AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Earnings Release Jan 6, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2016-01-06 17:24 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF: Som følge af en fortsat stigende
efterspørgsel er produktionen af SLIT-tabletter forøget, og ALK har igangsat en
hurtig opskalering af produktionen af SLIT-dråber med henblik på en fordobling
af kapaciteten inden udgangen af andet kvartal 2016.

ALK meddeler i dag, at selskabet har op­justeret sine finansielle forventninger
til regnskabsåret 2015 som følge af en væsentlig stigning i salget i Europa i
fjerde kvartal:

-- Omsætningen i basisforretningen forventes nu at stige med ca. 5 % i lokale
valutaer (tidligere: 3 %), når der ses bort fra en engangsbetaling modtaget
sidste år. I fjerde kvartal er omsætningsvæksten estimeret til 9 %,
inklusive en stigning på mere end 40 % i salget af GRAZAX®.
-- Årets samlede omsætning forventes som følge heraf at udgøre ca. DKK 2,57
mia. (tidligere: ca. DKK 2,5 mia.)
-- EBITDA før særlige poster forventes nu at udgøre ca. DKK 450 mio.
(tidligere: ca. DKK 400 mio.)

Opjusteringen af forventningerne afspejler den seneste markedsudvikling i
Frankrig, hvor myndighederne har pålagt ALKs største konkurrent et midlertidigt
produktions­stop samt en tilbagekaldelse af visse produkter. ALK offentliggør
den 9. februar 2016 sin årsrapport for regn­skabs­året 2015, inklusive
detaljerede finansielle forventninger til 2016.

"ALKs førsteprioritet er at hjælpe lægerne og flest mulige af de patienter, der
er berørt af situationen, ved at give dem mulighed for at fortsætte deres
allergibehandling og derigennem opretholde tilliden til behandlingen. Vi
arbejder hårdt på at understøtte markedet ved at tilbyde ALK-produkter som
erstatning," siger Jens Bager, administrerende direktør i ALK.

Han fortsætter: "ALK har en automatiseret produktionsproces for
SLIT-tabletterne, inklu­sive GRAZAX® og ACARIZAX®, hvilket betyder, at
produktionen allerede er til­passet den stigende efterspørgsel. Samtidig har vi
igangsat en hurtig opskalering af produktionen af SLIT-dråber på vores fabrik i
Frankrig med henblik på at fordoble kapaciteten inden udgangen af andet kvartal
2016."

ALK kan på nuværende tidspunkt ikke forudsige påvirkningen af ALKs forretning
på sigt. ALK vil komme med flere opdateringer, når situationen er yderligere
afklaret.

                             ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens
førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling
af selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.900 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck, Torii, Abbott og Seqirus (tidligere
bioCSL) om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i
henholdsvis Nordamerika, Japan, Rusland, Australien og New Zealand. Selskabet
har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på
www.alk.net.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.