AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Regulatory Filings Feb 3, 2014

3351_iss_2014-02-03_7a642048-1e5b-4157-9d91-c12da6832f38.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 5/2014

Side 1/2 Hørsholm 3. februar 2014 ALKs partner i Nordamerika, Merck, lancerer GRASTEK® (GRAZAX®) i Canada ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at den sublinguale tabletbaserede vaccine mod græspollenallergi, som ALK har givet i licens til Merck (kendt som MSD uden for USA og Canada) i Nordamerika, nu er blevet lanceret i Canada. Tabletten, der markedsføres som GRAZAX® i Europa, markedsføres i Canada som GRASTEK® . Lanceringen sker efter, at de canadiske sundhedsmyndigheder har godkendt registreringsansøgningen. ALKs adm. direktør, Jens Bager, siger: "Lanceringen er endnu et vigtigt skridt mod globaliseringen af ALKs tabletbaserede allergivacciner. Samtidig giver lanceringen græspollenallergikere i Canada adgang til en ny og effektiv behandling af deres allergi." GRASTEK® er godkendt i Canada til behandling af allergisk rhinitis (med eller uden konjunktivitis) forårsaget af græspollen i voksne og børn fra fem år og opefter. Det anslås, at ca. 30 mio. voksne og børn i Nordamerika lider af græspollenallergi.

ALK-Abelló A/S

Jens Bager Adm. direktør

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576 Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Martin Barlebo, tlf. 4574 7901, mobil 2064 1143

Side 2/2 Om ALK

ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) – en unik behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.800 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Nordamerika og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk.net.

Om samarbejdet med Merck i Nordamerika

ALK har indgået et strategisk partnerskab med Merck om at udvikle, registrere og kommercialisere en portefølje af sublinguale tabletbaserede allergivacciner mod græs-, ragweed- og husstøvmideallergi i USA, Canada og Mexico. I henhold til aftalen er ALK berettiget til at modtage op til DKK 1,6 mia. (USD 290 mio.) i milepælsbetalinger fra Merck, hvoraf ca. DKK 300 mio. allerede er indtægtsført i årene 2007-13. ALK vil derudover modtage royaltybetalinger fra nettosalget af produkterne på det nordamerikanske marked samt betalinger for produktleverancer. Merck afholder alle omkostninger til klinisk udvikling, registrering, markedsføring og salg af produkterne på det nordamerikanske marked. ALK er ansvarlig for produktion og levering af tabletterne.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.