AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

AaB

Interim / Quarterly Report Aug 20, 2019

3420_ir_2019-08-20_df75eaca-2819-4ad5-a170-d1bd6d756c73.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Aalborg Boldspilklub A/S

Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst CVR - nr. 10 99 85 30

Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2019

Fondsbørsmeddelelse nr. 2019/05

af 20. august 2019

Indholdsfortegnelse

Fondsbørsmeddelelse nr. 2019/05
Resumé for 1. halvår af 2019 3
Selskabsoplysninger m.v. 4
Hoved- og nøgletal 5-6
Ledelsesberetning 7-12
Ledelsespåtegning 13
Resultatopgørelse 14
Balance 15-16
Egenkapitalopgørelse 16
Pengestrømsopgørelse 17
Noter 18-22

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2019/05

Aalborg, 20. august 2019

Delårsrapport 1. halvår 2019 for Aalborg Boldspilklub A/S

Bestyrelsen har d.d. godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2019.

Resumé

Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub A/S viser i perioden et underskud på 13,4 mio. kr. mod et underskud på 13,6 mio. kr. for samme periode i 2018.

Resultatet er inden for de udmeldte forventninger, som er et underskud i 2019 i niveauet 15-20 mio. kr. inklusive spillersalg og uden europæisk deltagelse.

Omsætningen udgør 28,9 mio. kr. mod 35,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Faldet i omsætningen skyldes hovedsageligt et fald i TV-indtægterne, som følge af manglende deltagelse i mesterskabsspillet for Superligasæsonen 2018/2019.

Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår et underskud på i alt 2,0 mio. kr., som kan henføres til afskrivninger på kontraktrettigheder. Resultatet af transferaktiviteterne for samme periode sidste år var et underskud på 5,7 mio. kr.

AaB's egenkapital udgør 76,2 mio. kr. pr. 30. juni 2019. Den likvide beholdning udgør 10,6 mio. kr., og obligations- og aktiebeholdning udgør 22,9 mio. kr. AaB har pr. 30. juni 2019 et likvidt beredskab på 33,5 mio. kr.

Resultatforventningerne for regnskabsåret 2019 fastholdes, og der forventes således fortsat et underskud før skat på mellem 15 og 20 mio. kr. Heri er indeholdt yderligere strategiske investeringer i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere. Resultatforventningen for 2019 er inklusive transferindtægter og uden europæisk deltagelse.

AaB er efter seks spillerunder af Superligasæsonen 2019/2020 placeret på en syvendeplads.

AaB's mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB's vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Med venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S Thomas Bælum Administrerende direktør

For yderligere info: Thomas Bælum 2251 7901

Selskabsoplysninger m.v.

Aalborg Boldspilklub A/S Hornevej 2 9220 Aalborg Øst CVR-nr. 10 99 85 30 Stiftet: 1. juli 1987 Hjemsted: Aalborg, Danmark Tlf.: 96 35 59 00 www.aabsport.dk

Bestyrelse

Direktion

Thomas Bælum, administrerende direktør Allan Gaarde, sportsdirektør

Ledelseserhverv

Bestyrelses- og direktionsmedlemmers ledelseshverv fremgår af årsrapporten 2018, side 17-18.

Revision

Ernst og Young P/S Vestre Havnepromenade 1A 9000 Aalborg

Torben Fristrup, formand Jacob Møller Knudsen, næstformand Henrik Norman Thomsen Lynge Jakobsen Claus Fallingborg Anders Bjørnstrup Niels David Nielsen

Hoved- og nøgletal

Beløb i t.DKK 2019
1. halvår
20181
1. halvår
Året1
2018
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 28.906 35.490 69.979
Eksterne omkostninger -13.334 -13.689 -29.479
Personaleomkostninger -26.522 -28.259 -54.187
Af- og nedskrivninger -1.603 -1.336 -2.782
Resultat før transferaktiviteter og finansielle poster -12.554 -7.794 -16.469
Resultat af transferaktiviteter -2.007 -5.682 -5.723
Resultat af primær drift -14.561 -13.476 -22.192
Finansielle poster 1.140 -97 -570
Periodens resultat -13.421 -13.573 -22.762
Skat af periodens resultat 0 0 0
Resultat efter skat -13.421 -13.573 -22.762
Totalindkomstopgørelse
Periodens resultat -13.421 -13.573 -22.762
Totalindkomst i alt -13.421 -13.573 -22.762
Balance
Langfristede aktiver 73.526 64.343 58.402
Kortfristede aktiver 40.409 62.986 58.397
Aktiver i alt 113.934 127.329 116.799
Egenkapital 76.162 98.772 89.583
Langfristede gældsforpligtelser 12.384 0 0
Kortfristede gældsforpligtelser
- Heraf rentebærende gæld
25.387
0
28.557
0
27.216
0

Hoved- og nøgletal

2019 20181 Året1
Beløb i t.DKK 1. halvår 1. halvår 2018
Pengestrømme
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Periodens samlede pengestrømme
-4.521
-6.934
14.405
2.950
-5.522
-8.925
21.828
7.381
-7.834
10.389
0
2.555
Investeringer
Immaterielle aktiver 7.112 7.467 9.189
Materielle aktiver 173 1.807 1.926
NØGLETAL
Overskudsgrad (%) -50,37 -37,97 -31,71
Resultat pr. aktie (DKK) -40,59 -41,05 -68,84
Udvandet resultat pr. aktie (DKK) -40,59 -41,05 -68,84
Cash Flow pr. aktie (DKK) -13,67 -16,70 -23,69
Udbytte pr. aktie (DKK) 0,00 0,00 0,00
Indre værdi pr. aktie (DKK) 228,49 296,32 268,75
Soliditetsgrad (%) 66,85 77,57 76,70
Ultimokurs (DKK) 81,00 152,00 117,00
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 72 73 72

1) Sammenligningstallene er ikke tilpasset effekt af implementering af IFRS 16.

Delårsregnskabet er ikke revideret, og der er ikke foretaget review.

Resultat og udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33 "Indtjening pr. aktie". Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens anbefalinger.

Ledelsesberetning MISSION, VISION OG VÆRDIER

AaB A/S driver professionel fodbold med et hold i Superligaen. AaB A/S spiller på en licens fra AaB af 1885.

AaB´s mission

AaB's mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB´s vision

AaB's vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

AaB´s værdier

Professionalisme Troværdighed Fællesskab Passion

AaB er Hele Nordjyllands hold og har klar fokus på udvikling af egne fodboldtalenter i samarbejde med AaB af 1885 og flere end 100 partnerklubber i Nordjylland.

Værdiskabelsen for AaB A/S hænger uløseligt sammen med resultaterne på banen, men herudover også evnen til at udvikle talenter, og at skabe værdi for AaB's samarbejdspartnere og fans.

Ny regnskabsregulering i 2019

Med virkning fra 2019 har AaB A/S implementeret IFRS 16.

Den samlede resultateffekt af implementeringen af IFRS 16 har været uvæsentlig og har derfor ikke indflydelse på udmeldte forventninger til 2019. Der henvises til note 1 for beløbsmæssig opgørelse af effekten.

Resultat

AaB har i perioden 1. januar – 30. juni 2019 realiseret et underskud på 13,4 mio. kr. før skat. AaB realiserede i samme periode i 2018 et underskud på 13,6 mio. kr. Resultatet er indenfor de udmeldte forventninger med et underskud før skat på mellem 15-20 mio. kr. inklusiv transferindtægter og uden europæisk deltagelse.

Omsætningen udgør 28,9 mio. kr. mod 35,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Der ses et fald i TV-indtægter på 4 mio. kr. som følge af manglende deltagelse i mesterskabsspillet for Superligasæsonen 2018/2019.

De eksterne omkostninger er i perioden faldet 0,4 mio. kr. fra 13,7 mio. kr. til 13,3 mio. kr.

Personaleomkostningerne udgør 26,5 mio. kr. hvilket er et fald på 1,8 mio. kr. i forhold til personaleomkostningerne for første halvår 2018 som udgjorde 28,3 mio. kr.

Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår et underskud på i alt 2,0 mio. kr., som kan henføres til afskrivninger på kontraktrettigheder. Resultatet af transferaktiviteterne for samme periode sidste år var et underskud på 5,7 mio. kr.

AaB´s egenkapital udgør 76,2 mio. kr. pr. 30. juni 2019. Den likvide beholdning udgør 10,6 mio. kr. og obligations- og aktiebeholdning udgør 22,9 mio. kr. AaB har pr. 30. juni 2019 et likvidt beredskab på 33,5 mio. kr.

Balance og kapitalgrundlag

Værdien af kontraktrettigheder udgør 21,8 mio. kr. pr. 30. juni 2019, hvilket er en stigning på 4,0 mio. kr. siden 31. december 2018.

De materielle aktiver udgør 42,7 mio. kr. pr. 30. juni 2019 mod 31,1 mio. kr. pr. 31. december 2018. Stigning skyldes hovedsageligt implementeringen af IFRS 16. Der henvises til note 1 for beløbsmæssig opgørelse af effekten.

De finansielle aktiver udgør i alt 9,1 mio. kr. pr. 30. juni 2019 mod 9,5 mio. kr. pr. 31. december 2018.

De kortfristede aktiver udgør i alt 40,4 mio. kr. pr. 30. juni 2019 mod 58,4 mio. kr. 31. december 2018. Obligations- og aktiebeholdningen udgør pr. 30. juni 2019 i alt 22,9 mio. kr. mod 37,0 mio. kr. pr. 31. december 2018.

Den likvide beholdning udgør pr. 30. juni 2019 10,6 mio. kr. mod 7,6 mio. kr. ultimo 2018.

AaB´s kortfristede forpligtelser udgør 25,4 mio. kr. pr. 30. juni 2019 i forhold til 27,2 mio. kr. pr. 31. december 2018.

Egenkapitalen udgør 76,2 mio. kr. pr. 30. juni 2019 mod 89,6 mio. kr. pr. 31. december 2018.

På og uden for banen

Nøjagtig som de to foregående sæsoner med den nuværende turneringsstruktur i Superligaen blev sæsonen 2018/2019 en jagt på marginaler for at slutte i den eftertragtede Top 6 og dermed kvalifikation til Mesterskabsspillet.

Efter cheftrænerskiftet 26. november 2018 fra Morten Wieghorst til Jacob Friis og seks point i tre kampe under sidstnævntes ledelse overvintrede AaB på en femteplads inden forårets sidste seks spillerunder af Grundspillet.

Billedlig talt bød foråret på et regulært slagsmål mellem flere klubber, og på sidste spilledag 17. marts lignede det med en 3-1 sejr mod AGF på Aalborg Portland Park en plads i Top 6 for AaB, men en scoring andetsteds i tillægstiden bevirkede, at AaB lige præcis blev holdt uden for det fine selskab; AaB og FC Nordsjælland havde samme pointantal og samme målforskel, men Farum-klubben tog sjettepladsen via flere scorede mål (42) end AaB (38).

Skuffelsen var naturligvis enorm hos AaB, hvilket reelt fulgte holdet resten af foråret, hvor det blot blev til en enkelt sejr i de efterfølgende seks gruppespilskampe.

Dermed skulle AaB ud i to playoffopgør mod AGF, der begge blev tabt, hvorfor AaB 12. maj kunne konstatere, at slutfacit blev en skuffende niendeplads.

I Sydbank Pokalen var AaB igen nået langt, og 14. marts blev kvartfinalen på udebane mod Næstved Boldklub vundet med 3-1.

Således ventede ligeledes på udebane en semifinale mod Brøndby I.F., der desværre med en enkelt scoring forhindrede AaB's deltagelse i klubbens 12. pokalfinale i historien.

Med forårets afslutning var der afsked med de to klubkoryfæer anfører Rasmus Würtz og viceanfører Kasper Risgård, og begge blev fortjent hyldet for en fornem karriere inklusive mesterskaber og pokaltitler i AaB.

Ligeledes blev der 1. august 2019 taget afsked med udviklingschef, tidligere mestertræner og spiller Poul Erik Andreasen, der ved sit 25 års jubilæum som ansat i klubben valgte at gå på pension.

Cheftræner Jacob Friis og assistenttræner Lasse Stensgaard fik begge forlænget deres aftaler, mens der i staben også blev plads til Rasmus Würtz – nu i en rolle som mentaltræner for Superligatruppen.

Indtil videre er der i 2019 lavet kontraktforlængelser med Anders Bærtelsen, Mathias Ross, Lucas Andersen, Magnus Christensen og Kasper Pedersen, og AaB's Superligatrup består pr. 12. august 2019 af 24 spillere, hvoraf 18 spillere – altså hele 75 procent – har spillet ungdomsfodbold i AaB.

Og at fødekæden og det dygtige talentarbejde er intakt blev bekræftet, da AaB's hold i U/19 Ligaen for anden sæson i træk vandt DM-sølv.

AaB har pr. 12. august haft følgende landsholdsudtagelser i 2019:

A-landshold: Jacob Rinne (Sverige)

U/21-landshold: Oliver Abildgaard, Magnus Christensen og Rasmus Thellufsen

U/20-landshold: Wessam Abou Ali

U/19-landshold: Anders Bærtelsen, Oliver Klitten, Mikkel Kaufmann, Lukas Klitten, Mathias Ross og Jeppe Pedersen

U/18-landshold: Mathias Ross, Mikkel Kaufmann, Jeppe Pedersen, Thomas Christiansen og Malthe Højholt

U/17-landshold: Christoffer Ravn

U/16-landshold: Christoffer Ravn, Gustav Dahl og Marinus Jacobsen

U/16 Future: Mathias Vægter og Lasse Holm

AaB rejser fremdeles rundt cirka seks gange årligt og træner hos de 120 partnerklubber som Hele Nordjyllands Hold.

I sæsonen 2019/2020 har AaB indledt med syv point i de første seks kampe, hvilket rækker til en syvendeplads.

Nordkraften

For perioden 2019-2021 har AaB præsenteret strategiplanen Nordkraften.

Hjertet i Nordkraften er AaB's brandfortælling og selvforståelse, der er lavet på baggrund af 1.600 besvarelser og tusindvis af ord og udsagn indsamlet det seneste år fra blandt andet fans og medarbejdere, der beskriver, hvad man forbinder med AaB.

Nordkraftens kommercielle fokus bliver oplevelsen. Med dette menes, den totaloplevelse det skal være at gå til fodbold i Aalborg eller være samarbejdspartner i AaB.

Målsætningen er, at der senest i 2021 skal være en markant stigning i antallet af tilskuere, hvilket er ambitiøst i en tid, hvor udbuddet af underholdningstilbud er stigende.

Udfordringen er at skabe en totaloplevelse, hvor de sportslige præstationer på banen er positive, stadionfaciliteterne er tidssvarende og aktiviteterne og servicen på og omkring stadion er af høj kvalitet. I arbejdet med at øge tilskuertallet iværksættes en række tiltag, der trækker på kompetencer blandt alle faggrupper i organisationen. Hele iscenesættelsen af hjemmekampene skal løftes. Kommunikationsmæssigt ønsker AaB at tydeliggøre fortællingen om AaB, som en af de største traditionsklubber i dansk fodbold. Et brand med dybe historiske

rødder og en stærk, loyal fankultur. AaB

ønsker at styrke relationen til fans med en endnu tættere dialog og konkrete koncepter – både med en videreudvikling af den digitale tilstedeværelse, men også fysisk med blandt andet etableringen af en ny fanzone foran Aalborg Portland Park på kampdage. Hvilket også betyder forbedringer af salgssboder, sortimentet af merchandise m.m. At komme til hjemmekamp på Aalborg Portland Park skal være en god oplevelse for alle, og derfor iværksættes også et nyt steward-program, hvor personalet har øget fokus på service og sikkerhed.

Flere mennesker på tribunerne, bedre faciliteter og forbedret service medvirker også til en mere attraktiv oplevelsespakke for samarbejdspartnerne. Det skal være udbytterigt at være samarbejdspartner i AaB, også for virksomheder uden for regionen. AaB ønsker at være mere proaktive og indgå i en tættere dialog med den enkelte samarbejdspartner om, hvordan samarbejdet aktivt kan optimeres og videreudvikles. Blandt andet med fuld fokus på synliggørelse af værdien af partnerskabet gennem dokumentation af resultater og effektmålinger.

Aalborg Portland Park og Hele Nordjyllands Håndsrækning

Den danske cementkoncern Aalborg Portland forlængede i foråret 2019 sit navnesponsorat til Aalborg Stadion, så AaB's hjemmebane fortsætter med at hedde Aalborg Portland Park indtil som minimum udgangen af 2021.

AaB oprettede i 2015 Hele Nordjyllands Håndsrækning, og siden 2017 har Spar Nord Fonden bakket op om projektet, så der i dag gives 2 kr. pr. tilskuer til alle Superligahjemmekampe til et godt formål i Region Nordjylland.

Pengene doneres halvårligt, og efter forårets kampe modtog Skyggebørn i Aalborg 83.880 kr. – modtageren af donationen for efteråret 2019 går til Barnets Blå Hus i Vesthimmerland.

Ligeledes har AaB igen i 2019 lavet en velgørenhedstrøje, hvor der i samarbejde med Hummel og Spar Nord uddeles 100 kr. pr. solgt trøje til et godt formål i regionen.

Ved årets udgang tilfalder donationen Gestus Nord.

I alt har AaB siden foråret 2015 foreløbig uddelt 795.136 til gode formål i Region Nordjylland. Som nævnt bakket op af Spar Nord Fonden siden 2017.

Som et tredje ben af Hele Nordjyllands Håndsrækning uddeler AaB efter hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park overskydende mad fra loungerne til nødstedte familier i Aalborg.

AaB Landskampe AaB-Talent
Nr. Spiller Kampe Mål A U
1 Jacob Rinne 7
4
0 3 4
2 Patrick Kristensen 347 1
2
0 1
8
X
3 Jakob Ahlmann 188 4 2 1
9
X
4 Jakob Blåbjerg 134 6 0 5
7
X
5 Jores Okore 6
8
2 8 9
6 Kristoffer Pallesen 5
2
0 0 0
7 Oliver Abildgaard 8
1
2 0 1
2
X
9 Tom van Weert 3
2
1
3
0 0
1
0
Lucas Andersen 7
3
1
6
3 7
2
X
1
5
Lukas Klitten 5 0 0 2
9
X
1
6
Magnus Christensen 8
3
3 0 1
5
X
1
7
Kasper Kusk 150 3
5
8 9 X
1
8
Rasmus Thellufsen 7
6
1
1
0 1
1
X
2
0
Oliver Klitten 5 0 0 1
5
X
2
1
Patrick Olsen 5 0 0 5
8
2
2
Andreas Hansen 0 0 0 4
2
4
Mathias Ross 1
2
0 0 2
1
X
2
5
Frederik Børsting 151 1
8
0 2
8
X
2
6
Robert Kakeeto 2
0
0 2 0 X
2
7
Søren Tengstedt 0 0 0 0 X
2
9
Mikkel Kaufmann 1
4
3 0 1
9
X
3
0
Wessam Abou Ali 3
1
4 0 8 X
3
2
Kasper Pedersen 148 1
3
0 0 X
3
4
Anders Bærtelsen 1 0 0 3
0
X

Spillertruppen pr. 12. august 2019

Ændringer i A-truppen 1. januar 2019 - 12. august 2019

Tilgange Afgange
Spiller Tilgang fra: Spiller Afgang til:
Andreas Hansen HB Køge Bardhec Bytyqi Jammerbugt FC (udleje/udløb)
Lucas Andersen Grasshopper Club Zürich Michael Lansing Kontraktudløb
Lukas Klitten AaB Talent Kasper Risgård Kontraktudløb og karrierestop
Oliver Klitten AaB Talent Rasmus Würtz Kontraktudløb og karrierestop
Søren Tengstedt AaB Talent Marco Ramkilde Kontraktudløb
Mikkel Kaufmann AaB Talent Filip Lesniak Silkeborg I.F. (udleje/udløb)
Anders Bærtelsen AaB Talent Pavol Safranko Sepsi OSK
Patrick Olsen FC Helsingør

Udsendte fondsbørsmeddelelser i 2019

  • 2019-04 AaB og Jacob Friis forlænger samarbejdet
  • Formandens beretning fra ordinær generalforsamling i AaB A/S 4. april 2019
  • 2019-03 Ordinær generalforsamling AaB A/S
  • 2019-02 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
  • 2019-01 Årsrapport 2018 for Aalborg Boldspilklub A/S

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2019 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og yderligere krav ifølge årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2019 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2019.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står overfor.

Aalborg, 20. august 2019

Direktion

Thomas Bælum Allan Gaarde Administrerende direktør Sportsdirektør

Bestyrelse

Torben Fristrup
Formand
Jacob Møller Knudsen
Næstformand
Henrik Norman Thomsen
Lynge Jakobsen Claus Fallingborg Anders Bjørnstrup

Niels David Nielsen

Resultatopgørelse

2019 20181
Beløb i t.DKK 1. halvår 1. halvår
Nettoomsætning 28.906 35.490
Sponsor- og markedsføringsomkostninger 2.904 2.942
Kamp- og spilleromkostninger 5.578 5.235
Administrationsomkostninger 1.902 2.291
Andre eksterne omkostninger 2.950 3.221
Eksterne omkostninger i alt 13.334 13.689
Personaleomkostninger 26.522 28.259
Omkostninger i alt 39.856 41.948
Resultat før af- og nedskrivninger -10.951 -6.458
Af- og nedskrivninger -1.603 -1.336
Resultat før transferaktiviteter og finansielle poster -12.554 -7.794
Resultat af transferaktiviteter -2.007 -5.682
Resultat af primær drift -14.561 -13.476
Finansielle indtægter 2.017 236
Finansielle omkostninger -877 -333
Periodens resultat før skat -13.421 -13.573
Skat af periodens resultat 0 0
Periodens resultat -13.421 -13.573
Totalindkomstopgørelse 20181
2019
1. halvår
1. halvår
Beløb i t.DKK
Periodens resultat før skat -13.421 -13.573
Anden totalindkomst efter skat 0 0
Totalindkomst i alt -13.421 -13.573
Resultat pr. aktie
Resultat pr. aktie -40,59 -41,05
-40,59 -41,05
Udvandet resultat pr. aktie

1) Sammenligningstallene er ikke tilpasset effekt af implementering af IFRS 16.

Balance

AKTIVER

Note Beløb i t.DKK 30.06.19 31.12.181 30.06.181
Kontraktrettigheder 21.761 17.796 22.338
Immaterielle aktiver i alt 21.761 17.796 22.338
Leasingaktiver 12.657 0 0
Lokaleindretning 26.566 27.328 28.179
Inventar og driftsmidler 3.425 3.810 4.247
Materielle aktiver i alt 42.648 31.138 32.426
Andre kapitalandele 122 122 138
Depositum 704 976 993
6 Udlån 8.290 8.370 8.448
7 Udskudt skatteaktiv 0 0 0
Finansielle aktiver i alt 9.117 9.468 9.579
Langfristede aktiver i alt 73.526 58.402 64.343
Varebeholdninger 638 703 821
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 3.255 10.669 7.256
Andre tilgodehavender 1.978 1.153 2.890
Periodeafgrænsningsposter 1.070 1.229 1.394
Tilgodehavende selskabsskat 0 0 552
Obligations- og aktiebeholdning 22.915 37.041 37.646
Likvide beholdninger 10.552 7.602 12.427
Kortfristede aktiver i alt 40.409 58.397 62.986
Aktiver i alt 113.934 116.799 127.329

1) Sammenligningstallene er ikke tilpasset effekt af implementering af IFRS 16.

PASSIVER

Passiver i alt 113.934 116.799 127.329
Forpligtelser i alt 37.772 27.216 28.557
Kortfristede forpligtelser i alt 25.387 27.216 28.557
Periodeafgrænsningsposter 6.505 7.740 7.420
Andre gældsforpligtelser 16.928 18.593 19.884
Leasingforpligtelser 375 0 0
Leverandørgæld 1.580 883 1.253
Langfristede forpligtelser i alt 12.384 0 0
Leasingforpligtelser 12.384 0 0
Egenkapital i alt 76.162 89.583 98.772
Overført resultat 9.495 22.916 32.105
Aktiekapital 66.667 66.667 66.667
Note Beløb i t.DKK 30.06.19 31.12.181 30.06.181

1) Sammenligningstallene er ikke tilpasset effekt af implementering af IFRS 16.

Egenkapitalopgørelse

Aktiekapital Overført
Beløb i t.DKK resultat I alt
Egenkapital pr. 01.01.18 66.667 45.678 112.345
Totalindkomst for perioden:
Periodens resultat
0 -13.573 -13.573
Egenkapital pr. 30.06.18 66.667 32.105 98.772
Egenkapital pr. 01.01.19 66.667 22.916 89.583
Totalindkomst for perioden:
Periodens resultat
0 -13.421 -13.421
Egenkapital pr. 30.06.19 66.667 9.495 76.162

Pengestrømsopgørelse

2019 20181
Beløb i t.DKK 1. halvår 1. halvår
Periodens resultat -13.421 -13.573
Reguleringer for ikke-likvide driftsposter mv. 3.610 7.011
Forskydning i driftskapital:
Varebeholdninger 65 151
Tilgodehavender 6.580 -246
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -2.203 906
Pengestrømme fra drift før finansielle poster -5.368 -5.751
Modtagne renteindtægter og lignende indtægter 905 236
Betalte renteomkostninger og lignende omkostninger -58 -7
Pengestrømme fra driftsaktivitet -4.521 -5.522
Køb af immaterielle aktiver -7.112 -7.467
Køb af materielle aktiver -173 -1.807
Afdrag på andre tilgodehavender (lån til AaB af 1885) mv. 351 349
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -6.934 -8.925
Værdipapirer 14.840 21.828
Leasingbetalinger -435 0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 14.405 21.828
Periodens samlede pengestrømme 2.950 7.381
Likvide beholdninger primo 7.602 5.047
Likvide beholdninger ultimo 10.552 12.428
Likvide beholdninger ultimo specificeres således:
Likvide beholdninger 10.552 12.428
I alt 10.552 12.428

1) Sammenligningstallene er ikke tilpasset effekt af implementering af IFRS 16.

Noter

Noteoversigt

  • Note 1 Anvendt regnskabspraksis
  • Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og vurderinger
  • Note 3 Segmentoplysninger
  • Note 4 Resultat af transferaktiviteter
  • Note 5 Obligations- og aktiebeholdning samt investeringspolitik
  • Note 6 Udlån og nærtstående parter
  • Note 7 Udskudt skat
  • Note 8 Eventualaktiver
  • Note 9 Eventualforpligtelser

1. Anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2019 aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber", som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedenstående uændret i forhold til årsregnskabet for 2018, hvortil der henvises. Årsregnskabet for 2018 indeholder en fuld beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

Ændring af anvendt regnskabspraksis

AaB anvender for første gang den nye leasingstandard IFRS 16. Effekten af disse ændringer på indregning og måling i halvårsregnskabet er beskrevet nedenfor. En lang række andre ændringer og fortolkningsbidrag gælder også for første gang i 2019. Ingen af disse har indvirkning på indregning eller måling i halvårsregnskabet.

Effekt af IFRS 16

Aalborg Boldspilklub A/S har med virkning fra 1. januar 2019 implementeret den nye leasingstandard IFRS 16 ved anvendelse af den modificerede retrospektive overgangsmetode og har derfor ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal, som fortsat er præsenteret i overensstemmelse med reglerne i IAS 17 og IFRIC 4.

I forhold til tidligere skal selskabet nu med få undtagelser indregne alle leasingaftaler i balancen, hvorved den regnskabsmæssige behandling ændres væsentligt for de leasingkontrakter, der tidligere blev behandlet som operationelle leasingkontrakter.

IFRS 16 medfører, at der skal indregnes en leasingforpligtelse målt til nutidsværdien af de fremtidige leasingforpligtelser og et tilsvarende leasingaktiv. Den årlige leasingomkostning består af to elementer – dels en afskrivning og dels en renteomkostning – i modsætning til tidligere, hvor den årlige omkostning vedrørende operationelle leasingkontrakter blev indregnet under driftsomkostninger. I pengestrømsopgørelsen præsenteres leasingbetalinger under pengestrømme fra finansieringsaktivitet i forhold til tidligere, hvor de blev præsenteret under pengestrømme fra driftsaktivitet.

På nuværende tidspunkt er selskabet ved at genforhandle aftalerne vedrørende benyttelse af stadion m.v., der udløber 31. december 2019. I forbindelse hermed er der foretaget en revurdering af den regnskabsmæssige behandling af de gældende aftaler i henhold til IFRS 16, hvilket har medført en ændret vurdering af leasingperioden og serviceelementerne i de eksisterende aftaler vedrørende benyttelse af stadion m.v. Der udestår fortsat afklaring af visse elementer i det fremtidige aftalesæt, som kan have effekt på den fremtidige regnskabsmæssige behandling af aftalerne, herunder ved vurderingen af de nye aftalers klassifikation, serviceelementet i aftalerne, samt kontraktperiode.

I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i IFRS 16 har selskabet ved implementering af standarden valgt ikke at indregne leasingaftaler med en løbetid henholdsvis restløbetid på under 12 måneder, herunder aftalerne vedrørende stadion m.v., eller med lav værdi.

Ved vurderingen af de fremtidige leasingbetalinger har selskabet gennemgået selskabets operationelle leasingaftaler og identificeret de leasingbetalinger, som relaterer sig til et leasingkomponent, og som er faste eller variable, men som ændrer sig i takt med udsving i et indeks eller en rente. Derudover har selskabet valgt ikke at indregne serviceelementet i de indgåede leasingaftaler og serviceaftaler i øvrigt.

Selskabet har ved vurderingen af den forventede lejeperiode identificeret den uopsigelige lejeperiode i aftalen tillagt perioder omfattet af en forlængelsesoption, som ledelsen med rimelig sandsynlighed forventer at udnytte, og tillagt perioder omfattet af en opsigelsesoption, som ledelsen med rimelig sandsynlighed forventer ikke at udnytte.

Ved tilbagediskontering af leasingbetalingerne til nutidsværdi har selskabet anvendt sin alternative lånerente, som udgør omkostningen ved at optage ekstern finansiering for et tilsvarende aktiv med en finansieringsperiode, som svarer til løbetiden i leasingaftalen.

Indvirkning af implementering af IFRS 16

Selskabet har ved implementering af IFRS 16 pr. 1. januar 2019 indregnet et leasingaktiv på 12.941 t. kr. og en leasingforpligtelse på 12.941 t. kr. Egenkapitaleffekten er hermed 0 kr.

Implementering af IFRS 16 har påvirket resultat før af- og nedskrivninger positivt med 435 t. kr. for perioden 1. januar til 30. juni 2019, idet leje- og leasingomkostninger i forhold til tidligere år ikke længere indgår i opgørelsen af EBITDA. Effekten på resultat for perioden 1. januar til 30. juni 2019 er uvæsentlig (-102 t. kr.). Pengestrømme fra driftsaktivitet er positivt påvirket med 435 t. kr., idet leasingbetalinger fremadrettet i stedet præsenteres under pengestrømme fra finansieringsaktivitet.

Leasingaktiver består primært af bygninger (tidligere behandlet som operationelle leasingaftaler). Selskabet har ikke haft finansielle leasingaftaler. Leasingaktiverne afskrives over den forventede lejeperiode, der udgør 23 år. Selskabet har ved måling af leasingforpligtelsen anvendt en vægtet gennemsnitlig alternativ lånerente til tilbagediskontering af fremtidige leasingbetalinger på 4 %.

Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2019

Beløb i t.DKK 1. januar 2019
Operationelle leasingforpligtelser m.v. pr. 31. december 2018 som oplyst i årsregnskab for 2018
Heraf korrektioner for at nå frem til minimumsleasingforpligtelserne i henhold til IAS 17:
96.766
Forlængelsesoptioner -23.831
Serviceelement i leasingaftaler og serviceaftaler -52.454
Minimumsleasingforpligtelser pr. 31. december 2018 (IAS 17) 20.481
Tilbagediskonteret med alternativ lånerente pr. 1. januar 2019
Anvendte overgangsbestemmelser:
13.916
Leasingaktiver med en løbetid henholdsvis restløbetid på under 12 måneder
Variable leasingbetalinger baseret på indeks
-1.128
153
Leasingforpligtelse indregnet 1. januar 2019 (IFRS 16) 12.941

2. Regnskabsmæssige skøn, vurderinger og usikkerheder

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn og forudsætninger er bl.a. baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Som følge af de risici og usikkerheder, som koncernen er underlagt, kan faktiske udfald afvige fra de foretagne skøn. Særlige risici for Aalborg Boldspilklub A/S er omtalt i ledelsesberetningen i afsnittet risikofaktorer og note 27 til årsregnskabet for 2018, hvortil der henvises. Udover ovenstående har ledelsen foretaget skøn og estimater vedrørende leasingkontrakter i relation til leasingperioden, forlængelsesoptioner, reetableringsforpligtelser, alternativ lånerente m.v. som følge af implementeringen af IFRS 16 pr. 1. januar 2019.

Udskudt skatteaktiv

Selskabet har et udskudt skatteaktiv på 38,1 mio. kr. pr. 30. juni 2019 hvilket er en forøgelse på 3 mio. kr. i forhold til 31. december 2018, der primært knytter sig til uudnyttede skattemæssige underskud. De udskudte skatteaktiver er indregnet med 0 kr. pr. 30. juni 2019, hvilket er uændret i forhold til 31. december 2018.

Baseret på selskabets basisbudget og prognoser (dvs. inklusiv transferindtægter og uden deltagelse i europæiske turneringer) er det ledelsens vurdering, at selskabets udskudte skatteaktiv ikke forventes udnyttet inden for de kommende 3-5 år. Udnyttelsen af skatteaktivet er primært afhængig af ukendte fremtidige transferindtægter og ukendte indtægter ved fremtidig deltagelse i europæiske turneringer. Der tages i vurderingen af udnyttelsen af det udskudte skatteaktiv højde for disse indtægtstyper, når der er foretaget et reelt spillersalg, henholdsvis når indtægtsgrundlag for deltagelse i europæiske turneringer er kendt.

Ledelsen har med baggrund i ovenstående vurderet, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at indregne det udskudte skatteaktiv pr. 30. juni 2019.

Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger ved anvendelse af den valgte regnskabspraksis

Som led i anvendelsen af selskabets regnskabspraksis foretager ledelsen vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i delårsregnskabet indregnede beløb. Ledelsen vurderer ikke, at der foretages væsentlige regnskabsmæssige vurderinger ved anvendelse af den valgte regnskabspraksis. Det er uændret i forhold til udarbejdelsen af årsregnskabet for 2018.

3. Segmentoplysninger

Selskabet har kun fodboldforretningen som aktivitet. En yderligere opdeling i segmenter anses ikke for at være relevant, idet ledelsesrapporteringen og styringen af forretningen sker ud fra den samlede aktivitet.

4. Nettoomsætning

2019 2018
Beløb i t.DKK 1. halvår 1. halvår
Samarbejds- og sponsoraftaler 14.514 15.666
Indtægter fra TV-aftaler 7.580 11.540
Match-day indtægter (Entré, boder og merchandise) 4.615 4.782
Øvrige indtægter 2.197 3.502
I alt 28.906 35.490
Salg af varer 2.446 2.873
Salg af tjenesteydelser 26.460 32.617
I alt 28.906 35.490

5. Resultat af transferaktiviteter

2019 2018 Året
Beløb i t.DKK 1. halvår 1. halvår 2018
Transferindtægter 1.369 50 11.098
Transferomkostninger -207 -248 -4.949
Af- og nedskrivning af kontraktrettigheder -3.148 -5.562 -11.826
Træningskompensation / solidaritetsbetaling -21 78 -46
I alt -2.007 -5.682 -5.723

6. Udlån og nærtstående parter

Udlån består af lån til AaB af 1885, der er en nærtstående part til AaB. Udlånet er etableret på baggrund af bemyndigelse på generalforsamlingen. Lånet er 30 årigt og er udstedt på markedsmæssige vilkår.

Afdrag der forfalder inden for de kommende 12 måneder udgør 164 t. dkk.

Afdrag der forfalder indenfor de kommende 5 år udgør 891 t. dkk.

7. Udskudt skat

Vedrørende redegørelse for udskudt skatteaktiv henvises til note 2.

8. Eventualaktiver

I forbindelse med salg af kontraktrettigheder knytter der sig i enkelte tilfælde betalinger, der først effektueres, når en række betingelser er opfyldt. Indtægter herfra indregnes i takt med, at betingelserne opfyldes.

9. Eventualforpligtelser

Selskabet har indgået kontrakter med spillere og trænere, der er uopsigelige i kontraktperioden. Som følge heraf påhviler der selskabet betydelige lønforpligtelser.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.