AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

M&A Activity Nov 6, 2025

3354_rns_2025-11-06_9c52cf4e-35d1-4bf2-ba75-21d95cdedcd9.pdf

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDI-REKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVIS DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆ-DELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIK-TION.

Innosera ApS offentliggør resultatet af overtagelsesstilbuddet til aktionærerne i Bavarian Nordic A/S – minimumsbetingelsen for accept ikke opfyldt – tilbuddet tilbagekaldes og vil ikke blive gennemført

  1. november 2025

Innosera ApS ("Innosera") offentliggjorde den 26. august 2025 et tilbudsdokument ("Tilbudsdokumentet") vedrørende overtagelsestilbuddet på aktierne i Bavarian Nordic A/S ("Bavarian Nordic") ("Tilbuddet"). Tilbudsdokumentet blev efterfølgende ændret ved tillæggene dateret den 29. september 2025, den 15. oktober 2025 og den 21. oktober 2025 ("Tillæggene").

Tilbudsperioden udløb den 5. november 2025 kl. 23:59 (CET).

Baseret på en opgørelse af accepter, der er modtaget af afviklingsbanken, svarer acceptgraden under minimumsbetingelsen for accept til 60 procent sammenlignet med grænsen på 66 2/3 procent angivet i betingelsen.

Da minimumsbetingelsen for accept derfor ikke er blevet opfyldt, har Innosera besluttet at tilbagekalde Tilbuddet i overensstemmelse med afsnit 5.11 i Tilbudsdokumentet. Som følge heraf er Tilbuddet uigenkaldeligt bortfaldet og vil ikke blive gennemført. Alle accepter af Tilbuddet er uden retsvirkning. Der vil ikke blive erhvervet aktier under Tilbuddet, og der vil ikke blive udbetalt vederlag til aktionærer, der har accepteret at sælge deres aktier i Tilbuddet.

"Vi fremsatte et attraktivt tilbud, som vi mener afspejlede både virksomhedens potentiale og den kapital, der er nødvendig for at understøtte Bavarian Nordics langsigtede vækstambitioner. Selvom det er positivt, at et klart flertal af aktionærerne støttede transaktionen og afgav accepter, må vi desværre konstatere, at vores betingelser for at kunne gennemføre tilbuddet ikke blev opfyldt fuldt ud," sagde Christian Hedegaard, Managing Director Healthcare, Head of Denmark, Nordic Capital Advisors.

"Vi anerkender resultatet af processen og aktionærernes beslutning. Selvom tilbuddet modtog bred opbakning og blev accepteret af et flertal af aktionærerne, blev de nødvendige betingelser for at gennemføre transaktionen ikke opfyldt. Vi mener fortsat, at vi fremsatte et attraktivt tilbud, der var baseret på omfattende analyser og dialog med centrale stakeholders. Vi vil gerne takke Bavarian Nordic, dets ledelse og medarbejdere for deres professionalisme og samarbejde gennem de seneste måneder," sagde Florian Kreuzer, Managing Director Healthcare, Head of DACH, Permira.

Kontaktpersoner

Generelle pressehenvendelser kan rettes via [email protected] til:

  • Anders Ebdrup, Partner hos Geelmuyden Kiese
  • Thilde Clausen Høybye, Client Director hos Geelmuyden Kiese

Side: 2 af 5

Innosera har anmodet Bavarian Nordic om at offentliggøre denne meddelelse via Nasdaq Copenhagen A/S.

Om Innosera, Nordic Capital og Permira

Innosera er et nystiftet selskab, stiftet den 17. juli 2025 under dansk ret. Ud over aktiviteter i relation til Tilbuddet har Innosera ikke haft anden aktivitet siden stiftelsen.

Nordic Capital er en førende sektorspecialiseret kapitalfond med et klart fokus på at skabe stærkere og mere bæredygtige virksomheder gennem operationelle forbedringer og transformativ vækst. Nordic Capital fokuserer på udvalgte regioner og sektorer, hvor fonden har indgående erfaring og en lang historik. Fokusområderne omfatter Sundhed, Teknologi og Betalingsløsninger, Finansielle Tjenesteydelser samt Services og Industriel Teknologi. De primære geografiske fokusområder er Nordeuropa samt globalt for investeringer inden for Sundhed og Teknologi og Betalingsløsninger. Siden etableringen i 1989 har Nordic Capital foretaget cirka EUR 28 milliarder i investeringer fordelt på 150 selskaber og teamet består af 250 medarbejdere og opererer fra 10 kontorer, herunder lokale sektorteams i Danmark, Sverige, Tyskland, Norge, Finland, Storbritannien og USA. Siden etableringen i 1989 har sundhedsområdet været et af Nordic Capitals centrale sektorfokusområder. I alt har Nordic Capital investeret i 43 platformsselskaber inden for sundhed og har allokeret EUR 10,4 milliarder i egenkapital inden for delsektorerne farmaceutiske produkter, sundhedsteknologi, medtech og life sciences samt sundhedsydelser.

"Nordic Capital" henviser, afhængigt af konteksten, til enhver eller alle enheder, strukturer, fonde og tilknyttede selskaber under Nordic Capital-brandet. Komplementarerne og/eller de delegerede porteføljeforvaltere for Nordic Capitals enheder og fonde bistås af flere ikke-diskretionære rådgivningsenheder, som hver især eller samlet benævnes "Nordic Capital Advisors."

Permira er en global investeringsvirksomhed, der støtter succesfulde virksomheder med vækstambitioner. Selskabet blev grundlagt i 1985 og rådgiver fonde inden for to kerneaktivklasser: private equity og kredit, med et samlet forvaltet kapitaltilsagn på cirka EUR 80 milliarder. Permiras private equity-fonde foretager både langsigtede majoritetsinvesteringer (buyout) og minoritetsinvesteringer (growth equity) i fire nøglesektorer: Sundhed, Teknologi, Forbrug og Service. Permiras fonde har en solid historik inden for investeringer i sundhedssektoren og har investeret over EUR 5 milliarder i mere end 20 selskaber med henblik på at skalere nogle af de mest innovative sundhedsvirksomheder globalt, herunder inden for specialfarmaceutiske produkter, medicinsk udstyr, strategiske sundhedsplatforme og sundhedsteknologi. Permira beskæftiger over 500 medarbejdere fordelt på 17 kontorer i Europa, USA og Asien.

Disclaimers

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at købe værdipapirer i Bavarian Nordic eller en opfordring til at afgive et tilbud om køb af værdipapirer i Bavarian Nordic, hverken i henhold til Tilbuddet eller på anden vis. Tilbuddet er udelukkende fremsat på grundlag af Tilbudsdokumentet (som ændret ved Tillæggene), der er godkendt af Finanstilsynet og indeholder de fulde vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan Tilbuddet kan accepteres.

Vigtig information

Denne meddelelse er ikke rettet mod aktionærer i Bavarian Nordic, hvis deltagelse i Tilbuddet ville kræve udarbejdelse af et tilbudsdokument, registrering eller andre foranstaltninger ud over dem, der kræves i henhold til dansk ret. Tilbuddet fremsættes ikke, og aktier vil ikke blive accepteret til køb fra eller på vegne af personer i nogen jurisdiktion, hvor fremsættelse eller accept heraf Side: 3 af 5

ikke ville være i overensstemmelse med værdipapir- eller anden lovgivning eller regulering i den pågældende jurisdiktion, herunder sanktionslovgivning, eller hvor det ville kræve registrering, godkendelse eller indgivelse af dokumenter til en tilsynsmyndighed, som ikke udtrykkeligt er forudsat i Tilbudsdokumentet (som ændret ved Tillæggene). Personer, der modtager denne meddelelse og/eller får denne meddelelse eller andre dokumenter vedrørende Tilbuddet i hænde, er forpligtet til at tage behørigt hensyn til og overholde alle sådanne restriktioner og indhente de nødvendige tilladelser, godkendelser og samtykker.

Hverken Bavarian Nordic, Innosera, Nordic Capital, Permira, nogen af deres rådgivere eller afviklingsbanken påtager sig noget ansvar for overtrædelse af sådanne restriktioner begået af nogen person. Enhver person (herunder, men ikke begrænset til, depotforvaltere, nominees og trustees), der har til hensigt at videresende denne meddelelse eller dokumenter relateret til Tilbuddet til en jurisdiktion uden for Danmark, bør sætte sig ind i den gældende lovgivning i den relevante jurisdiktion. Udbredelse af denne meddelelse i andre jurisdiktioner end Danmark kan være underlagt lovmæssige restriktioner, og personer, der kommer i besiddelse af denne meddelelse, bør derfor orientere sig om og overholde sådanne restriktioner. Enhver undladelse af at overholde sådanne restriktioner kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen og reglerne i den pågældende jurisdiktion.

Vigtig information til aktionærer i USA

Tilbuddet fremsættes for aktierne i Bavarian Nordic, et børsnoteret selskab stiftet i henhold til dansk ret, og er underlagt danske oplysningskrav og proceduremæssige regler, som adskiller sig fra dem, der gælder i USA.

Tilbuddet vil blive fremsat i USA i overensstemmelse med section 14(e) og de relevante bestemmelser i Regulation 14E udstedt i henhold til den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934 med senere ændringer ("Exchange Act"), og i øvrigt i overensstemmelse med kravene i dansk ret.

Tilbuddet er ikke underlagt Section 14(d)(1) i, eller Regulation 14D udstedt i medfør af, Exchange Act. Tilbuddet er underlagt oplysnings- og procedurekrav, som kan afvige fra de krav, der gælder for U.S. domestic tender offers, herunder med hensyn til tilbagekaldelsesrettigheder, Tilbuddets tidsplan, meddelelser om forlængelser, offentliggørelse af resultater, afviklingsprocedurer (herunder tidspunktet for betaling af vederlaget) og dispensationer fra betingelser. Aktionærer, hvis bopæl, hjemsted eller sædvanlige opholdssted er i USA ("Amerikanske Aktionærer"), opfordres til at rådføre sig med egne rådgivere vedrørende Tilbuddet.

I overensstemmelse med sædvanlig dansk praksis og i det omfang det er tilladt i henhold til gældende Lovgivning, herunder Rule 14e-5(b) i Exchange Act, kan Innosera eller eventuelle tilknyttede selskaber, eller disses repræsentanter eller mæglere (handlende som agenter eller i tilsvarende egenskab), fra tid til anden foretage visse køb af eller indgå aftaler om køb af aktier (eller værdipapirer, der kan konverteres til, ombyttes med eller udnyttes til aktier) uden for USA, og uden for Tilbuddet, før eller i den periode, hvor Tilbuddet fortsat kan accepteres. Sådanne køb kan finde sted enten i markedet til gældende markedspris eller gennem private handler til aftalte priser. Hvis Innosera eller eventuelle tilknyttede selskaber, repræsentanter eller mæglere forud for gennemførelse af Tilbuddet erhverver aktier til en højere pris end Tilbudsprisen, vil Innosera forhøje Tilbudsprisen tilsvarende, som krævet i henhold til gældende lovgivning. Derudover kan tilknyttede selskaber til Innoseras finansielle rådgivere foretage sædvanlige handelsaktiviteter i værdipapirer i Bavarian Nordic, hvilket kan omfatte køb eller indgåelse af aftaler om køb af

Side: 4 af 5

sådanne værdipapirer, forudsat at sådanne køb eller aftaler sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og regulering. Enhver information om sådanne køb vil blive offentliggjort gennem Nasdaq Copenhagen A/S og relevante elektroniske medier, i det omfang og når en sådan offentliggørelse er påkrævet i henhold til gældende lovgivning eller regulering.

Det kan være vanskeligt for Amerikanske Aktionærer at håndhæve visse rettigheder og krav, som måtte være opstået i forbindelse med Tilbuddet i henhold til amerikansk Lovgivning om værdipapirer, da Innosera og Bavarian Nordic er hjemmehørende i jurisdiktioner uden for USA, og nogle af deres respektive direktions- eller bestyrelsesmedlemmer er bosiddende i jurisdiktioner uden for USA. Amerikanske Aktionærer vil muligvis ikke kunne anlægge sag mod Innosera eller Bavarian Nordic og/eller deres respektive ledelsesmedlemmer eller direktører ved en ikke-amerikansk domstol for overtrædelser af amerikansk lovgivning om værdipapirer. Desuden kan det være umuligt at gennemtvinge, at Innosera eller dets koncernselskaber underlægger sig en amerikansk domstols kompetence.

Hverken U.S. Securities and Exchange Commission, eller nogen amerikansk delstatlig værdipapirmyndighed eller anden tilsynsmyndighed har godkendt eller afslået at godkende Tilbuddet eller nogen tilbudsdokumenter, taget stilling til rimeligheden eller fordelene ved Tilbuddet eller afgivet en udtalelse om rigtigheden eller fuldstændigheden af denne meddelelse eller andre dokumenter vedrørende Tilbuddet. Enhver erklæring om det modsatte udgør en strafbar handling i USA.

Fremadrettede udsagn

Denne meddelelse indeholder visse udsagn om Bavarian Nordic og dets virksomhed samt om tidsplanen og procedurerne i forbindelse med Tilbuddet og eventuelle ændringer af Tilbuddet, som er eller kan være fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn identificeres typisk ved brug af fremadrettet terminologi såsom "tror", "forventer", "kan", "vil", "kunne", "bør", "agter", "estimerer", "planlægger", "antager" eller "forudser" eller negationer heraf eller andre lignende udtryk eller sammenlignelig terminologi eller ved drøftelser af strategier, der indebærer risici og usikkerheder. Disse fremadrettede udsagn er underlagt en række risici og usikkerheder, hvoraf mange ligger uden for Innoseras kontrol, og de er alle baseret på Innoseras nuværende overbevisning og forventninger til fremtidige begivenheder. Derudover har Innosera eller dets repræsentanter fra tid til anden afgivet eller kan afgive fremadrettede udsagn mundtligt eller skriftligt. Sådanne fremadrettede udsagn kan være indeholdt i, men er ikke begrænset til, pressemeddelelser eller mundtlige erklæringer afgivet af eller med godkendelse fra Innoseras bemyndigede ledelsesmedlemmer. Fremadrettede udsagn har per deres natur indbyggede risici og usikkerheder uden for Innoseras kontrol, da de omhandler fremtidige begivenheder og omstændigheder, herunder men ikke begrænset til finansielle, økonomiske og forretningsmæssige forhold, resultatet af kliniske forsøg og regulatoriske indsendelser og godkendelser, forsknings- og udviklingsaktiviteter i den branche, som Bavarian Nordic opererer i, virkningerne af volatilitet på kreditmarkederne, markedsrelaterede risici såsom ændringer i rente- og valutakurser, politikker og handlinger fra statslige og tilsynsmæssige myndigheder, lovændringer, den fortsatte udvikling af standarder og fortolkninger under International Financial Reporting Standards, der gælder for tidligere, nuværende og fremtidige perioder, udviklingen i verserende og fremtidige retssager, tab af nøglemedarbejdere eller lignende, succes med fremtidige opkøb og andre strategiske transaktioner samt konkurrencesituationen. Som følge heraf kan faktiske fremtidige resultater afvige væsentligt fra de planer, mål og forventninger, der fremsættes i disse fremadrettede udsagn. Eventuelle fremadrettede udsagn, der afgives heri, gælder alene fra datoen for deres afgivelse. Innosera påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre opdateringer eller rettelser til eventuelle fremadrettede

Side: 5 af 5 udsagn indeholdt i denne meddelelse for at afspejle ændringer i Innoseras forventninger hertil eller ændringer i begivenheder, omstændigheder eller forhold, hvorpå sådanne udsagn er baseret.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.