Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Alm. Brand Capital/Financing Update 2012

Mar 21, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file

På baggrund af Alm. Brand Banks stærke likviditetsmæssige situation har banken
besluttet at førtidsindfri for i alt 4 mia.kr. statsgaranterede obligationslån
ud af den samlede udstedelse på 6 mia.kr.

Banken udstedte den 30. juni 2010 for 6 mia.kr. statsgaranterede obligationer
under Bankpakke II med en løbetid til 30. juni 2013.

Af de 6 mia.kr. obligationer kan 2 mia.kr. førtidsindfries med valør den 30.
juni 2012, hvilket banken har valgt at gøre. ISIN-koden er DK0030251525, og den
nominelle værdi er på 2.000.000.000 kr.

Derudover er det i tæt samarbejde med Finansiel Stabilitet lykkedes at få en
aftale i stand om at tilbagekøbe for 2 mia.kr. obligationer med valør den 23.
marts 2012. Finansiel Stabilitet besidder obligationsbeholdningen, som
oprindeligt er udstedt med en løbetid til 30. juni 2013. ISIN-koden er
DK0030244157, og den nominelle værdi er på 2.000.000.000 kr.

De tilbagekøbte obligationer vil blive anvendt til at nedbringe hovedstolen på
det udstedte obligationslån, således at hovedstolen er nedbragt til 2 mia.kr.,
når begge transaktioner er gennemført.

Førtidsindfrielserne ændrer ikke forventningerne til Alm. Brand Banks
årsresultat for 2012.

  • Det er meget positivt, at Alm. Brand Bank allerede nu er i stand til at indfri
    for 4 mia.kr. af det 6 mia.kr. store statsgaranterede obligationslån. Vi er
    således foran vores plan med at sikre bankens likviditet - også efter 2013,
    understreger adm. direktør i Alm. Brand Bank, Kim Bai Wadstrøm, og fortsætter:
  • En fantastisk flot indlånskampagne, hvor vi fik betydeligt flere indlån end
    forventet, sammen med en god udvikling i nedbringelsen af bankens afløbende
    udlånsbog er baggrunden for, at dette er muligt.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.

Med venlig hilsen

Alm. Brand A/S

Søren Boe Mortensen
Adm. direktør