Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

ALK-Abelló Earnings Release 2018

Dec 14, 2018

3351_rns_2018-12-14_f75745eb-55b3-4b83-953f-62eb69e6652c.html

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

ALK opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2018 som følge af voksende salg

ALK opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2018 som følge af voksende salg

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at selskabet opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2018 som følge af en stærk afslutning på året, som bygger oven på udviklingen i de første ni måneder af året:

  • Den samlede omsætning forventes nu at overstige DKK 2,9 mia. (tidligere DKK 2,85-2,9 mia.) og afspejler vækst i lokale valutaer i forhold til sidste år. De oprindelige forventninger til omsætningen i 2018 var i februar ca. DKK 2,7 mia.
  • Primært driftsresultat (EBITDA) forventes nu at udgøre DKK 125-175 mio. (tidligere: DKK 50-100 mio.). De oprindelige forventninger til primært driftsresultat i 2018 var i februar ca. minus DKK 50 mio.
  • Fri pengestrøm forventes nu at blive ca. minus DKK 400 mio. (tidligere: minus DKK 500 mio. eller bedre). De oprindelige forventninger til fri pengestrøm i 2018 var i februar ca. minus DKK 600 mio.

Udviklingen i fjerde kvartal har hidtil været bedre end forventet, hvilket hovedsageligt skyldes en positiv udvikling i Europa. Salget af tabletvacciner udvikler sig som forventet, mens salget af SCIT, SLIT-dråber og Jext® overstiger forventningerne, da forbedret tilgængelighed til ALKs produkter og robusthed i produktionen gør det muligt for ALK at møde den stigende efterspørgsel. Stigningen i primært driftsresultat (EBITDA) afspejler hovedsageligt den højere end forventede omsætning. Den fri pengestrøm er hovedsageligt påvirket af det højere driftsresultat.

ALK offentliggør resultater for fjerde kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten den 7. februar 2019.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525

Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.

Om ALK

ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.300 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Vedhæftet fil