Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Alm. Brand Earnings Release 2014

Aug 21, 2014

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Resultatet for årets første halvår blev et overskud før skat på 249 mio.kr.,
hvoraf de fremadrettede aktiviteter gav et overskud på 409 mio.kr. For andet
kvartal blev resultatet et overskud før skat på 173 mio.kr. Forventningerne til
resultatet for hele 2014 opjusteres med 100 mio.kr.

  • Resultatet i alle fremadrettede aktiviteter har udviklet sig positivt i
    andet kvartal, hvilket er glædeligt. Det betyder, at vi har kunnet opjustere
    forventningerne til årets resultat i både Skadeforsikring, Pension og i banken,
    udtaler adm. direktør i Alm. Brand, Søren Boe Mortensen og fortsætter:

  • Skadeforsikring har haft færre udgifter til storskader, og generelt har den
    underliggende forretning haft færre skader end normalt. På trods af skybrud i
    maj og stigende konkurrence kan vi derfor glæde os over en meget
    tilfredsstillende Combined Ratio på 82,6. Samtidig får vi nye kunder i både
    Pension og banken, ligesom resultaterne også her udvikler sig positivt, slutter
    Søren Boe Mortensen.

Øvrige resultater fra 2. kvartal:

-- Skadeforsikring fik et resultat på 212 mio.kr. før skat og en Combined
Ratio på 82,6, hvilket er bedre end forventet og meget tilfredsstillende.

 Resultatet i kvartalet har været kendetegnet ved usædvanligt få storskader
 og en lav skadefrekvens på den underliggende forretning. Modsat medførte
 skybrud i maj flere vejrligsskader end normalt, og en faldende rente gav et
 negativt investeringsresultat.

 Præmieindtægterne steg med 0,6 % i forhold til andet kvartal sidste år.
 Præmierne er som forventet fortsat påvirket af den stigende konkurrence.

-- Liv og Pension gav et tilfredsstillende overskud på 27 mio.kr. før skat. De
samlede pensionsindbetalinger er steget med 31 % og er særligt påvirket af
høje engangsindbetalinger som følge af, at mange kunder samler deres
pension hos Alm. Brand. Udviklingen i de løbende præmieindtægter er
imidlertid stadig negativt påvirket af skattereformen, hvor fradrag for
indbetalinger til kapitalpension blev afskaffet.

 Investeringsresultatet er tilfredsstillende og har været positivt påvirket
 af faldende renter i andet kvartal. Til trods for den høje depotrente er
 det igen lykkedes at øge bonusgraden, så den nu er på 11 %.

-- Bankens fremadrettede aktiviteter gav et overskud på 22 mio.kr. Resultatet
er tilfredsstillende og bedre end forventet. Resultatet er blandt andet
positivt påvirket af øget aktivitet i Finansielle Markeder, hvilket har
givet højere gebyrindtægter. Banken får herudover flere helkunder, om end
lånelysten fortsat er svag.

 Bankens aktiviteter under afvikling gav et underskud på 75 mio.kr. efter
 nedskrivninger, hvilket er bedre end forventet. Nedskrivningerne beløb sig
 til 60 mio.kr. Udlånsporteføljen er i kvartalet nedbragt med 99 mio.kr.
 justeret for tab og nedskrivninger.

 Finanstilsynet iværksatte i maj 2014 en inspektion af banken. Inspektionen
 forventes ikke at påvirke forventningerne til årets resultat eller det
 opgjorte solvensbehov.

Forventninger til 2014

-- Forventningerne til koncernens resultat før skat opjusteres med 100 mio.kr.
til 250-350 mio.kr. Forventningerne til de fremadrettede aktiviteter
opjusteres med 50 mio.kr. til 625-675 mio.kr., mens aktiviteter under
afvikling forbedres med 50 mio.kr. til et tab på 325-375 mio.kr.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder webcast og telekonference torsdag den 21. august 2014 kl.
10.00.

http://presenter.qbrick.com/?pguid=c30b35a7-fb32-45cb-8b79-62bb724dc274

Finansanalytikere kan deltage på telefon: Danske analytikere: +45 70 26 50 40,
US-analytikere: +1 718 354 1226 og andre internationale analytikere: +44 208
817 9301. Audience Passcode: 5161 6475#

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.

Rapporten er vedhæftet som pdf-fil.