for Alm. Brand blev et overskud på 1.023 mio.kr. før skat.
Resultatet er meget tilfredsstillende og bedre end forventet for alle
koncernens forretningsområder. Bestyrelsen indstiller, at der udbetales op til
680 mio.kr. til aktionærerne i udbytte og via aktietilbagekøb.

For 2018 forventes fortsat et overskud før skat på 450 til 550 mio.kr. Købet af
hovedparten af aktiviteterne i Saxo Privatbank forventes ikke at påvirke
forventningerne væsentligt.

  • Vi er meget glade for, at alle vores aktiviteter har udviklet sig bedre end
    forventet og naturligvis for det flotte samlede resultat på 1.023 mio.kr. Det
    er meget tilfredsstillende, at vi både oplever en høj vækst i alle tre
    forretningsområder og samtidig skaber så pæne resultater, understreger adm.
    direktør Søren Boe Mortensen.

  • For os er det utrolig vigtigt, at vi både får flere kunder i koncernen, at de
    ønsker at blive her længere, og at de øger omfanget af deres aktiviteter hos
    os. Vores høje kundetilfredshed, der er et resultat af mange års arbejde for at
    sikre kunderne den bedste service og oplevelse, understøtter dette, fortsætter
    han og slutter:

  • Endvidere betyder det gode resultat, at vi kan sende knap 700 mio.kr. tilbage
    til aktionærerne, samtidig med, at vi har købt hovedaktiviteterne i Saxo
    Privatbank. Købet vil skabe synergier i hele koncernen og fra og med 2019
    styrke resultaterne i banken markant.

Resultater for året:

· Forsikring leverede et meget tilfredsstillende resultat på 917
mio.kr. før skat. Resultatet er bedre end forventet og positivt påvirket af
afløbsgevinster og et godt investeringsafkast samt af lave udgifter til stor-
og vejrligsskader. Resultatet er negativt påvirket af stigende omkostninger til
strategiske initiativer – herunder digitalisering.

Bruttopræmierne udgjorde 5,2 mia.kr. og steg således med 2,6 % i forhold til
sidste år. Det var både privat- og erhvervssegmentet, som oplevede fremgang på
henholdsvis 1,5 % og 3,7 %. Kundeloyaliteten er fortsat på et højt niveau og
viser en stigende tendens i begge segmenter.

Combined Ratio blev på 84,4 og er positivt påvirket af afløbsgevinster og
lavere udgifter til stor- og vejrligsskader.

· Pension gav et overskud på 93 mio.kr. før skat, hvilket er
tilfredsstillende.

Pensionsindbetalingerne steg med 7,8 % i forhold til året før. De løbende
indbetalinger steg med 5,7 %, mens engangsindbetalingerne steg med 12,2 %.
Herudover steg indbetalinger til markedsordninger med 3,8 %. Væksten er
tilfredsstillende og afspejler vækstambitionerne på pensionsområdet.

Ved udgangen af året udgjorde bonusgraden 23,6. Bonusgradens høje niveau
betyder, at Alm. Brand Pension har sat kundernes depotrente for 2018 op til 5
%, hvilket er en af branchens højeste depotrenter på garanterede produkter.

· Det samlede resultat for banken blev et overskud på 67 mio.kr. før
skat. Resultatet er tilfredsstillende og bedre end forventet.

Resultatet er positivt påvirket af et bedre end forventet afkast af
investeringsaktiviteterne, en øget vækst i leasingaktiviteterne samt
tilbageførsel af nedskrivninger. Omvendt har øgede omkostninger til vækst og
digitalisering påvirket resultatet negativt.

Bankens nettoudlån til Retail-segmentet steg med 5 % til 2,8 mia.kr. ultimo
2017. Samtidig er antallet af Pluskunder steget med 8 %. Ligeledes steg den
samlede portefølje af formidlede Totalkredit-lån med 17 % til 8,6 mia.kr.
Finansielle Markeder har oplevet et stigende antal af nye kunder og et øget
forretningsomfang, ligesom Leasings portefølje rundede 1 mia.kr. og 9.000
biler.

Udbytte

· Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et ordinært udbytte på
1,50 kr. pr. aktie. I tillæg hertil udbetales der et ekstraordinært udbytte på
1,50 kr. pr. aktie. Samtidig påbegyndes et nyt aktietilbagekøbsprogram på op
til 200 mio.kr., som forventes at løbe frem til udgangen af marts 2019. Samlet
betyder det, at Alm. Brand udlodder op til 680 mio.kr. for regnskabsåret 2017.

Aktietilbagekøbsprogrammet er betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Forventninger

· For 2018 forventes et overskud før skat på 450-550 mio.kr. Combined
Ratio i koncernens skadeforsikringsaktiviteter forventes at ligge i niveauet
91-92. Købet af hovedparten af aktiviteterne i Saxo Privatbank forventes ikke
at påvirke det forventede resultat væsentligt.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder webcast og telekonference onsdag den 28. februar 2018 kl.
10.00.

https://almbrand.eventcdn.net/annualreport2017

Analytikere kan deltage på telefon: danske analytikere: +45 3544 5583,
US-analytikere: +1 855 269 2604 og andre internationale analytikere: +44 (0)
203 194 0544.

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:
adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.