AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Remuneration Information Mar 16, 2015

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2015-03-16 16:40 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF):

Aktieoptionsprogram
Bestyrelsen har i overensstemmelse med retningslinjerne for
incitamentsaflønning som vedtaget på selskabets generalforsamling den 12. marts
2015 besluttet at fore­tage en tildeling af aktieoptioner omfattende i alt
45.250 aktieoptioner fordelt med 18.100 optioner til direktionen og 27.150
optioner til en kreds af ledende medarbej­dere.

Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra den 1. marts 2018 til den 1. marts
2022 i de handelsvinduer, der efterfølger offentliggørelsen af hver års- eller
delårs­rapport. Såfremt optionsmodtagerne ikke har udnyttet optionerne ved
udløbet af den anførte periode, bortfalder optionerne uden yderligere
kompensation til options­modtagerne.

Udnyttelsesprisen for optionerne er fastlagt til kurs 747, svarende til et
gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie på NASDAQ Copenhagen i
perioden den 9. - 13. marts 2015 (begge dage inklusive). Dertil lægges en årlig
forrentning på 2,5 %, som pålægges første gang den 1. marts 2016. Ved
udbetaling af udbytte korrigeres optionernes udnyttelseskurs, således at 1 DKK
i udbytte pr. aktie medfører et fradrag på 1 kurspoint på udnyttelsesprisen.

Markedsværdien for den besluttede optionsordning på 45.250 optioner udgør ca.
6,6 mio. DKK ved anvendelse af Black & Scholes modellen til værdiansættelse af
aktie­optioner. Ved beregningen er der forudsat en udnyttelseskurs på 825, at
der udbetales udbytte på 5 DKK pr. aktie pr. år, en volatilitet på 28 % p.a. og
en risikofri rente på 0.16 % p.a.

Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningen udgiftsført over
optjeningsperioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive
funktionsområder.

Betinget aktieprogram
Bestyrelsen har besluttet at tildele betingede aktier i overensstemmelse med
retnings­linjerne for incitamentsaflønning vedtaget på selskabets
generalforsamling den 12. marts 2015. Ordningen omfatter i alt 8.800 betingede
aktier fordelt med 3.520 aktier til direktionen og 5.280 aktier til en kreds af
ledende medarbejdere. Markedsværdien af de betingede aktier udgør ca. 6,6 mio.
DKK beregnet på baggrund af et gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie
på NASDAQ Copenhagen i perioden den 9. – 13. marts 2015 (begge dage inklusive).

Tildelingen af de betingede aktier udtrykker det maksimalt opnålige antal. Den
endelige retserhvervelse af aktier finder sted tre år efter tildelingen (2018)
og er betinget af fortsat ansættelse på retserhvervelsestidspunktet. Derudover
vil den endelige tildeling af antal aktier afhænge af bestyrelsens vurdering af
selskabets generelle fremdrift.

Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningen udgiftsført over
optjenings­perioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive
funktionsområder.

Tildelingen af aktieoptioner og betingede aktier ændrer ikke ved selskabets
økonomiske forventninger.

Der er ikke tildelt optioner eller betingede aktier til bestyrelsens medlemmer.

                             ALK-Abelló A/S

Kontaktperson: Steen Riisgaard, bestyrelsesformand, tlf. 4574 7576

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.