Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Agat Ejendomme Interim / Quarterly Report 2017

Dec 15, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Selskabsmeddelelse nr. 15/2016

Aalborg, Danmark, 2016-12-15 08:46 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

RESUMÉ

RESULTATER I DE FØRSTE NI MÅNEDER AF 2016/17

Resultat før skat udgør DKK 0,2 mio. mod DKK -180,7 mio. i de første ni måneder
2015/16. Resultat efter skat udgør DKK -4,1 mio. mod DKK -212,1 mio. i samme
periode 2015/16.

Balancen udgør DKK 2.797,4 mio. mod DKK 2.808,8 mio. pr. 31. januar 2016.
Koncernens egenkapital udgør DKK 1.281,4 mio. og svarer til en soliditet på
45,8 %.

Segmentfordeling:

DKK mio. Development Asset Ikke
management fordelt


Resultat

Resultat før skat 18,3 -10,7 -7,4

Balance

Udviklingsprojekter 839,9 - -

Færdigopførte ejendomme i asset - 1.176,6 -
management


Øvrige asset management-projekter - 124,2 -

Øvrige aktiver 301,5 278,8 76,4

Aktiver i alt 1.141,4 1.579,6 76,4


Egenkapitalbinding 653,8 566,3 61,3

FORVENTNINGER TIL 2016/17

Ledelsen forventer fortsat et samlet koncernresultat før skat i 2016/17 på DKK
10-30 mio.

Heri indgår forventninger om at enkelte mindre og mellemstore projekter
gennemføres i Q4 2016/17, og at der inden regnskabsårets udløb ligeledes
gennemføres enkelte grundsalg. Der er god fremdrift i de enkelte projekter.
Koncernens væsentligste development-projekter forventes først at bidrage til
koncernens resultat i efterfølgende regnskabsår.

DEVELOPMENT

Resultat før skat i de første ni måneder 2016/17 for dette forretningsområde
udgør DKK 18,3 mio. Balancen udgør pr. 31. oktober 2016 DKK 1.141,4 mio., og
egenkapitalbindingen udgør DKK 653,8 mio.

TK Development har i de første ni måneder 2016/17 bl.a. realiseret et salg af
en ca. 2.150 m² storbutik i Rødekro, et salg af en 1.200 m² butiksejendom i
Holbæk, et salg af en mindre storbutik i Dronninglund, solgt enkelte
grundstykker og opnået honorarindtægter på flere projekter. Herudover har TK
Development afleveret en betydelig del af de færdigopførte boliger i anden
etape i Bielany i Warszawa, Polen, til køberne.

Større udviklingsprojekter:

-- TK Development har betinget solgt et ungdomsboligprojekt på 5.300 m² på
Frederiksberg. Byggeriet er påbegyndt i oktober 2016, og aflevering til
køber forventes i januar 2018.
-- Byggeriet af det nye shoppingcenter, BROEN Shopping, i Esbjerg, Danmark,
forløber planmæssigt, og åbning er planlagt til april 2017. Aktuel
udlejningsgrad udgør 80 % af arealet (Q2 2016/17: 75 %).
-- I Køge, Danmark, er der fremdrift i byggeriet. Den væsentligste del af
projektet forventes fortsat færdigt i efteråret 2017, mens en mindre del af
projektet først forventes færdigt i 2018. Retailprojektet er 78 % udlejet
(Q2 2016/17: 74 %) og er sammen med parkeringsdelen betinget solgt til
finske Citycon. Salget til Citycon forventes fortsat at få en væsentlig
positiv resultateffekt i regnskabsåret 2017/18 i forbindelse med aflevering
af den færdige del af byggeriet til investor.
-- Byggeriet af boligprojektet Amerika Have, København, Danmark, forløber
planmæssigt. 88 ud af i alt 121 lejligheder er solgt (Q2 2016/17: 65).
-- I juni 2016 er byggeriet af tredje etape af boligprojektet i Bielany,
Warszawa, Polen, påbegyndt. Forhåndssalget forløber tilfredsstillende, og
30 % af enhederne er solgt (Q2 2016/17: 19 %).
-- TK Development har efter regnskabsperiodens udløb betinget solgt et projekt
på ca. 4.900 m² udlejningsboliger på Østre Havn i Aalborg, Danmark, til en
privat investor. Byggeriet forventes påbegyndt primo 2017 med færdiggørelse
og aflevering til køber i foråret 2018.

Projekt-pipelinen er i god fremdrift som følge af solid lejer- og
investorinteresse.

En række betydende projekter med aflevering i 2017/18 er helt eller delvist
solgt, og det underbygger den strategiske målsætning om indtjening i
forretningsområdet development.

Fra og med regnskabsåret 2017/18 forventes egenkapitalafkastet fra
forretningsområdet development at udgøre 15-20 % p.a. før skat.

ASSET MANAGEMENT

Resultat før skat i de første ni måneder 2016/17 for dette forretningsområde
udgør DKK -10,7 mio. Balancen udgør pr. 31. oktober 2016 DKK 1.579,6 mio., og
egenkapitalbindingen udgør DKK 566,3 mio.

Porteføljen af færdigopførte ejendomme i dette forretningsområde består af
156.200 m² og udgør pr. 31. oktober 2016 DKK 1.592,4 mio., inkl. projekter i
joint ventures. Den årlige nettoleje ved aktuel udlejning svarer til en
forrentning af bogført værdi på 4,3 % (Q2 2016/17: 4,5 %). Forrentning af
bogført værdi ved fuld udlejning forventes at udgøre 6,1 % (Q2 2016/17: 6,1 %).

Der er udarbejdet detaljerede udviklings- og driftsplaner for hver enkelt
ejendom, og der er på en række punkter god fremdrift i realiseringen heraf.

Som tidligere oplyst er målet at sælge asset management-aktiverne inden for en
3-5-årig periode fra december 2015, og den egenkapitalbinding der derved
frigøres, planlægges udloddet til akti­onærerne. Aktiverne skal driftsmæssigt
modnes og optimeres forinden salg, og der arbejdes intensivt hermed.

De forventninger der er omtalt i denne delårsrapport, herunder forventninger
til indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder
hvilket kan medføre afvigelser i forhold til det forventede. Forventningerne
påvirkes bl.a. af faktorer generelle for branchen samt faktorer som nævnt under
Risikoforhold og i koncernregnskabets note 2, Regnskabsmæssige skøn og
vurderinger, i koncernens årsrapport 2015/16, herunder vurderingen af
værdiansættelsen af koncernens projektportefølje.

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til Frede Clausen, adm. direktør,
tel. +45 8896 1010.