AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Regulatory Filings Jan 28, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2016-01-28 08:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at selskabet har
udvidet partnerskabet med Abbott til at omfatte registrering og markedsføring
af ALKs tabletvaccine mod husstøvmideallergi (ACARIZAX® i Europa) på syv
vækstmarkeder i Sydøstasien.

I henhold til aftalen får Abbott eksklusive rettigheder til at registrere,
markedsføre og distribuere produktet i Hong Kong, Malaysia, Filippinerne,
Singapore, Sydkorea, Taiwan og Thailand. ALK og Abbott deler omsætningen i
regionen, hvor ALK vil være ansvarlig for at levere produkterne til Abbott.

Indsendelse af registreringsansøgninger på de nye markeder forventes at blive
baseret på ALKs registreringsansøgning, der blev godkendt af de europæiske
myndigheder i august 2015. Som følge heraf forventes de første lanceringer i
Sydøstasien at kunne finde sted fra 2017.

Abbott har siden 2014 haft eksklusive rettigheder til at kommercialisere ALKs
tabletvacciner mod husstøvmide-, græspollen-, ragweed- og træpollenallergi i
Rusland og andre omkringliggende lande.

"Den nye aftale mellem ALK og Abbott er en del af ALKs strategi, idet vi
udvider vores kommercielle rækkevidde og arbejdet med at globalisere vores
vigtigste nye produkt til patienter, hvis allergiske rhinitis og astma
forårsaget af husstøvmider ikke er velkontrolleret. De syv markeder, der er
omfattet af aftalen, har en samlet befolkning på mere end 350 mio. mennesker,
og husstøvmideallergi er den mest udbredte allergi," siger Flemming Pedersen,
finansdirektør i ALK.

ACARIZAX® er allerede godkendt i Europa til patienter med allergisk rhinitis og
allergisk astma. I Japan blev produktet for nylig lanceret under navnet
MITICURE™ af ALKs partner, Torii, til patienter med allergisk rhinitis.
Produktet er også under udvikling til andre markeder i verden i samarbejde med
ALKs partnere: MSD (kendt som Merck i USA og Canada) i Nordamerika, Torii i
Japan og Seqirus i Australien og New Zealand.

Aftalen forventes at have en positiv, langsigtet effekt på ALKs finansielle
resultater, hvorimod den ikke forventes at have en nævneværdig påvirkning på
resultaterne for 2016.

                             ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Flemming Pedersen, finansdirektør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens
førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling
af selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.900 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck, Torii, Abbott og Seqirus (tidligere
bioCSL) om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i
henholdsvis Nordamerika, Japan, Rusland, Australien og New Zealand. Selskabet
har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på
www.alk.net.

Om husstøvmideallergi og ACARIZAX®
Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi i verden. Allergien
udvikler sig tidligt i livet, og den er til stede hele året. Udover at
forårsage allergisk rhinitis er husstøvmider en væsentlig årsag til allergisk
astma.

Forbindelsen mellem allergisk rhinitis og allergisk astma er veldokumenteret,
og langt størstedelen af de patienter, der lider af allergisk astma forårsaget
af husstøvmider, har også allergisk rhinitis. Desuden er op mod halvdelen af
alle astmapatienter sensibiliserede over for husstøvmider.

ACARIZAX® er den første tabletvaccine, der er godkendt til såvel allergisk
rhinitis som allergisk astma forårsaget af husstøvmider. I 2015 blev ACARIZAX®
godkendt i 11 europæiske lande til voksne fra 18 til 65 år med kliniske
symptomer, og som er testet positive over for husstøvmider og har mindst en af
følgende sygdomme:

-- vedvarende moderat til svær allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider
trods brugen af symptomdæmpende medicin
-- allergisk astma forårsaget af husstøvmider, der ikke er velkontrolleret ved
brug af inhala-tionskortikosteroider, og som er forbundet med mild til svær
allergisk rhinitis forårsaget af husstøvmider, og hvor patienternes astma
er grundigt evalueret

ALK har igangsat aktiviteter for at undersøge sikkerheden og effekten af
ACARIZAX® i børn.

Tabletvaccinen mod husstøvmideallergi er også under udvikling til andre
markeder i verden i samarbejde med ALKs partnere: MSD (kendt som Merck i USA og
Canada) i Nordamerika, Tori i Japan, Abbott i Rusland og Sydøstasien samt
Seqirus i Australien og New Zealand. Udviklings­aktiviteterne har omfattet ca.
6.000 patienter verden over og gør ACARIZAX® til det bedst dokumenterede
produkt inden for allergivaccination nogensinde.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.