Regulatory Filings • Sep 10, 2012
Preview not available for this file type.
Download Source FileALK og MSD kombinerer salgs- og markedsføringsindsatsen for at fremskynde
udbredelsen af GRAZAX® på et af verdens vigtigste markeder for
allergibehandling.
København, 2012-09-10 08:46 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
ALK har i dag meddelt, at selskabet har indgået et salgssamarbejde
("co-promotion") med MSD (kendt som Merck i USA og Canada) om GRAZAX® i
Frankrig, verdens næststørste marked for allergivaccination.
GRAZAX® er en hurtigt opløselig tabletvaccine til behandling af
græspollenallergi, der tages en gang dagligt af patienten selv. GRAZAX® virker
ved at fremkalde et beskyttende immunrespons og giver patienterne vedvarende
reduktion af allergisymptomerne.
Administrerende direktør for ALK, Jens Bager, siger: "Aftalen med MSD sikrer en
større udbredelse af vores moderne allergivacciner. MSD er stærkt positioneret
i Frankrig inden for behandling af luftvejslidelser, og vi forventer, at dette
samarbejde vil fremskynde udbredelsen af GRAZAX® i Frankrig, så et større antal
patienter kan få gavn af behandlingen."
GRAZAX® er verdens første og eneste registrerede sygdomsmodificerende
tabletbaserede allergivaccine. Indtil nu er der gennemført 17 randomiserede,
kontrollerede kliniske studier, som har givet robust klinisk evidens for
behandlingen. GRAZAX® er tilgængelig som tilskudsberettiget behandling i 16
europæiske lande. ALKs partner i Nordamerika, Merck, planlægger at indsende en
registreringsansøgning for GRAZAX® til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA,
i 2013.
Guy Eiferman, direktør for MSD i Frankrig siger: "ALK og MSD har i flere år
arbejdet sammen om udvikling, registrering og kommercialisering af en ny serie
effektive og patientvenlige behandlinger af de vigtigste former for allergi.
Aftalen betyder, at vores samarbejde nu udvides til at omfatte mere end de
nordamerikanske markeder, og giver os mulighed for at arbejde sammen om
kommercialiseringsstrategien på et af verdens vigtigste markeder for
allergibehandling."
Ifølge aftalen vil ALK indtægtsføre salget af GRAZAX®, og MSD vil modtage en
betaling fra ALK, som afspejler udviklingen i salget af produktet i Frankrig.
Aftalen forventes kun at have begrænset indvirkning på ALKs økonomiske
forventninger til 2012. ALK forventer derfor fortsat en samlet nettoomsætning
på op til 2,4 mia. DKK og et primært driftsresultat (EBITDA), der overstiger
300 mio. DKK.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jens Bager, administrerende direktør, ALK, tlf. 45 74 75 76
Investor Relations, ALK: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25
Presse, ALK: Martin Barlebo, tlf. 45 74 79 01, mobil 20 64 11 43
Presse, MSD: Nathalie Carius, tlf. +33 1 47 54 88 11
Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende
virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) – en unik behandling af
selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.800 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii Pharmaceutical Co. Ltd. om
kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika
og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.
Om MSD
MSD er i dag en global leder inden for medicin og sundhed og arbejder for at
gøre verden sundere. MSD er varemærket for Merck & Co., Inc. med hovedkvarter
i Whitehouse Station, New Jersey, USA. I mere end 140 lande samarbejder vi med
læger, patienter og andre interessenter om vores receptpligtige lægemidler,
vacciner, biologiske præparater, håndkøbslægemidler samt veterinære produkter,
med det formål at kunne levere gode, innovative medicinske løsninger. Vi viser
også vores engagement ved at styrke adgangen til sundhedsteknologiske løsninger
gennem omfattende politikker, sundhedsprogrammer og partnerskaber. Læs mere på
www.msd.com.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.