AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Regulatory Filings Jul 14, 2011

Preview not available for this file type.

Download Source File

Resumé: ALK indgår aftale med AllerQuest om udvikling og markedsføring af et
nyt og unikt diagnostisk produkt til penicillinallergi. Aftalen indebærer, at
ALK får de eksklusive globale kommercielle rettigheder til produktet, der
bliver et supplement til PRE-PEN®, som ALK i øjeblikket markedsfører i USA
under en licens fra AllerQuest.

København, 2011-07-14 11:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

ALK og AllerQuest har indgået en aftale om udvikling og markedsføring af et nyt
diagnostisk produkt til penicillinallergi. Det nye produkt, Minor Determinant
Mixture (MDM), der er under udvikling hos AllerQuest, bliver et supplement til
PRE-PEN® og vil muliggøre en komplet og unik diagnosticering af
penicillinallergi.

I dag bruges PRE-PEN® i USA i kombination med andre diagnostiske produkter for
at sikre en komplet diagnosticering af patienter med penicillinallergi. MDM
forventes at forbedre og fremme diagnosticeringen af penicillinallergi
væsentligt. Desuden vil testproceduren blive forenklet takket være et
brugervenligt uni-dose-sæt, der kan anvendes på alle klinikker og hospitaler.

Millioner af patienter tror, de er allergiske over for penicillin. Men det
anslås, at det kun er ca. 1 ud af 10 af dem, der reelt er allergisk. Hvis den
rigtige diagnose ikke stilles, vil patienter, som tror de er allergiske over
for penicillin, blive behandlet med bredspektrede antibiotika. Bedre
diagnosticering kan nedsætte brugen af bredspektrede antibiotika, så
behandlingsomkostningerne sænkes, og risikoen for at udvikle multiresistente
bakterier mindskes.

I dag distribuerer ALK PRE-PEN® i USA. PRE-PEN® er udviklet af AllerQuest i
USA. “PRE-PEN® anerkendes af allergispecialister som et værdifuldt diagnostisk
produkt. Med det nye produkt vil vi være i stand til at tilbyde en endnu mere
omfattende og enklere test for alle typer penicillinallergi til glæde for både
patienterne og sundhedsvæsnet,” siger adm. direktør Jens Bager, ALK.

PRE-PEN® er ikke registreret eller på markedet i Europa på nuværende tidspunkt.
Kombinationen af PRE-PEN® og det nye diagnostiske produkt (MDM) har et globalt
markedspotentiale. Ligesom det er tilfældet med PRE-PEN®, bliver ALK
enedistributør og får globale rettigheder.

Alt i alt betaler ALK op til 3,45 mio. USD for eneretten til at distribuere MDM
samt forlængelse af eneretten til at distribuere PRE-PEN®. Betalingen falder i
flere rater i takt med den succesfulde udvikling og lancering af MDM. Den
kliniske udviklingsproces forventes afsluttet i 2012, hvorefter der vil blive
ansøgt om registrering hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs forventninger til regnskabsåret 2011.

                             ALK-Abelló A/S

                               Jens Bager
                              Adm. direktør

Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4575 7676

Om PRE-PEN®
PRE-PEN® er et diagnostisk produkt til penicillinallergi. PRE-PEN® er den
eneste hudtest til diagnosticering af penicillinallergi, som er godkendt af de
amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Produktet er udviklet af AllerQuest og
distribueres af ALK. I øjeblikket er PRE-PEN® kun på markedet i USA. 30 mio.
amerikanere tror, de er allergiske over for penicillin. Læs mere på
www.pre-pen.com.

Om AllerQuest
AllerQuests mission er at udvikle hudtest-reagenser til sikker og præcis
identifikation af patienter, som risikerer at udvikle potentielt livstruende
reaktioner på penicillinbaserede antibiotika. Selskabet stræber efter at sikre
adgang til en portefølje af testreagenser af høj kvalitet, som kan hjælpe
lægerne med at diagnosticere penicillinallergi. Læs mere på www.allerquest.com.

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende
virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) - en unik behandling af
selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.700 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii Pharmaceutical Co. Ltd. om
kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika
og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, mobil 2261 2525
Presse: Martin Barlebo, mobil 2064 1143

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.