AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Regulatory Filings Nov 10, 2011

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2011-11-10 14:57 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

ALKs partner i Nordamerika, Merck, afholder i dag kapitalmarkedsdag med fokus
på forskning og udvikling i selskabets hovedkvarter i New Jersey, USA. På mødet
vil medlemmer af Mercks direktion redegøre for selskabets forskningsstrategi,
præsentere udvalgte lægemiddelkandidater fra F&U pipelinen og give en
opdatering på forretningsudviklingen.

På kapitalmarkedsdagen præsenterer Merck status for udviklingsprogrammet for
tabletbaserede allergivacciner (AIT) i Nordamerika og offentliggør forventede
tidspunkter for indsendelse af registreringsansøgninger for vaccinerne til
immunterapi mod hhv. græs- og ragweedallergi. Merck forventer på nuværende
tidspunkt at indsende registreringsansøgninger for begge produkter til de
amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, i 2013.

Merck og ALK har indgået et strategisk partnerskab om at udvikle, registrere og
kommercialisere en samlet portefølje af tabletbaserede allergivacciner (AIT)
mod henholdsvis græspollen-, ragweed- og husstøvmideallergi i Nordamerika.

Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs forventninger til regnskabsåret 2011.

                             ALK-Abelló A/S


                               Jens Bager
                              Adm. direktør

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Martin Barlebo, tlf 4574 7901, mobil 2064 1143

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende
virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) - en unik behandling af
selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.700 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii Pharmaceutical Co. Ltd. om
kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika
og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.