AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Agat Ejendomme

M&A Activity Aug 5, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 18/2013

Aalborg, Danmark, 2013-08-05 14:24 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé:

-- TK Development har betinget solgt et ca. 11.100 m2 retailparkprojekt i
Vilnius, Litauen.
-- Salget underbygger koncernens tilpassede strategi og forretningsmæssige
fokus med afvikling af de ikke-fortsættende aktiviteter, samt nedbringelse
af porteføljen af grunde.
-- Salget, som ikke forventes at have en betydende resultateffekt, vil styrke
koncernens finansielle beredskab.
-- Projektet er solgt til BPT Baltic Opportunity Fund, en fond under
management af BPT Asset Management, og salgsprisen er baseret på et
afkastkrav på 8,5 % p.a.
-- Retailparken med navnet ”DomusPro” vil blive opført i etaper. 1. etape på
ca. 7.500 m2 er aktuelt udlejet med 79 %, har dagligvareoperatøren RIMI som
hovedlejer, og den forventes at åbne i foråret 2014.

Retailparkprojektet ”DomusPro” i Vilnius, Litauen, er betinget solgt

TK Development har betinget solgt koncernens retailparkprojekt i Vilnius,
Litauen. Retailparken ligger i et attraktivt område for retailudvikling, og den
vil bestå af et samlet areal på ca. 11.100 m². Projektet forventes opført i 2
etaper, hvor 1. etape udgør ca. 7.500 m2, og den aktuelle udlejningsgrad på
denne etape udgør 79 % med dagligvareoperatøren RIMI som ankerlejer. Der er
derudover indgået lejeaftaler med en række mindre lejere.

Køber er en fond, UAB BPT Baltic Fund 2, som tilhører BPT Baltic Opportunity
Fund og er under management af BPT Asset Management. BPT er en international
asset manager inden for fast ejendom med fokus på Central-, Øst- og Nordeuropa,
og administrerer en portefølje på mere end 1 million kvadratmeter. Dette køb er
det fjerde i rækken for BPT Opportunity Fund og samtidig det første i Vilnius,
Litauen. Projektets salgspris er baseret på et afkastkrav på 8,5 % p.a.
Betingelserne knyttet til salget er sædvanlige kommercielle betingelser,
herunder projektets opførelse samt udlejning.

TK Development forventer at påbegynde byggeriet af retailparken i efteråret
2013 med planlagt åbning af 1. etape i foråret 2014, hvor den juridiske
gennemførelse, closing, af salget af 1. etape af projektet også forventes at
finde sted. Byggeriet af 2. etape påbegyndes når der er sikret en
tilfredsstillende udlejning.

Salget forventes ikke at have en betydende resultateffekt, men salget
nedbringer porteføljen af ikke-igangsatte projekter, og nedbringer samtidig
omfanget af de ikke-fortsættende aktiviteter, ligesom koncernens finansielle
beredskab bliver styrket. Dermed underbygger salget koncernens tilpassede
strategi og forretningsmæssige fokus.

TK Development fastholder resultatforventningerne for indeværende regnskabsår.

Kontaktdetaljer:

TK Development A/S, adm. direktør Frede Clausen, tel. +45 8896 1010

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.