Regulatory Filings • Nov 19, 2010
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 26/2010
Side 1/2
ALK offentliggør i dag, at selskabet har indgået en aftale med myndighederne i Frankrig om fastsættelse af pris på GRAZAX® , tabletvaccinen mod græspollenallergi. Som følge af denne aftale forventes GRAZAX® at blive lanceret i Frankrig i januar 2011 som en tilskudsberettiget behandling til græspollenallergikere.
GRAZAX® er den første sygdomsmodificerende allergitablet, der lanceres i Frankrig, verdens næststørste marked for allergiimmunterapi og et land med en lang tradition for behandling med dråbebaserede, sublinguale allergivacciner.
"Vi er meget glade for, at franske allergipatienter nu også kan blive behandlet med GRAZAX® . GRAZAX® er en effektiv og nem behandling med dokumenteret effekt hos både børn og voksne," siger adm. direktør Jens Bager, ALK.
Med aftalen anerkender de franske myndigheder, at GRAZAX® er en forbedring sammenlignet med de eksisterende allergivacciner. GRAZAX® er verdens første og bedst dokumenterede tabletvaccine mod allergi. Der er gennemført 15 randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede kliniske studier, som har påvist en robust klinisk evidens til fordel for behandlingen, og der er publiceret 27 centrale, peer-reviewed videnskabelige artikler.
"Lanceringen af GRAZAX® er et vigtigt skridt i retning mod at gøre allergibehandling mere evidens-baseret til fordel for både patienter og allergispecialister. Med introduktionen af GRAZAX® på det vigtige franske marked håber vi at have banet vejen for vores pipeline af tabletter, der også inkluderer tabletter mod husstøvmide-, træpollen- og ragweedallergi. Med en portefølje af tabletter, der dækker de mest almindelige allergier, vil vi være i stand til effektivt at behandle mere end 75 % af de patienter, der er egnet til behandling med allergiimmunterapi," siger Jens Bager.
Med introduktionen af GRAZAX® i Frankrig er tabletten nu tilgængelig med tilskud i alle større europæiske lande. Denne meddelelse ændrer ikke ved ALKs forventninger til regnskabsåret 2010.
ALK-Abelló A/S
Jens Bager Adm. direktør
Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
ALK er en global, forskningsbaseret farmaceutisk virksomhed, der fokuserer på behandling, forebyggelse og diagnosticering af allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination (allergiimmunterapi). Virksomheden har 1.700 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK indgår endvidere i et strategisk partnerskab med Merck vedrørende tabletbaseret allergivaccination i Nordamerika. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25 Presse: Martin Barlebo, tlf. 45 74 79 01, mobil 20 64 11 43
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.