Remuneration Information • Nov 16, 2010
Preview not available for this file type.
Download Source FileBestyrelsen har i overensstemmelse med retningslinjerne for
incitamentsaflønning som vedtaget på selskabets generalforsamling besluttet at
foretage en tildeling af aktieoptioner. Der bliver i alt tildelt 174.000
aktieoptioner, fordelt med 73.200 optioner til direktionen og 100.800 optioner
til en kreds af ledende medarbejdere.
Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra den 1. november 2013 til den 1.
november 2017 i det fire ugers handelsvindue, der efterfølger offentliggørelsen
af hver års- eller delårsrapport. Såfremt optionsmodtagerne ikke har udnyttet
optionerne ved udløbet af den anførte periode, bortfalder optionerne uden
yderligere kompensation til options-modtagerne.
Udnyttelsesprisen for optionerne er fastlagt til kurs 345, svarende til et
gennemsnit af lukkekurserne for selskabets aktie på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i
perioden den 9. - 15. november 2010 (begge dage inklusive). Dertil lægges en
årlig forrentning på 2,5 %, som pålægges første gang den 1. november 2011. Ved
udbetaling af udbytte korrigeres optionernes udnyttelseskurs, således at 1 DKK
i udbytte pr. aktie medfører et fradrag på 1 kurspoint på udnyttelsesprisen.
Markedsværdien for den besluttede optionsordning på 174.000 optioner udgør ca.
11 mio. DKK ved anvendelse af Black & Scholes modellen til værdiansættelse af
aktieoptioner. Ved beregningen er der forudsat en udnyttelseskurs på 381, at
der udbetales udbytte på 5 DKK pr. aktie pr. år, en volatilitet på 25 % p.a. og
en risikofri rente på 2,21 % p.a.
Under IFRS regnskabspraksis bliver optionsprogrammet udgiftsført over
optjeningsperioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive
funktionsområder.
Tildelingen af aktieoptioner ændrer ikke ved selskabets økonomiske
forventninger.
Der er ikke tildelt optioner til bestyrelsens medlemmer.
ALK-Abelló A/S
Jørgen Worning
Bestyrelsesformand
Kontaktperson: Jørgen Worning, bestyrelsesformand, telefon 4576 7405
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.