AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Earnings Release Aug 9, 2021

3351_iss_2021-08-09_b51a4909-74e7-472b-b9fe-1a836b1d996c.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

ALK opjusterer forventningerne til 2021

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at selskabet opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2021, især til stigende indtjening, for at afspejle et bedre salgsforecast samt omkostningsbesparelser og en mindre justering af den forventede timing af kliniske udviklingsaktiviteter. Som følge heraf forventes

  • omsætningen nu at stige 10-12% i lokale valutaer (tidligere: 9-12), hvilket afspejler et bedre salgsforecast. Væksten i tabletsalget forventes nu at blive 25% eller lidt over (tidligere: cirka 25%), og dette understøttes af de bedre forventninger til det samlede salg af SCIT/SLIT-dråber.
  • EBITDA nu at stige til DKK 450-500 mio. (tidligere: 375-425), på baggrund af det bedre salgsforecast, omkostningsbesparelser og timing af kliniske udviklingsaktiviteter. ALK forventer stadig en øget bruttomargin, en betydelig stigning i forsknings- og udviklingsomkostningerne, omend lidt lavere end tidligere antaget, og en gradvis normalisering af salgs- og markedsføringsaktiviteter i forhold til sidste år, der blev påvirket af COVID.
  • den fri pengestrøm nu at blive ~DKK minus 100 mio. (tidligere: ~minus 200), hvilket hovedsageligt afspejler de reviderede forventninger til indtjeningen.

Det foreløbige resultat for andet kvartal viser en omsætningsvækst på 13% i lokale valutaer og et bedre end forventet driftsresultat (EBITDA) på DKK 48 mio. (75 i 2020). Dette afspejler en forbedret bruttomargin, men også en planlagt stigning i forsknings- og udviklingsomkostningerne på DKK 69 mio. Som følge heraf steg omsætningen i de første seks måneder med 11%, og EBITDA blev DKK 274 mio. (273 i 2020).

ALK offentliggør resultatet for andet kvartal i forbindelse med halvårsrapporten den 11. august 2021.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014

Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.

Om ALK

ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.500 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.