Regulatory Filings • Nov 20, 2008
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 17/2008
| Hørsholm 20. november 2008 |
GRAZAX® godkendt i Europa til behandling af børn |
|---|---|
| Side 1/3 | Sundhedsmyndighederne i 27 europæiske lande har godkendt ALKs tabletbaserede vaccine mod græspollenallergi, GRAZAX® , til behandling af børn og unge mellem 5 og 17 år, som lider af høfeber forårsaget af græspollenallergi. |
| Godkendelsen af GRAZAX® åbner mulighed for, at en vigtig patientgruppe får adgang til en tabletbehandling af selve årsagen til allergi, og der er derfor tale om en vigtig mi lepæl i udviklingen af tabletbaserede allergivacciner. |
|
| I dag behandles børn med græspollenallergi primært med symptomdæmpende medi cin, såsom antihistaminer eller binyrebarkhormoner, der ikke behandler årsagen til al lergi. GRAZAX® er den første allergitablet, der behandler den underliggende årsag til græspollenallergi og har dokumenteret vedvarende effekt efter afslutning af behand lingen. GRAZAX® er nu også den første allergitablet af sin art, der er godkendt til be handling af børn. |
|
| I september 2006 blev GRAZAX® godkendt i Europa til behandling af voksne. |
|
| Meddelelsen ændrer ikke ALKs finansielle forventninger for 2008. |
Jens Bager Adm. direktør
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på behandling, forebyggelse og diagnosticering af allergi. Selskabets mission er at forbedre livskvaliteten for allergipatienter ved at udvikle lægemidler, der er rettet mod årsagen til allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination – en unik behandling, der fremkalder et beskyttende immunrespons, som reducerer og potentielt stopper den allergiske reaktion. Allergivaccination gives traditionelt som injektioner eller sublinguale dråber. Det er ALKs mål at udvide brugen af allergivaccination ved at introducere brugervenlige, tabletbaserede vacciner og dermed tilbyde langt flere patienter en behandling af årsagen til deres allergi. Som led i denne strategi blev verdens første tabletbaserede vaccine mod græspollenallergi, GRAZAX® , lanceret i Europa i 2007 og ALK har indgået et strategisk partnerskab med Schering-Plough vedrørende tabletprogrammet i Nordamerika. ALK har ca. 1.500 medarbejdere samt datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 'ALK' er en forkortelse for 'Allergologisk Laboratorium København'. Læs mere på www.alk-abello.com og www.GRAZAX.com.
Jens Bager, adm. direktør, tlf. +45 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. +45 4574 7527, mobil +45 2261 2525 Pressehenvendelser: Jacob Frische, tlf. +45 4574 7551, mobil +45 2224 7551
Side 3/3 Yderligere information til pressen:
Børn med høfeber har særlige vanskeligheder i dagligdagen, ikke mindst i skolen, hvor høfeber kan føre til sygefravær eller dårlig koncentration. En undersøgelse fra Storbritannien viser, at elever med allergisymptomer i forbindelse med eksamen har større risiko for at få dårlige karakterer sammenlignet med elever uden symptomer1 . Allergien kan også give søvnforstyrrelser og begrænsninger i leg og sociale aktiviteter, hvilket både påvirker børnene og deres familier.2
"Som læge for mange børn med høfeber giver godkendelsen af GRAZAX® mig mulighed for at tilbyde mine patienter en behandlingsform, som vil forbedre børnenes mulighed for at få sygdommen under kontrol, " siger børneallergi-læge Albrecht Bufe, der er professor ved Ruhruniversitetet i Bochum, Tyskland, og var hovedansvarlig for det kliniske studie, der førte til godkendelsen til børn.
Oveni de umiddelbare problemer med høfebersymptomer viser nye undersøgelser, at høfeber i den tidlige barndom giver to til syv gange forøget risiko for udvikling af astma senere i livet3 . Denne forværring af sygdommen omtales normalt som den "Allergiske March". Allergivaccination er rettet mod selve den allergiske sygdom og er den eneste behandling, der har en dokumenteret forebyggende effekt over for udvikling af nye allergier og astma.
GRAZAX® er en helt ny måde at behandle græspollenallergi på, i form af en brugervenlig og hurtigt opløselig, tabletbaseret allergivaccine, som tages én gang dagligt af patienten selv. Ud over at dæmpe høfebersymptomer som kløende øjne, løbende eller blokeret næse og nysen behandler GRAZAX® samtidig den underlæggende årsag til græspollenallergi og genopbygger tolerance i immunforsvaret. Denne effekt kan kun opnås med allergivaccination.
Behandling med GRAZAX® indledes to til fire måneder før græspollensæsonen. Det anbefales at fortsætte behandlingen hver dag gennem tre år for at opnå symptomdæmpning i græspollensæsonen og vedvarende effekt efter afslutning af behandlingsforløbet.
Græspollenallergi er et sundhedsproblem, der udgør en væsentlig samfundsmæssig belastning. Mindst 75 millioner mennesker i USA og Europa lider af græspollenallergi i form af allergisk høfeber eller allergisk astma – eller begge dele. Flertallet af patienterne tilbydes udelukkende symptomdæmpende medicin, der ikke behandler selve allergien. Men 60-68 % af patienterne oplever, at den symptomdæmpende medicin kun giver "ingen" til "moderat effekt" på symptomerne, hvilket fremgår af en undersøgelse gennemført af den europæiske patientorganisation EFA.
Pressekontakt: Kommunikationschef Jacob Frische, tlf. 2224 7551, [email protected]
3
1 Passalacqua G, et al. Pediatr Allergy Immunol 2007; 18 (Suppl18): 40–45. Walker SM, et al. Allergy Clin Immunol. 2007; 381–387; 107: 87–93.
2 Blaiss MS, Curr Med Res Opin 2004; 20: 1937–1952. Lai L, et al. Immunol Allergy Clin N Am 2005; 25.
Burgess JA et al. J Allergy clin immunol, 2007;120: 863-9
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.