AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

M&A Activity Jul 26, 2016

3351_iss_2016-07-26_f6648635-7d6f-4a7b-83ac-0fe5f09b8730.pdf

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 22/2016

Hørsholm
26. juli 2016
ALK overtager rettighederne til SLIT-tabletter i Nordamerika fra MSD
Side 1/2 ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF): Alle rettigheder til GRASTEK®,

RAGWITEK® og husstøvmidetabletten i USA, Canada og Mexico overdrages
omkostningsfrit til ALK efter en seks måneders overgangsperiode
De igangværende registreringsprocesser for husstøvmidetabletten fortsætter
Nordamerika er fortsat en vigtig forretningsmæssig mulighed, og ALK vil nu

gennemføre en strategisk analyse, før en revideret strategi fastlægges for dette
marked
Transaktionen har ingen indflydelse på ALKs regnskabsmæssige forventninger til

2016
MSD (kendt som Merck (NYSE: MRK) i USA og Canada) har efter en nylig analyse af
deres strategiske prioriteter meddelt ALK, at de ønsker at afslutte partnerskabsaftalen.

Som konsekvens heraf overdrager MSD alle rettigheder til de tabletbaserede allergivacciner (SLIT-tabletter) mod græspollen-, ragweed- og husstøvmideallergi i Nordamerika omkostningsfrit til ALK.

Nordamerika stadig en vigtig mulighed

Steen Riisgaard, bestyrelsesformand og fungerende adm. direktør i ALK siger: "Tidspunktet for denne beslutning er uventet. Men vi kan forstå, at MSDs beslutning er truffet på baggrund af en prioritering af ressourcer. Vi er fortsat overbeviste om, at Nordamerika er en vigtig mulighed for ALKs SLIT-tabletter. Salgsudviklingen i de seneste to år har været dårligere end forventet. Det er vores opfattelse, at succes i Nordamerika sandsynligvis vil følge det samme mønster, som vi har set i Europa, hvor vi nu ser en vedvarende vækst oven på en langsom start."

Omsætningen fra SLIT-tabletter i Europa – fra salg af GRAZAX® og lanceringen af ACARIZAX® på de første markeder – steg 97 % til DKK 257 mio. i første halvår 2016. I samme periode udgjorde ALKs indtægt fra SLIT-tabletter i Nordamerika DKK 49 mio., herunder DKK 34 mio. som en engangsbetaling (milepæl), mens det resterende beløb kom fra salgsroyalties, serviceydelser og produktleverancer.

Steen Riisgaard fortsætter: "Vores erfaring fra Europa peger på, at to faktorer er afgørende for at opnå succes med SLIT-tabletterne: Den ene er godkendelse af husstøvmidetabletten, så tabletporteføljen dækker de tre vigtigste luftvejsallergier. Den anden er godkendelse af tabletterne i behandling af allergisk astma. Vi vil nu nøje overveje, hvilken ny strategi for Nordamerika, der vil give den bedste langsigtede værdiskabelse for ALK. Vi skal sikre, at vi har det rigtige miks af marketing-kompetencer og fokus, så vi kan overkomme de barrierer, der nu er i markederne."

En seks måneders overgangsperiode

Efter en overgangsperiode, der forventes at vare seks måneder, vil ALK i begyndelsen af 2017 overtage salgs- og distributionsrettighederne til alle tre produkter i Nordamerika. Derudover vil MSD, ifølge betingelserne i partnerskabsaftalen, færdiggøre et igangværende klinisk studie og dække alle omkostninger forbundet hermed. Endelig vil de igangværende registreringsprocesser for husstøvmidetabletten fortsætte med en stigende involvering af ALK.

Side 2/2 ALK er dedikeret til det nordamerikanske marked og vil med ressourcer fra virksomhedens nordamerikanske datterselskab og hovedkvarteret i Danmark sikre en effektiv overdragelse i tæt samarbejde med MSD. Samtidig vil ALK foretage en strategisk analyse af det nordamerikanske marked for at bestemme de bedste muligheder for den fremtidige kommercialisering af SLIT-tabletterne. Mulighederne inkluderer alternative partnerskaber og kommercialisering gennem ALKs nordamerikanske datterselskab.

Succesfulde registreringer

Partnerskabet mellem ALK og MSD, som dækker USA, Canada og Mexico, blev indgået i 2007 og har ført til succesfulde registreringer af GRASTEK® og RAGWITEK® for hhv. græspollen- og ragweedallergi samt indsendelsen af en registreringsansøgning til FDA for husstøvmidetabletten, kendt som ACARIZAX® i Europa.

Status på registrering af ALKs SLIT-tabletter i Nordamerika

USA Canada
GRASTEK® Lanceret Lanceret
RAGWITEK® Lanceret Lanceret
Husstøvmidetablet Registreringsansøgning indsendt Registreringsansøgning indsendt
(februar 2016) (maj 2016)
Mulig godkendelse i 2017 Mulig godkendelse i 2017

ALKs forventninger til regnskabsåret 2016 påvirkes ikke

Overdragelsen af rettighederne til ALK påvirker ikke ALKs regnskabsmæssige forventninger til 2016.

ALK offentliggør sin halvårsrapport den 16. august 2016.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Om samarbejdet med MSD (kendt som Merck i USA og Canada) i Nordamerika)

I 2007 indgik ALK et strategisk partnerskab med MSD, (daværende Schering Plough), om at udvikle og kommercialisere en portefølje af sublinguale tabletbaserede allergivacciner (SLIT-tabletter) mod græspollen- (GRASTEK®), ragweed- (RAGWITEK®) og husstøvmideallergi i USA, Canada og Mexico. I henhold til aftalen har ALK modtaget ca. DKK 700 mio. i upfront- og milepælsbetalinger samt øvrige betalinger. ALK var berettiget til at modtage royaltybetalinger fra nettosalget samt betalinger for produktleverancer og serviceydelser. MSD har afholdt alle omkostninger til klinisk udvikling, registrering, markedsføring og salg, mens ALK var ansvarlig for produktion og levering.

Om ALK

ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.000 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. Udover partnerskabet med MSD har ALK indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland og Sydøstasien, Australien og New Zealand. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

I Nordamerika fremstiller og sælger ALKs datterselskab primært allergen ekstrakter og produkter til diagnostisering af allergi til allergispecialister i USA og Canada. I 2015 opnåede ALK, Inc. en omsætning på ca. DKK 400 mio. (+12 %), og selskabet har i ni kvartaler i træk haft tocifret vækst. ALK, Inc. har tæt på 200 ansatte i USA og Canada.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.