AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ALK-Abelló

AGM Information Feb 12, 2016

3351_iss_2016-02-12_59c0c07e-501e-4197-9f6e-40b8fd1b1cc5.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 9/2016

Side 1/9 Hørsholm 12. februar 2016 Ordinær generalforsamling i ALK-Abelló A/S den 10. marts 2016 (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF): Ordinær generalforsamling i ALK-

Abelló A/S finder sted torsdag den 10. marts 2016 kl. 16.00 hos ALK-Abelló A/S, Bøge Allé 1, 2970 Hørsholm i henhold til vedhæftede indkaldelse med bestyrelsens fuldstændige forslag, som fremsættes på generalforsamlingen.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576 Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

Indkaldelse til generalforsamling

ALK-Abelló A/S – torsdag den 10. marts 2016 kl. 16.00

Til ALK-Abelló A/S' aktionærer

Bestyrelsen har herved fornøjelsen at indkalde til ordinær generalforsamling i Selskabet

torsdag den 10. marts 2016 kl. 16.00

hos ALK-Abelló A/S, Bøge Allé 1, 2970 Hørsholm.

Dagsorden

1. Beretning om Selskabets virksomhed

2. Godkendelse af årsrapport og meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion

3. Beslutning om resultatdisponering

Bestyrelsen stiller forslag om, at det besluttes at anvende overskuddet som angivet i den godkendte årsrapport, herunder til udbetaling af ordinært udbytte på kr. 5 pr. A-/B-aktie a kr. 10.

4. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende år

Bestyrelsen stiller forslag om, at vederlaget for bestyrelsesmedlemmer uændret udgør kr. 275.000, at næstformandens vederlag udgør det dobbelte heraf, kr. 550.000, og at formandens vederlag udgør det tredobbelte, kr. 825.000.

Bestyrelsen stiller endvidere forslag om, at vederlaget til bestyrelsens medlemmer, som indgår i Selskabets ledelsesudvalg, uændret udgør kr. 100.000, og at formandens vederlag uændret udgør kr. 150.000.

5. Valg af formand for bestyrelsen

I medfør af vedtægternes pkt. 8.2 er alle bestyrelsesmedlemmer på valg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af den siddende formand Steen Riisgaard på grund af hans særlige kompetencer inden for ledelse og bestyrelsesarbejde, forskning og udvikling samt salg og markedsføring i internationale virksomheder. Steen Riisgaard indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem.

6. Valg af næstformand for bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår genvalg af den siddende næstformand Lene Skole på grund af hendes erfaring med ledelse, finansiel og økonomisk ekspertise samt kompetencer inden for strategi og kommunikation i internationale virksomheder. Lene Skole er adm. direktør for Lundbeckfonden.

7. Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår genvalg af:

Lars Holmqvist

på grund af hans erfaring med ledelse, økonomi, salg og markedsføring i internationale life science virksomheder, herunder medico og farma. Lars Holmqvist er medlem af Lundbeckfondens bestyrelse.

Anders Gersel Pedersen

på grund af hans særlige erfaring med ledelse, innovation, forskning og udvikling i den internationale farmaceutiske industri. Anders Gersel Pedersen indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem.

Jakob Riis

på grund af hans erfaring med ledelse, salg og markedsføring i den internationale farmaceutiske industri. Jakob Riis indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem.

Per Valstorp

på grund af hans store erfaring inden for global produktion, bl.a. inden for den farmaceutiske industri. Per Valstorp indstilles som uafhængigt bestyrelsesmedlem.

Der henvises i øvrigt til ALKs hjemmeside og/eller årsrapporten for oplysninger om hvert enkelt bestyrelsesmedlem, herunder oplysning om øvrige ledelseshverv.

ALK-Abelló A/S' bestyrelse søges sammensat af personer, der besidder de nødvendige internationale ledelsesmæssige, finansielle, farmaceutiske og produktionsmæssige kompetencer, som kræves for på bedst mulig vis at varetage Selskabets og dermed aktionærernes interesser. Det er bestyrelsens vurdering, at de foreslåede kandidater opfylder ovennævnte kriterier.

8. Valg af revisor

Bestyrelsen stiller forslag om, at Selskabets nuværende revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvælges.

9. Forslag fra bestyrelsen

(a) Afskaffelse af ihændehaveraktier

Bestyrelsen foreslår ændringer af Selskabets vedtægter, således at Selskabets B-aktier ændres fra at være udstedt til ihændehaver til at være noteret på navn. Baggrunden for forslaget er, at det ved en lovændring er besluttet at afskaffe muligheden for at udstede nye ihændehaveraktier, hvilket bl.a. resulterer i, at bestyrelsens bemyndigelser til at forhøje Selskabets aktiekapital i vedtægternes § 4a ikke vil kunne udnyttes fremadrettet.

Bestyrelsen foreslår på denne baggrund at foretage følgende nødvendige vedtægtsændringer, således at alle aktier i Selskabet fremover vil være navneaktier.

1) § 4.2 i Selskabets vedtægter foreslås ændret til:

"Aktierne udstedes som navneaktier og noteres på navn i Selskabets ejerbog. A-aktierne er ikke-omsætningspapirer, og B-aktierne er omsætningspapirer, der registreres i VP Securities A/S. Noteringen af en B-aktie på navn i ejerbogen er kun gyldig over for Selskabet, når underretning om notering er modtaget fra VP Securities A/S. Selskabet indestår ikke for rigtigheden af de af VP Securities A/S modtagne meddelelser."

2) § 4.3 i Selskabets vedtægter foreslås ændret til:

"Selskabets ejerbog føres af VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, der af bestyrelsen er udpeget ejerbogsfører."

3) § 4.10 i vedtægterne foreslås slettet:

"Selskabets ejerbog føres af VP Investor Services A/S (VP Services A/S), Weidekampsgade 14, 2300 København S, der af bestyrelsen er udpeget ejerbogsfører. Ejerbogen skal indeholde en fortegnelse over samtlige aktier i Selskabet. For navnenoterede aktier skal aktionærens navn indføres."

4) § 4a.4, 2. pkt. i Selskabets vedtægter foreslås ændret til:

"De B-aktier, der tegnes og udstedes i medfør af pkt. 4a.1 og 4a.2, skal være omsætningspapirer, der udstedes som navneaktier."

5) § 5.5 i vedtægterne foreslås ændret, således at følgende slettes: "samt i Erhvervsstyrelsens it-system."

Udkast til vedtægter med de ændringer, som er foreslået af bestyrelsen, kan findes på Selskabets hjemmeside www.alk-abello.com/investor/generalforsamling.

(b) Ændring af de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen

Bestyrelsen stiller forslag om en ændring af de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen. Forslaget er begrundet i et ønske om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter indsigt i ALKs direktionsaflønning. De foreslåede ændringer er således alene en uddybning og præcisering af de allerede gældende retningslinjer og har ikke til formål at ændre de nugældende aflønningselementer, eller på anden måde ændre den nuværende praksis for direktionsaflønning.

Ændringerne vedrører dels (i) en uddybende beskrivelse af baggrunden for direktionsaflønningen, dels (ii) en uddybende beskrivelse af de enkelte aflønningselementer, og dels (iii) mere generelle præciseringer af retningslinjerne.

Forslag til reviderede overordnede retningslinjer kan findes på ALKs hjemmeside www.alk-abello.com/ investor/generalforsamling.

10. Bemyndigelse til dirigenten

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse, samt løbende at foretage og anmelde sproglige og andre tilretninger uden indholdsmæssig betydning i Selskabets vedtægter.

Majoritetskrav

Til vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9(b) og 10 stillede forslag kræves, at forslagene vedtages med den i vedtægternes pkt. 5.12 og i selskabslovens § 105 foreskrevne majoritet, dvs. at forslagene kræves vedtaget med simpelt stemmeflertal.

Til vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 9(a) stillede forslag kræves, at forslagene vedtages med den i selskabslovens § 106 foreskrevne majoritet, dvs. at forslagene kræves vedtaget med 2/3 flertal af de afgivne stemmer og 2/3 flertal af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen torsdag den 3. marts 2016 kl. 23.59.

Bestilling af adgangskort

Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som Selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Bestilling af adgangskort og stemmesedler til generalforsamlingen skal i henhold til vedtægterne være foretaget senest fredag den 4. marts 2016 kl. 23.59. Adgangskort og stemmesedler kan bestilles på en af følgende måder:

  • ved elektronisk tilmelding på ALKs InvestorPortal: www.alk-abello.com/investor eller på VP Investor Services A/S' hjemmeside: www.vp.dk/gf (husk, der skal bruges enten CPR-nr. og postnummer eller VP-referencenummer)
  • ved at returnere tilmeldingsblanketten i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S eller pr. fax 4358 8867
  • ved at ringe til VP Investor Services A/S på tlf. 4358 8891

Bestilte adgangskort vil blive sendt inden generalforsamlingen til den adresse, der er noteret i Selskabets ejerbog. Bestilte adgangskort, som ikke ønskes tilsendt, kan afhentes fra torsdag den 10. marts 2016 kl. 15.00 på selve generalforsamlingsstedet.

Fuldmagt/brevstemme

Aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan på fuldmagts- eller brevstemmeblanket vælge at:

  • give fuldmagt til navngiven tredjemand. Fuldmægtigen vil i så fald fra VP Investor Services A/S få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen, eller
  • give fuldmagt til bestyrelsen. I dette tilfælde vil stemmerne blive anvendt i overensstemmelse med bestyrelsens anbefaling, eller
  • give instruktionsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan bestyrelsen skal afgive stemmer, eller
  • afgive brevstemme

Særligt af hensyn til Selskabets udenlandske aktionærer gør vi opmærksom på, at retten til fremmøde og afgivelse af stemmer ved fuldmægtig skal godtgøres behørigt. Hvis behørig dokumentation ikke kan fremlægges på selve generalforsamlingen, vil adgang og/eller stemmeret efter omstændighederne kunne nægtes.

Såfremt der gøres brug af fuldmagt eller brevstemme, indsendes henholdsvis fuldmagts- eller brevstemmeblanket til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S, pr. brev, scannet pr. e-mail til [email protected] eller pr. fax 4358 8867, således at blanketten er VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 4. marts 2016 kl. 23.59. Bemærk venligst, at der kan afgives enten fuldmagt eller brevstemme, men ikke begge dele.

Hvis det i stedet ønskes at afgive fuldmagt eller brevstemme elektronisk, kan dette gøres ved at gå ind på www.vp.dk/gf tilhørende VP Investor Services eller på www.alk-abello.com/investor/generalforsamling og afgive fuldmagten eller brevstemmen senest fredag den 4. marts 2016 kl. 23.59. Bemærk venligst, at afgivelse af elektronisk fuldmagt eller elektronisk brevstemme kræver, at aktionæren i forvejen har adgang til en netbank eller benytter VP-ID og en VP-kode.

Aktionæroplysninger

Selskabets samlede aktiekapital udgør nominelt kr. 101.283.600, hvoraf nominelt kr. 9.207.600 er A-aktier og nominelt kr. 92.076.000 er B-aktier.

Selskabets aktiekapital er fordelt på aktier med en pålydende værdi a kr. 10. Hver A-aktie på nominelt kr. 10 giver 10 stemmer, og hver B-aktie på nominelt kr. 10 giver 1 stemme.

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, vil blive udbetalt til A-aktionærerne tirsdag den 15. marts 2016 på de i ejerbogen noterede adresser. Udbytte til B-aktionærerne vil samme dag blive overført direkte fra VP Securities A/S.

Følgende materiale vil senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse blive fremlagt til eftersyn på Selskabets kontor samt sendt til enhver noteret aktionær, der har fremsat anmodning herom:

  • Indkaldelsen
  • Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, herunder det samlede antal for hver aktieklasse
  • De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den senest reviderede årsrapport
  • Dagsordenen og de fuldstændige forslag
  • Formularer, der anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev

Materialet vil endvidere i det samme tidsrum være tilgængeligt på Selskabets hjemmeside www.alk-abello.com/investor/generalforsamling.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan frem til datoen for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til ALK-Abelló A/S, Bøge Allé 1, 2970 Hørsholm eller på e-mail til både [email protected] og [email protected].

Umiddelbart efter generalforsamlingen byder bestyrelsen de fremmødte aktionærer på et let traktement.

Hørsholm, den 12. februar 2016

Bestyrelsen i ALK-Abelló A/S

Praktiske oplysninger

Ved kørsel i egen bil er der gratis parkeringsmulighed på Bøge Allé 1 på parkeringspladsen foran Selskabet.

Følgende buslinjer stopper i nærheden af ALK:

  • • Buslinje 173E stopper på Bøge Allé. Derfra er der ca. 150 m at gå.
  • • Buslinje 500S stopper på Frederiksborgvej ved Mariehøj Allé. Derfra er der ca. 200 m at gå.
  • • Buslinjerne 150S og 354 stopper på Hørsholm Kongevej ved Venlighedsvej. Derfra er der ca. 900 m at gå.

ALK-Abelló A/S Bøge Allé 1 DK-2970 Hørsholm

Telefon: 4574 7576

Direkte nummer vedr. generalforsamlingen: 4574 7506 – Aktionærsekretariatet

Internet: www.alk.net CVR nr.: 63 71 79 16

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.