Regulatory Filings • Mar 24, 2017
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2017-03-24 08:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at selskabets
partner i Japan, Torii Pharmaceutical Co., Ltd., har indsendt en
registreringsansøgning til de japanske sundhedsmyndigheder vedrørende udvidelse
af anvendelsen af ALKs tabletvaccine mod husstøvmideallergi MITICURE™ til at
inkludere behandling af børn med allergisk rhinitis.
MITICURE™, der sælges af ALK som ACARIZAX® i Europa, har siden 2015 været
godkendt i Japan til voksne og unge i alderen 12-64 år, der lider af allergisk
rhinitis forårsaget af husstøvmider. Produktet er optaget på listen over
tilskudsberettigede lægemidler i Japan.
Den nye ansøgning er baseret på resultater fra et studie, der undersøgte
sikkerhed og effekt ved behandlingen. Det randomiserede, multicenter,
placebokontrollerede, dobbeltblindede studie, der involverede ca. 400 patienter
i alderen 5-17 år med allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider, nåede sit
primære mål og viste en statistisk signifikant og klinisk relevant forbedring
i ’total kombineret rhinitis-score’ (TCRS) sammenlignet med placebo. Studiet
påviste, at MITICURE™ reducerede symptomerne på allergisk rhinitis forårsaget
af husstøvmider samt patientens brug af anden medicin. Disse resultater var i
overensstemmelse med resultaterne fra tidligere studier med patienter i alderen
12-64 år.
Henrik Jacobi, ALKs forskningsdirektør, siger: “Husstøvmider er en af
hovedårsagerne til allergi og astma i børn og kan have en væsentlig indflydelse
på livskvaliteten, idet søvnmønster, skolegang og muligheden for at opretholde
en aktiv livsstil påvirkes. Disse resultater er vigtige, da de giver konkrete
beviser på fordelene ved at behandle børn med MITICURE™ og giver os yderligere
fingerpeg om den potentielle gavn af brugen af allergivaccination i behandling
af børn."
ALKs partnerskab med Torii omfatter udvikling, registrering og
kommercialisering af to tabletvacciner i Japan. Torii har indsendt en
registreringsansøgning for den anden tabletvaccine, en tabletvaccine mod
japansk cedertræsallergi, til de japanske sundhedsmyndigheder. Denne ansøgning
er i øjeblikket under behandling.
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Henrik Jacobi, forskningsdirektør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014
Om tabletvaccinen mod husstøvmideallergi
I Japan er MITICURE™ i øjeblikket godkendt til voksne og unge (12-64 år), der
lider af allergisk rhinitis forårsaget af husstøvminder. Tabletten er ligeledes
godkendt i USA og i Australien, hvor den er givet i licens til Seqirus. I
Europa, hvor tabletvaccinen sælges under navnet ACARIZAX®, er den godkendt i 14
lande, herunder også til behandling af allergisk astma i en række lande.
Produktet er også under udvikling til andre markeder i verden, herunder Canada,
Rusland, Sydøstasien, Tyrkiet, Mellemøsten og New Zealand.
Udviklingsaktiviteterne har omfattet ca. 6.000 patienter verden.
Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens
førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling
af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere og har
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om
kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan,
Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter
i Hørsholm og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.