Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

ALK-Abelló Regulatory Filings 2012

Mar 8, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file

ALK, verdens førende virksomhed inden for allergivaccination
(allergiimmunterapi), investerer 18 mio. EUR i en udvidelse af
produktionsfaciliteterne i Frankrig. Udvidelsen skal imøde­komme stigende
efterspørgsel efter ALKs produkter i Frankrig og bane vejen for lanceringen af
et nyt, forbedret dråbebaseret SLIT-produkt i Europa.

København, 2012-03-08 08:29 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

ALK meddeler i dag, at selskabet har besluttet at investere i en udvidelse af
de eksisterende produktionsfaciliteter i Frankrig for at imødekomme stigende
efter­spørgsel efter ALKs produkter på det franske marked for
allergiimmunterapi, som er det næststørste i Europa og et marked, der har fået
større og større betydning for ALK.

Udvidelsen i Frankrig vil desuden bane vejen for lanceringen af et nyt,
forbedret SLIT-produkt, som hedder SLIToneULTRA®. Med det nye SLIT-produkt
opgraderes og konsolideres ALKs dråbebaserede produktportefølje. Produktet
lanceres i første omgang som et såkaldt patientindividuelt (named-patient)
lægemiddel og forventes lanceret i en række europæiske lande uden for Frankrig.
SLIToneULTRA® vil på flere områder være markant bedre end eksisterende
behandlinger og vil dække de mest almindelige former for allergi. Produktet
forventes at styrke ALKs markedsposition i Europa yderligere. De udvidede
faciliteter i Frankrig bliver ALKs centre of excellence for sublinguale
produkter, herunder SLIToneULTRA®.

”Vi har været til stede i Frankrig siden 2005, og vi er meget tilfredse med
markeds­udviklingen. For at styrke vores vækstmuligheder og indtjening har vi
besluttet at investere yderligere i at betjene dette vigtige marked, samtidig
med at vi konsoliderer vores produktion af dråbebaserede SLIT-produkter i
Europa. Investeringen under­streger vores langsigtede engagement i den
fortsatte udvikling af allergiimmunterapi til gavn for de mange allergikere,”
siger adm. direktør for ALK, Jens Bager.

Det forventes, at investeringen på 18 mio. EUR vil være gennemført senest i
2014. Derfor forventer ALK øgede anlægsinvesteringer i 2012, men beslutningen
ændrer ikke ALKs økonomiske forventninger til regnskabsåret 2012. ALK forventer
fortsat en samlet nettoomsætning på op til 2,4 mia. DKK og et primært
driftsresultat (EBITDA) på over 300 mio. DKK.

                             ALK-Abelló A/S


                               Jens Bager

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576

Investor Relations: Per Plotnikof, mobil 22 61 25 25

Presse: Martin Barlebo, tlf. 45 74 79 01, mobil 20 64 11 43