AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

Board/Management Information Feb 22, 2016

3351_iss_2016-02-22_2452ce11-e17b-497e-a80b-8a090ec52edd.pdf

Board/Management Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 10/2016

Hørsholm
22 februar 2016
ALKs adm. direktør Jens Bager fratræder
Side 1/2 ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddeler i dag, at Jens Bager
fratræder sin stilling som adm. direktør (President & CEO) med virkning fra 22. februar
2016.
ALK indleder omgående en søgning efter en ny adm. direktør. I mellemtiden vil Steen
Riisgaard fungere som bestyrelsesformand med udvidet ansvar og vil som sådan
fungere som virksomhedens daglige leder.
"Bestyrelsen vurderer, at det er et godt tidspunkt at lede efter en ny adm. direktør.
Derfor har vi indgået en aftale med Jens Bager om, at han fratræder sin stilling. Vi vil
søge efter en ny direktør med relevante erfaringer og kompetencer, der kan styrke
den globale kommercialisering af ALKs portefølje af evidensbaserede produkter mod
både allergisk rhinitis (høfeber) og astma," siger Steen Riisgaard.
"Jens har de seneste 16 år ført ALK frem til den nuværende position som global leder
inden for allergi-immunterapi. ALK har et stærkt fundament for vækst, og virksom
heden har nået adskillige vigtige milepæle, herunder godkendelsen af tabletvaccinen
ACARIZAX® i 11 europæiske lande og i Japan (markedsført som MITICURE™).
Desuden har ALK indgået en række perspektivrige partnerskaber, som underbygger
ALKs transformation til en global virksomhed. Vi vil gerne takke Jens for disse
resultater," siger Steen Riisgaard.
I en kommentar til ændringen siger Jens Bager: "Jeg er stolt over den virksomhed,
jeg nu giver videre til en ny CEO, da alle strategiske og finansielle indikationer er
positive og peger i den rigtige retning. Derfor er tidspunktet for denne ændring også
rigtig i forhold til at udvide min bestyrelseskarriere, og den mulighed vil jeg nu
forfølge."
Der sker ikke yderligere ændringer i ALKs direktion, som tæller forskningsdirektør
Henrik Jacobi, finansdirektør Flemming Pedersen, salgs- og marketingdirektør Søren
Niegel og produktionsdirektør Helle Skov.
ALK-Abelló A/S
Webcast
ALK afholder i morgen tidlig kl. 08.30 (CET) en telefonkonference, hvor bestyrelses
formand Steen Riisgaard og den øvrige ledelse besvarer spørgsmål relateret til denne
meddelelse. Mødet audiocastes på www.alk-abello.com/investor. Deltagere i telefon
konferencen bedes ringe ind senest kl. 08.25 (CET). Danske deltagere skal ringe på
tlf. 7022 3500, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 20 7572 1187 eller
+1 646 722 4972. Benyt venligst følgende deltager pinkode: 78521931#.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Bestyrelsesformand og fungerende adm. direktør Steen Riisgaard, tlf. 4574 7576 Investor Relations og presse: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525

Side 2/2 Om ALK

ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.900 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck, Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Nordamerika, Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.