AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Agat Ejendomme

Business and Financial Review Dec 12, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 23/2014

Aalborg, Danmark, 2014-12-12 14:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé:

-- TK Development har d.d. indgået aftale om at sælge et byggefelt på Amerika
Plads til A.P. Møller - Mærsk A/S.
-- Byggefeltet er solgt for DKK 97,5 mio., og TK Developments ejerandel udgør
50 %.
-- Salget forventes at blive effektueret medio 2015, og den positive
resultateffekt vil dermed påvirke regnskabsåret 2015/16.

Byggefelt på Amerika Plads i København sælges til A.P. Møller - Mærsk A/S

TK Development har siden 2002 i 50/50-partnerskab med Københavns Havn A/S og nu
Udviklingsselskabet By & Havn I/S udviklet arealer og projekter på Amerika
Plads i København ligesom der successivt er skabt en sammenhængende p-kælder på
arealerne. Der resterer udvikling af to byggefelter på samlet ca. 25.500 m2, og
det ene byggefelt på 13.000 m2 er nu aftalt solgt til A.P. Møller - Mærsk A/S
for en samlet pris på DKK 97,5 mio.

A.P. Møller - Mærsk A/S forventes at overtage byggefeltet medio 2015, og
salgets positive resultateffekt vil således påvirke TK Developments regnskabsår
2015/16.

Salgsprovenuet vil indgå i det med Udviklingsselskabet By & Havn I/S
fællesejede selskab P/S Danlink Udvikling der successivt aktiverer
byggefelterne og ligeledes successivt udbygger den sammenhængende p-kælder.
Efter dette salg resterer der alene ét ubebygget byggefelt på Amerika Plads med
en byggeret på ca. 12.500 m2 hvor dette byggefelt langt overvejende vil blive
aktiveret til boligformål, og principiel myndighedstilladelse er søgt og
imødekommet til projektet. Der forventes indgået aftale med en institutionel
investor omkring en fælles udvikling af dette resterende byggefelt. En endelig
udbygning af den samlede Amerika Plads vil optimere parkeringskælderens
belægning og drift.

Ledelsen i TK Development er tilfredse med at kunne aktivere endnu et byggefelt
i området, og denne gang gennem et salg til A.P. Møller - Mærsk A/S der
forventes at opføre en kontorbygning. Dermed udbygges Amerika Plads med endnu
et markant projekt, der kommer i selskab med bl.a. ”Kobbertårnet” der huser
Advokatfirmaet Plesner, ”Ankeret” der huser Camillo Eitzen, Adina Apartment
Hotel samt boligprojekterne ”Nordlyset”, ”Amerika Hus”, ”Fyrtårnet” og
”Zinkhuset”.

TK Development fastholder resultatforventningerne for regnskabsåret 2014/15.

Kontaktdetaljer:

TK Development A/S, adm. direktør Frede Clausen, tel. +45 8896 1010

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.