AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Føroya Banki P/F

Earnings Release Aug 5, 2025

8211_ir_2025-08-05_0ce3a6b7-bbe0-4315-a55f-57c2fd52eb65.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Øget aktivitet og tilfredsstillende resultater i første halvår

5.8.2025 08:00:07 CEST | Føroya Banki | Halvårsrapport

Selskabsmeddelelse nr. 10/2025

"Årets andet kvartal var præget af positive takter på de fleste forretningsområder, og vi kan i dag fremlægge et halvårsresultat på 190 mio. kr. før skat, hvilket er bedre end oprindelig forventet og 8% højere end samme periode sidste år. De tilfredsstillende resultater er godt hjulpet på vej af en stigning i indlån, udlån og realkreditudlån. Udover fremgangen i kerneforretningen er regnskabet præget af et solidt forsikringsresultat samt ekstraordinære indtægter fra vores ejerskab i sektorselskaber og fra salget af en filialbygning.

Omkostningerne var lavere end estimeret, og nedskrivningerne var ligeledes på et lavere niveau end oprindelig forventet, hvilket afspejler kundeporteføljens generelt sunde kreditkvalitet. Vores forventninger til andet halvår er gode; dog skal der tages forbehold for usikkerhed relateret til renteudviklingen, samt for mulige negative økonomiske konsekvenser af geopolitisk uro og intensiveret handelskrig," siger Turið F. Arge, adm. direktør i Føroya Banki.

Hoved- og nøgletal fra Føroya Bankis delårsrapport for 1. halvår 2025

Hoved- og nøgletal
DKKm H1
2025
H1
2024
Index Q2
2025
Q1
2025
Index Q4
2024
Q3
2024
Q2
2024
Renteindtægter, netto 160 182 88 84 76 110 78 87 90
Gebyr- og provisionsindtægter, netto 39 36 107 19 20 97 19 18 17
Indtægter fra forsikringsaktiviteter 42 27 158 27 16 172 10 20 15
Andre driftsindtægter 37 21 174 24 13 185 9 10 10
Driftsindtægter 279 266 105 154 125 124 117 135 132
Driftsomkostninger 137 133 103 68 69 99 72 69 68
Driftsresultat før nedskrivninger 142 133 106 86 56 154 46 66 63
Nedskrivninger på udlån (netto) 7 16 43 2 5 34 -11 -6 -7
Driftsresultat 135 118 115 84 51 166 57 72 70
Engangsposter 0 0 0 0 0 0 0
Resultat før beholdningsafkast og skat 135 118 115 84 51 166 57 72 70
Beholdningsafkast 55 58 95 30 25 122 31 48 35
Resultat før skat 190 175 108 115 76 151 88 119 105
Skat 36 33 108 21 15 146 15 23 18
Resultat efter skat 154 142 108 93 61 153 72 96 87
Udlån 9.697 9.023 107 9.697 9.272 105 9.086 9.072 9.023
Indlån 10.407 9.180 113 10.407 10.306 101 10.007 9.359 9.180
Realkreditudlån 2.909 2.585 113 2.909 2.906 100 2.741 2.579 2.585
Egenkapital 1.881 1.909 99 1.881 1.788 105 2.076 2.004 1.909
Kapitalgrundlag, inkl. NEP kapital, % 35,9 40,8 35,9 36,0 36,3 37,9 40,8
Egentlig kernekapital procent, % 22,7 25,6 22,7 23,5 23,8 25,1 25,6
Egenkapitalforrentning p.a., % 15,6 15,1 20,3 12,6 14,2 19,6 18,6
Egenkapitalforrentning, ekskl.
engangsposter, p.a., %
15,6 15,1 20,3 12,6 14,2 19,6 18,6
Liquidity Coverage Ratio (LCR), % 259,7 285,6 259,7 261,1 337,4 302,2 285,6
Driftsomkostninger/-indtægter 49 50 44 55 61 51 52
Antal medarbejdere (FTE), ultimo 199 209 96 199 204 98 207 206 209

Udvikling i forretningen

Som helhed var 2. kvartal præget af fremgang i forretningen, hvilket kom til udtryk i en udlånsvækst på 5%, indlånsvækst på 1% og en stabil realkreditformidling sammenholdt med 1. kvartal i 2025. Udlånsvæksten er overvejende drevet af en stigning i udlån til erhvervskunder på Færøerne og i Grønland. Indlånsvæksten stammer primært fra den grønlandske privatkundeforretning.

Kapitalforhold

Den egentlige kernekapitalprocent var 22,7% pr. 30. juni 2025 sammenholdt med 23,8% pr. 31. december 2024. Kapitalgrundlaget, inklusive NEP, var 35,9% pr. 30. juni 2025, og til sammenligning var det 36,3% pr. 31. december 2024. Årsagen til reduktionen af den egentlige kernekapitalprocent, er primært vækst i de risikovægtede aktiver, som følge af at bankens udlånsportefølje er steget med ca. 600 mio. kr. siden ultimo 2024.

Nettoresultatet på 154,0 mio. kr. for H1 2025 er ikke medregnet i kapitalopgørelserne. Hvis nettoresultatet blev medregnet, ville det egentlige kernekapitalprocent være 24,7% og kapitalgrundlaget, inklusive NEP, ville være 38,0%.

Forventninger til 2025

Den 28. januar udmeldte Føroya Banki et interval for nettoresultatet i 2025 på 210-240 mio. kr. Den 15. juli 2025 opjusterede bankens ledelse forventningerne for 2025 til et nettoresultat i intervallet 235-265 mio. kr. Forventningerne er forbundet med usikkerhed relateret til renteudviklingen, negative økonomiske konsekvenser af den geopolitiske uro og risikoen for intensiveret handelskrig.

Føroya Banki har bankaktiviteter i Grønland og på Færøerne samt forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt på Færøerne for over 100 år siden, har samlede aktiver på 14,6 mia. kr. og 199 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Yderligere oplysninger findes i delårsrapporten for H1 2025 (offentliggøres kun på engelsk).

Yderligere oplysninger:

Rúna N. Rasmussen, Investor Relations, tlf. (+298) 230 478

Vedhæftninger

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.