Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Alm. Brand AGM Information 2011

Apr 27, 2011

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Den dags dato afholdte ordinære generalforsamling i Alm. Brand A/S blev
gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de af bestyrelsen
fremlagte fuldstændige forslag.

Årsrapporten for 2010 blev godkendt, og der blev meddelt decharge til
bestyrelse og direktion. Endvidere blev bestyrelsens forslag om ikke at
udbetale udbytte for 2010 vedtaget.

Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen i tiden indtil næste ordinære
generalforsamling skal være bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne
aktier inden for en grænse på 10 % af aktiekapitalen, blev vedtaget.

Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg og blev
genvalgt. Bestyrelsen består derfor uændret af Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen,
Boris Nørgaard Kjeldsen, Tage Benjaminsen, Henrik Christensen, Per V.H.
Frandsen, Arne Nielsen og Jan Skytte Pedersen samt fire koncernrepræsentanter
valgt af medarbejderne. Som suppleanter genvalgtes Asger Bank Møller
Christensen, Charlotte Riegels Hjorth, Niels Kofoed og Kristian Kristensen.

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som revisor for
selskabet.

Den af bestyrelsen foreslåede Lønpolitik for Alm. Brand Koncernen blev godkendt.

På et møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen
Hesselbjerg Mikkelsen som formand og Boris Nørgaard Kjeldsen som næstformand.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.

Med venlig hilsen

Alm. Brand A/S

Søren Boe Mortensen

Adm. direktør