AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

NTR Holding

Management Discussion and Analysis Jul 28, 2025

3451_iss_2025-07-28_662e7cb2-0f04-47b5-bbe6-a7c78ad02101.html

Management Discussion and Analysis

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Køb af ejendom og opdatering af forventningerne til 2025

Køb af ejendom og opdatering af forventningerne til 2025

Selskabsmeddelelse nr. 17 – 2025

København, den 28. juli 2025

INTERN VIDEN

Køb af ejendom og opdatering af forventningerne til 2025

NTR Holding A/S har indgået aftale om køb af ejendommen beliggende Måløv Byvej 229, 2760 Måløv. Købet sker som en selskabshandel i løbet af 3. kvartal 2025, hvor ejendommen indgår med en værdi på DKK 120 mio.

Ejendommen er en flerbrugerejendom bestående af kontor- og lagerfaciliteter med et samlet areal på 18.332 m2 og er stort set fuldt udlejet med en aktuel tomgang på under 4 %.

Købet sker i forlængelse af Copenhagen Capital A/S’ overtagelse af aktiemajoriteten i NTR Holding A/S. Copenhagen Capital A/S fremsatte den 10. februar 2025 et pligtmæssigt overtagelsestilbud til aktionærerne i NTR Holding A/S, og af tilbudsdokumentet fremgår, at Copenhagen Capital A/S’ intention er at fokusere NTR Holding A/S’ aktiviteter på investering i og drift og udlejning af fast ejendom samt finansiering heraf.

Copenhagen Capital A/S er et ejendomsselskab, hvis hovedaktivitet er investering i, samt drift og udlejning af, erhvervs- og boligejendomme i Storkøbenhavn via direkte eller indirekte ejerskab.

NTR Holding A/S har i forbindelse med købet trukket på Copenhagen Capital A/S’ netværk og ekspertise inden for ejendomsinvestering og ‑drift, ligesom opbakning fra Copenhagen Capital A/S har været afgørende for den samlede finansiering af ejendomskøbet. NTR Holding A/S har finansieret købet af ejendomsselskabet med egne, likvide midler.

Som konsekvens af købet forventer NTR Holding A/S nu en omsætning i niveauet DKK 4 mio. i 2025 og et resultat før kurs- og værdireguleringer i niveauet DKK 0. Resultat før kurs- og værdireguleringer kan påvirkes af køb/salg af ejendomme og renteudviklingen. Tidligere forventedes en omsætning på DKK 0 mio. og et underskud af primær drift i niveauet DKK 2 mio.

Bestyrelsen vil søge NTR Holding A/S afnoteret inden selskabets ordinære generalforsamling i 2026 og vil i samarbejde med selskabets majoritetsaktionær, Copenhagen Capital A/S, afsøge mulighederne herfor.

For yderligere information kontakt:

Ole Steffensen, bestyrelsesformand, tlf.: +45 20 45 82 44

Ole Mikkelsen, direktør, e-mail: [email protected], mobil: +45 30 66 96 30

Close

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.