Regulatory Filings • Nov 9, 2013
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 26/2013
Side 1/2 ALKs (ALKB:DC / OMX:ALK B / AKABY / AKBLF) partner i Nordamerika, Merck (NY-SE: MRK) meddeler, at resultater fra et pivotalt fase III-studie med den tabletbaserede sublinguale allergivaccine mod græspollenallergi (græs AIT tabletten) blev præsenteret på årsmødet i American College of Allergy, Asthma & Immunology (ACAAI) i Baltimore, USA, som foregår fra den 7. – 11. november 2013.
Merck har offentliggjort en pressemeddelelse om resultaterne fra det kliniske studie. Pressemeddelelsen findes på http://www.mercknewsroom.com
Studiet nåede sit primære mål, og resultaterne viste, at brugen af græs AIT tabletten signifikant reducerede allergisymptomerne målt som en kombination af næse- og øjensymptomer samt brugen af traditionel allergimedicin sammenlignet med placebo i græspollenallergiske patienter. Studiet, der blev igangsat i 2011, omfattede ca. 1.500 nordamerikanske patienter og er det største studie med en græs AIT tablet nogensinde.
Merck indsendte i januar 2013 en registreringsansøgning for den sygdomsmodificerende græs AIT tablet til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, og behandlingen af ansøgningen pågår p.t. Produktet markedsføres som GRAZAX® i Europa.
Jens Bager Adm. direktør
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576 Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Martin Barlebo, tlf. 4574 7901, mobil 2064 1143
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) – en unik behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.800 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii om kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk.net.
ALK har indgået et strategisk partnerskab med Merck om at udvikle, registrere og kommercialisere en portefølje af tabletbaserede allergivacciner (AIT tabletter) mod græs-, ragweed- og husstøvmideallergi i USA, Canada og Mexico. I henhold til aftalen er ALK berettiget til at modtage op til DKK 1,6 mia. (USD 290 mio.) i milepælsbetalinger fra Merck, hvoraf ca. DKK 300 mio. allerede er indtægtsført i årene 2007-12. ALK vil derudover modtage royaltybetalinger fra nettosalget af produkterne på det nordamerikanske marked samt betalinger for produktleverancer. Merck afholder alle omkostninger til klinisk udvikling, registrering, markedsføring og salg af produkterne på det nordamerikanske marked. ALK er ansvarlig for produktion og levering af tabletterne.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.