Pre-Annual General Meeting Information • Jan 2, 2013
Pre-Annual General Meeting Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Ole Mølgaard udtræder af bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller Jacob Møller Knudsen til valg for den resterende valgperiode. Oplysning om Jacob Møller Knudsens ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder er tilgængelig på selskabets hjemmeside.
Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt og have løst adgangskort. Fuldmagtsblanket kan hentes på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk.
Aktionærerne kan stemme skriftligt ved brev. Brevstemmeblanket er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk. Brevstemmeblanketten skal være selskabet i hænde senest tirsdag d. 22. januar 2013 kl. 23.59 enten ved returnering til Aalborg Boldspilklub A/S, Hornevej 2, 9220 Aalborg, på fax nr. 96 35 59 10 eller e-mail [email protected].
Selskabets aktiekapital udgør kr. 14.814.860. Hvert aktiebeløb på kr. 1,00 giver én stemme.
Registreringsdatoen er torsdag d. 17. januar 2013. Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
For at kunne deltage på generalforsamlingen skal aktionærerne eller sådannes fuldmægtige have et adgangskort. Adgangskortet kan rekvireres ved at en aktionær (eller dennes fuldmægtig) anmelder sin deltagelse hos selskabet senest fredag d. 18. januar 2013 kl. 23.59. Tilmeldingsblanket kan hentes på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk
Tilmelding kan ske på fax nr. 96 35 59 10, e-mail [email protected] eller tlf. 96 35 59 00 – tryk 9 for personlig betjening.
Senest 3 uger før generalforsamlingen inkl. datoen for generalforsamlingens afholdelse, vil indkaldelsen, oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt fuldmagts- og brevstemmeblanket være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk
Aktionærer kan frem til datoen for generalforsamlingens afholdelse stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamling ved at rette henvendelse til selskabet.
Selskabets kontoførende pengeinstitut er Spar Nord Bank A/S.
Aalborg den 2. januar 2013
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.