Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Alm. Brand Earnings Release 2016

Nov 16, 2016

3352_rns_2016-11-16_77a7bcc5-8dbe-4a58-9bd5-9fee2b044f3e.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

  1. november 2016

Selskabsmeddelelse nr. 70/2016

Alm. Brand – Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2016

Resultatet for årets første tre kvartaler blev et overskud på 817 mio.kr. før skat, hvilket er meget tilfredsstillende. Forventningerne til året opjusteres med 200 mio.kr. til et overskud på mellem 900 og 1.000 mio.kr.

  • Resultatet for tredje kvartal 2016 overgik endnu en gang vores forventninger, og samlet for de første ni måneder har vi leveret et usædvanligt flot overskud, udtaler adm. direktør i Alm. Brand, Søren Boe Mortensen.

  • Skadeforsikring bidrager med den største del af resultatet, der dog særligt er løftet af høje afløbsgevinster og få vejrligsskader. Set i forhold til de seneste års resultatet, så er den store forskel, at banken igen leverer overskud, uddyber Søren Boe Mortensen og fortsætter:

  • Endelig er det meget positivt, at vores kundetilfredshed er høj og fortsat øges, ligesom antallet af pluskunder i såvel forsikring som bank stiger. Det er jeg meget tilfreds med.

Resultater for tredje kvartal:

  • Skadeforsikring leverede et meget tilfredsstillende resultat på 310 mio.kr. før skat, hvilket er væsentligt bedre end forventet og positivt påvirket af et godt investeringsresultat.

Combined Ratio blev på 76,7 og er positivt påvirket af få vejrligsskader og afløbsgevinster. Derimod er resultatet negativt påvirket af nogle større brandskader hos erhvervskunder og en højere skadefrekvens.

Som forventet faldt præmierne i kvartalet med 1,0 %, hvilket blandt andet er en følge af, at Alm. Brand har nedsat prisen på særligt bilforsikringer.

  • Liv- og pensionsaktiviteterne gav et tilfredsstillende overskud på 23 mio.kr. før skat, hvilket er bedre end forventet.

Pensionsindbetalingerne er på niveau med sidste år. Justeret for periodeforskydninger steg de løbende præmier med knap 4 %, hvilket er tilfredsstillende, mens indbetalinger på markedsbaserede ordninger i banken er faldet. Udviklingen i de markedsbaserede ordninger er ikke tilfredsstillende.

Ved udgangen af tredje kvartal udgjorde bonusgraden 17,5, hvilket er et meget tilfredsstillende niveau. Den høje bonusgrad betyder, at Alm. Brand Liv og Pension fortsat kan tilbyde høje og konkurrencedygtige depotcenter til kunderne.

  • Resultatet af bankens fremadrettede aktiviteter blev et overskud på 24 mio.kr., hvilket er bedre end forventet. Resultatet påvirkes dog fortsat af den negative korte rente i kombination med bankens overskudslikviditet.

Resultatet er positivt påvirket af et godt investeringsresultat samt af en pæn vækst i antallet af helkunder inden for både privatsegmentet, Finansielle Markeder og Leasing. Banken har over det sidste år fået 13 % flere helkunder, og udlånet til privatkunderne er steget med 6 %. Porteføljen af Totalkreditlån øges ligeledes fortsat og er over de seneste 12 måneder øget med 18 %.

  • Bankens afviklingsaktiviteter gav et underskud på 9 mio.kr. i tredje kvartal, hvilket er bedre end forventet. Resultatet er forbedret med 73 mio.kr. i forhold til i samme periode sidste år. Den positive udvikling skyldes en markant bedre fundingsituation samt en mere stabil udvikling i udlånsporteføljens risiko.

Side 2 af 2

Forventninger

  • For 2016 opjusteres forventningerne med 200 mio.kr. til et overskud før skat på mellem 900 og 1.000 mio.kr. Forventningerne til koncernen fremadrettede aktiviteter opjusteres til mellem 925 og 1.025 mio.kr. og dækker over en opjustering af forventningerne til Skadeforsikring på 200 mio.kr., mens Øvrige nedjusteres med 10 mio.kr.

Bankens aktiviteter under afvikling justeres til et forventet underskud på 25 mio.kr.

  • For 2017 forventes et overskud på 400 til 500 mio.kr. med en Combined Ratio i niveauet 92. Forventningerne til resultatet af aktiviteter under afvikling er nul.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder webcast og telekonference onsdag den 16. november 2016 kl. 10.00.

https://player.eventcdn.net/tu2ovr

Analytikere kan deltage på telefon: danske analytikere: +45 3544 5583, US-analytikere: +1 855 269 2604 og andre internationale analytikere: +44 (0) 203 194 0544.

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til: adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.