AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Regulatory Filings May 4, 2017

3351_iss_2017-05-04_785fd50b-1bf2-4931-bd0d-2f6b4a091f3b.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 16/2017

Hørsholm 4. maj 2017 ALKs tabletvaccine mod hustøvmideallergi, ACARIZAX®, godkendt i Canada

Side 1/1 ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at selskabets tabletvaccine mod husstøvmideallergi, ACARIZAX®, er godkendt i Canada.

Registreringsansøgningen for ACARIZAX® blev indsendt til de canadiske sundhedsmyndigheder i maj 2016. ACARIZAX® er godkendt som allergivaccination mod moderat til svær allergisk rhinitis, med eller uden konjunktivitis, forårsaget af husstøvmider til behandling af voksne i alderen 18-65 år bekræftet af en skin-priktest og/eller en in vitro test for IgE-antistoffer mod D. farinae eller D. pteronyssinus.

Henrik Jacobi, ALKs forskningsdirektør, siger: "Med den nye godkendelse er ALKs tabletportefølje i Canada udvidet til at dække græs-, ragweed- samt husstøvmideallergi, som er den mest almindelige luftvejsallergi. Vi fortsætter med at styrke vores organisation og lanceringsberedskab i Nordamerika op til introduktionen af tabletvaccinen mod husstøvmideallergi."

ACARIZAX® er i øjeblikket godkendt i 18 lande verden over og lanceret i ni lande. I yderligere otte lande behandles registreringsansøgninger, og der planlægges indsendelse af yderligere registreringsansøgninger.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Om ALK

ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere og har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.